George Romney blev født den 15. december 1734 i Dalton-in-Furness, Lancashire, som søn af møbelsnedkeren John Romney. Han døde 15. november 1802 i Kendal, Westmorland. Romney betragtes som en moderne portrætmaler i slutningen af det 18. århundrede; han havde opnået særlig berømmelse i det britiske samfund. I sine værker undgik kunstneren at gå i dybden med modellernes karakterer. Denne lidenskabsløse smiger var hjørnestenen i hans særlige succes blandt hans klienter fra overklassen. Linjen dominerede det farverige i hans skildringer, med lette positurer og glidende overgange, der understregede det glatte mønster i hans kompositioner.
Efter en indledende uddannelse i sin fars værksted blev han elev af genremaleren Christopher Steele. Efter forskellige rejser til de nordlige grevskaber i Storbritannien begyndte hans karriere med sine første portrætter.
I 1762 rejste maleren til London. Her fik han først succes i British Society of Arts med sit maleri "The Death of General Wolfe", hvorefter han næsten udelukkende helligede sig portrætmaleriet. I 1764 rejste George Romney til Paris, hvor han blev venner med maleren Joseph Vernet. På den anden side beundrede Romney især Nicolas Le Sueur's værker, der var inspireret af antikken.
Yderligere studier førte Romney til Italien i 1773 for at studere Raffael og Tizian - efterfølgende blev hans malerier betragtet som mere modne, hvilket fremgår af portrætter som "Mrs. Carwardine and Son" (1775) og "Sir Christopher and Lady Sykes" (1786), der er så elegante og yndefulde. George Romney blev anset for at være følsom og indadvendt af natur. Han holdt sig væk fra Royal Academy og fra sine kolleger og søgte i stedet venner i fine litterære og filosofiske kredse. Omkring 1781-1782 mødte Romney Emma Hart, den senere Lady Hamilton. Hendes natur fascinerede ham i en sådan grad, at hun blev hans muse og hans flugtvej ind i en fantasiverden af idealisme.
Romney portrætterede sin "guddommelige Emma" mere end 50 gange, og malerierne fremkalder mange associationer, lige fra den stridbare Jeanne d'Arc til den vinøse Bacchante.
George Romney blev født den 15. december 1734 i Dalton-in-Furness, Lancashire, som søn af møbelsnedkeren John Romney. Han døde 15. november 1802 i Kendal, Westmorland. Romney betragtes som en moderne portrætmaler i slutningen af det 18. århundrede; han havde opnået særlig berømmelse i det britiske samfund. I sine værker undgik kunstneren at gå i dybden med modellernes karakterer. Denne lidenskabsløse smiger var hjørnestenen i hans særlige succes blandt hans klienter fra overklassen. Linjen dominerede det farverige i hans skildringer, med lette positurer og glidende overgange, der understregede det glatte mønster i hans kompositioner.
Efter en indledende uddannelse i sin fars værksted blev han elev af genremaleren Christopher Steele. Efter forskellige rejser til de nordlige grevskaber i Storbritannien begyndte hans karriere med sine første portrætter.
I 1762 rejste maleren til London. Her fik han først succes i British Society of Arts med sit maleri "The Death of General Wolfe", hvorefter han næsten udelukkende helligede sig portrætmaleriet. I 1764 rejste George Romney til Paris, hvor han blev venner med maleren Joseph Vernet. På den anden side beundrede Romney især Nicolas Le Sueur's værker, der var inspireret af antikken.
Yderligere studier førte Romney til Italien i 1773 for at studere Raffael og Tizian - efterfølgende blev hans malerier betragtet som mere modne, hvilket fremgår af portrætter som "Mrs. Carwardine and Son" (1775) og "Sir Christopher and Lady Sykes" (1786), der er så elegante og yndefulde. George Romney blev anset for at være følsom og indadvendt af natur. Han holdt sig væk fra Royal Academy og fra sine kolleger og søgte i stedet venner i fine litterære og filosofiske kredse. Omkring 1781-1782 mødte Romney Emma Hart, den senere Lady Hamilton. Hendes natur fascinerede ham i en sådan grad, at hun blev hans muse og hans flugtvej ind i en fantasiverden af idealisme.
Romney portrætterede sin "guddommelige Emma" mere end 50 gange, og malerierne fremkalder mange associationer, lige fra den stridbare Jeanne d'Arc til den vinøse Bacchante.
Side 1 / 16