Nogle kunstnere er velsignet med så mange kreative gaver og evner, at både deres samtid og eftertiden nærmest er i ærefrygt for sådanne exceptionelle talenter i lyset af deres mange succeser, resultater og priser. Blandt disse genier, der var så rigt kysset af museen, så overdådigt begunstiget af skæbnen og stadig er højt respekteret i dag, var den engelske maler og illustrator samt dekoratør og scenograf George Sheringham, der som den første modtager af "Royal Designers for Industry"-prisen fra "Royal Society of Arts" i 1937 blev behørigt officielt hædret kort før sin død. Sheringham var søn af en anglikansk præst og skolelærer ved Christ Church i Marylebone og blev uddannet på King's School i Gloucester, Slade School of Fine Art og Sorbonne i Paris. Som ung mand kunne han præsentere sine værker på kollektive og soloudstillinger i Paris, Venedig, Bruxelles og Berlin samt i London, Melbourne og New York fra 1905.
George Sheringham var en sand og nærmest utrættelig arbejdshest og designede talrige kulisser og kostumer til ballet, opera og teater, f.eks. til forestillinger og produktioner af de verdensberømte klassikere The Lady of the Camellias, Othello, Twelfth Night, Hamlet, H.M.S. Pinafore, The Pirates of Penzance, Patience eller The Bride of Bunthorne og Trial by Jury, som blev fejret af publikum. Sheringham var mindst lige så efterspurgt som dekoratør og designede musikværelset i Devonshire House og en række malerier til Seaford House og balsalen på Claridge's Hotel i London samt en del af den britiske pavillon på verdensudstillingen i Paris i 1937. Han var også en meget initiativrig pioner inden for selvpromovering, idet han i begyndelsen af 1920'erne skabte masseproducerede kommercielle designs til boligindretning af velhavende borgeres husholdninger. Som om Sheringham endnu ikke var fuldt optaget af disse mange krævende aktiviteter, illustrerede han også bøger af forfatterne Max Beerbohm, Edmond Rostand og Cyrus MacMillan.
Sheringham gjorde sig endda bemærket som designer af ventilatorer, og i 1921 samarbejdede han med sin bror Hugh, der var ansat som fiskeredaktør på det traditionelle sportsmagasin "The Field", om en bog om fluefiskeri, "The Book of the Fly Rod". Samtidig udgav han også artikler om tegning i tidsskriftet "Pen and Pencil", redigerede bogen "Design in the Theatre" i 1927 og i 1928 sammen med Rupert Mason og R. Boyd Morrison den meget roste "Robes of Thespis". Moderne kunstneres kostumedesigns". Hans værker var også en del af maleri- og kunstkonkurrencen ved de olympiske sommerlege i 1932 i Los Angeles, Californien, og allerede i 1925 havde han fået "Grand Prix" for vægmaleri og teaterdesign på Paris Salon. Den permanent overdrevne arbejdsbyrde tog dog hårdt på George Sheringham mod slutningen af hans relativt korte, men også uhyre intense og begivenhedsrige liv. Fra 1932 og fremefter forværredes hans generelle helbred, han tegnede nogle få stilleben med blomster som invalid og døde i sit eget hus i Hampstead den 11. november 1937, kun to dage før sin 53-års fødselsdag.
Nogle kunstnere er velsignet med så mange kreative gaver og evner, at både deres samtid og eftertiden nærmest er i ærefrygt for sådanne exceptionelle talenter i lyset af deres mange succeser, resultater og priser. Blandt disse genier, der var så rigt kysset af museen, så overdådigt begunstiget af skæbnen og stadig er højt respekteret i dag, var den engelske maler og illustrator samt dekoratør og scenograf George Sheringham, der som den første modtager af "Royal Designers for Industry"-prisen fra "Royal Society of Arts" i 1937 blev behørigt officielt hædret kort før sin død. Sheringham var søn af en anglikansk præst og skolelærer ved Christ Church i Marylebone og blev uddannet på King's School i Gloucester, Slade School of Fine Art og Sorbonne i Paris. Som ung mand kunne han præsentere sine værker på kollektive og soloudstillinger i Paris, Venedig, Bruxelles og Berlin samt i London, Melbourne og New York fra 1905.
George Sheringham var en sand og nærmest utrættelig arbejdshest og designede talrige kulisser og kostumer til ballet, opera og teater, f.eks. til forestillinger og produktioner af de verdensberømte klassikere The Lady of the Camellias, Othello, Twelfth Night, Hamlet, H.M.S. Pinafore, The Pirates of Penzance, Patience eller The Bride of Bunthorne og Trial by Jury, som blev fejret af publikum. Sheringham var mindst lige så efterspurgt som dekoratør og designede musikværelset i Devonshire House og en række malerier til Seaford House og balsalen på Claridge's Hotel i London samt en del af den britiske pavillon på verdensudstillingen i Paris i 1937. Han var også en meget initiativrig pioner inden for selvpromovering, idet han i begyndelsen af 1920'erne skabte masseproducerede kommercielle designs til boligindretning af velhavende borgeres husholdninger. Som om Sheringham endnu ikke var fuldt optaget af disse mange krævende aktiviteter, illustrerede han også bøger af forfatterne Max Beerbohm, Edmond Rostand og Cyrus MacMillan.
Sheringham gjorde sig endda bemærket som designer af ventilatorer, og i 1921 samarbejdede han med sin bror Hugh, der var ansat som fiskeredaktør på det traditionelle sportsmagasin "The Field", om en bog om fluefiskeri, "The Book of the Fly Rod". Samtidig udgav han også artikler om tegning i tidsskriftet "Pen and Pencil", redigerede bogen "Design in the Theatre" i 1927 og i 1928 sammen med Rupert Mason og R. Boyd Morrison den meget roste "Robes of Thespis". Moderne kunstneres kostumedesigns". Hans værker var også en del af maleri- og kunstkonkurrencen ved de olympiske sommerlege i 1932 i Los Angeles, Californien, og allerede i 1925 havde han fået "Grand Prix" for vægmaleri og teaterdesign på Paris Salon. Den permanent overdrevne arbejdsbyrde tog dog hårdt på George Sheringham mod slutningen af hans relativt korte, men også uhyre intense og begivenhedsrige liv. Fra 1932 og fremefter forværredes hans generelle helbred, han tegnede nogle få stilleben med blomster som invalid og døde i sit eget hus i Hampstead den 11. november 1937, kun to dage før sin 53-års fødselsdag.
Side 1 / 2