Den britiske kunstner Gigi Sudbury søgte afstand for at finde nærhed til kunsten. Som 20-årig blev den unge kvinde tiltrukket af Paris. Den franske hovedstad er den dag i dag et løfte om kreativitet og essensen af kunstnerisk skabelse. Gigi opdagede kunstscenen i storbyen og galleriernes verden med skitseblok og kamera. Hun uddybede de visuelle indtryk med tegnekurser. Gigi Sudbury absorberede ideerne og mangfoldigheden. Mange gode ting kan føles for intense og overvældende. Gigi er overvældet af Paris' charmerende liv og tager en tur til Italien. Her fordyber kunstneren sig i den tidlige renæssances verden. I katedralen i Borgo San Sepolcro opdager hun en fresko af Pierro della Francesca. Ved at betragte "Kristi opstandelse" genkender den unge kunstner sine personlige ønsker og mål ved at betragte "Kristi opstandelse". Gigi Sudbury ønsker at male mennesker. Hun ønsker ikke kun at skildre figurer, men også at udtrykke de stille øjeblikke og intense følelser. Kunstnerne fra den tidlige renæssance gav kunstneren et fundament, som hun overfører til den moderne tid. Hun har fundet et sprog, hvormed hun kan udtrykke følelsernes dybde uden at bruge et eneste ord.
Gigi Sudbury vender tilbage til London med mange indtryk og idéer og begynder at male. Kunstneren foretrækker oliemaling, som hun påfører generøst på forskellige underlag. Når hun bliver spurgt om rollemodeller, der påvirker hendes kunst, nævner maleren Chagall og van Gogh. Når man ser på hendes værker, bliver nærheden til Chagall tydeligt synlig. Maleri som et udtryk for poesi. Et maleri som en rejse ind i en historie, som kun beskueren kender. I dag har kunstneren fundet sit livs centrum i landlige Dorset. Med sin familie og et stort antal dyr nyder hun at have fundet et tilflugtssted. Det er her, kunstneren finder sin inspiration og ideer til sine malerier. Landskabet, familiens sammenhold og hverdagen giver hende de følelser, hun har brug for at male. Hun forsøger at se på den dynamik, der opstår som følge af forandringerne i verden, fra et optimistisk synspunkt. Det er den levede balancegang mellem den tidlige renæssances delikatesse, som genopdagede naturen som model, og den hurtige moderne verden.
I begyndelsen af sin kunstneriske karriere blev maleren bedt om at karakterisere sit arbejde og sig selv som kunstner. Hendes første galleri beskrev hendes kunstform som en outsider med en barnlig kvalitet. Med henvisning til Picasso tager Gigi Sudbury begge egenskaber som komplimenter og bruger dem til at beskrive sit maleri. Især Picasso levede for den barnlige repræsentationsform og så i den noget, der var kreativt ønskeligt for en kunstner.
Den britiske kunstner Gigi Sudbury søgte afstand for at finde nærhed til kunsten. Som 20-årig blev den unge kvinde tiltrukket af Paris. Den franske hovedstad er den dag i dag et løfte om kreativitet og essensen af kunstnerisk skabelse. Gigi opdagede kunstscenen i storbyen og galleriernes verden med skitseblok og kamera. Hun uddybede de visuelle indtryk med tegnekurser. Gigi Sudbury absorberede ideerne og mangfoldigheden. Mange gode ting kan føles for intense og overvældende. Gigi er overvældet af Paris' charmerende liv og tager en tur til Italien. Her fordyber kunstneren sig i den tidlige renæssances verden. I katedralen i Borgo San Sepolcro opdager hun en fresko af Pierro della Francesca. Ved at betragte "Kristi opstandelse" genkender den unge kunstner sine personlige ønsker og mål ved at betragte "Kristi opstandelse". Gigi Sudbury ønsker at male mennesker. Hun ønsker ikke kun at skildre figurer, men også at udtrykke de stille øjeblikke og intense følelser. Kunstnerne fra den tidlige renæssance gav kunstneren et fundament, som hun overfører til den moderne tid. Hun har fundet et sprog, hvormed hun kan udtrykke følelsernes dybde uden at bruge et eneste ord.
Gigi Sudbury vender tilbage til London med mange indtryk og idéer og begynder at male. Kunstneren foretrækker oliemaling, som hun påfører generøst på forskellige underlag. Når hun bliver spurgt om rollemodeller, der påvirker hendes kunst, nævner maleren Chagall og van Gogh. Når man ser på hendes værker, bliver nærheden til Chagall tydeligt synlig. Maleri som et udtryk for poesi. Et maleri som en rejse ind i en historie, som kun beskueren kender. I dag har kunstneren fundet sit livs centrum i landlige Dorset. Med sin familie og et stort antal dyr nyder hun at have fundet et tilflugtssted. Det er her, kunstneren finder sin inspiration og ideer til sine malerier. Landskabet, familiens sammenhold og hverdagen giver hende de følelser, hun har brug for at male. Hun forsøger at se på den dynamik, der opstår som følge af forandringerne i verden, fra et optimistisk synspunkt. Det er den levede balancegang mellem den tidlige renæssances delikatesse, som genopdagede naturen som model, og den hurtige moderne verden.
I begyndelsen af sin kunstneriske karriere blev maleren bedt om at karakterisere sit arbejde og sig selv som kunstner. Hendes første galleri beskrev hendes kunstform som en outsider med en barnlig kvalitet. Med henvisning til Picasso tager Gigi Sudbury begge egenskaber som komplimenter og bruger dem til at beskrive sit maleri. Især Picasso levede for den barnlige repræsentationsform og så i den noget, der var kreativt ønskeligt for en kunstner.
Side 1 / 1