Giovanni Paolo Pannini var især kendt for sine store bybilleder og udsigter, også kendt som veduta. Han var især interesseret i byen Rom, som var hans hjem det meste af hans liv. Hans værker viste både virkelige og imaginære udsigter over ruinerne af det gamle Rom. Pannini kombinerede præcis observation og øm nostalgi i sine værker. På denne måde inkorporerede han elementer fra både den sene klassiske barok og den tidlige romantiske periode i sine malerier. Blandt hans mest kendte værker er forskellige skildringer af Pantheon og Peterskirken, hvor han gentagne gange varierede mindre detaljer i kompositionen og dermed skabte variation.
Det var I Italien var det kutyme, at berømte malere kun blev tiltalt med deres efternavn. Det var også tilfældet for Pannini. Hans uddannelse begyndte i hans hjemby Piacenza i hertugdømmet Parma. Han studerede bl.a. hos Guiseppe Natali, Andrea Galluzzi og Francesco Galli Bibiena. Hos Galli Bibiena lærte han at arbejde som scenograf. Det vides ikke præcis, hvor længe hans uddannelse varede i Piacenza, og i hvilken alder han begyndte at hellige sig kunsten. Fra 1711 flyttede Pannini endelig til Rom. Her modtog han tegneundervisning fra Benedetto Luti. I løbet af sin tid i Rom stiftede han også bekendtskab med Canaletto, hvis værker havde en stærk indflydelse på Pannini. Hans uddannelse som scenograf gav ham mulighed for kunstnerisk at designe forskellige paladser i Rom, hvilket hurtigt gjorde ham berømt. Mellem 1719 og 1725 arbejdede han som dekoratør på Villa Patrizi, Palazzo de Carolis eller Seminario Romano. I løbet af sin karriere fik Pannini også lov til at male nogle af sin tids berømte personligheder, såsom pave Benedikt XIV. Han fik også et par gange til opgave at male romerske festivaler. Før 1730 var Panninis værker dog stærkt præget af historiske og religiøse motiver.
Pannini var også meget aktiv Pannini var også meget aktiv som lærer og påvirkede mange unge kunstnere. Han blev medlem af Accademia di San Luca mellem 1718 og 1719. Senere blev han også lærer der. Académie de France accepterede ham som medlem i 1732 og ansatte ham senere som professor i perspektiv på deres skole i Rom. Her underviste han bl.a. Jean Honore Fragonard, som han siges at have påvirket. Andre af hans elever var hans søn Francesco Pannini, som senere fulgte i sin fars fodspor, franskmanden Hubert Robert og vedutamaleren Antonio Joli. Robert arbejdede i Panninis atelier og betragtes som hans vigtigste elev. Panninis stil påvirkede også indirekte vedutister som Canaletto og Bernardo Bellotto. Hans særlige blik for perspektiv blev i vid udstrækning efterlignet. Panninis anden søn, Guiseppe, valgte også et kunstnerisk erhverv og blev en respekteret arkitekt. Pannini døde i Rom i en alder af 74 år og malede sjældnere og sjældnere.
Giovanni Paolo Pannini var især kendt for sine store bybilleder og udsigter, også kendt som veduta. Han var især interesseret i byen Rom, som var hans hjem det meste af hans liv. Hans værker viste både virkelige og imaginære udsigter over ruinerne af det gamle Rom. Pannini kombinerede præcis observation og øm nostalgi i sine værker. På denne måde inkorporerede han elementer fra både den sene klassiske barok og den tidlige romantiske periode i sine malerier. Blandt hans mest kendte værker er forskellige skildringer af Pantheon og Peterskirken, hvor han gentagne gange varierede mindre detaljer i kompositionen og dermed skabte variation.
Det var I Italien var det kutyme, at berømte malere kun blev tiltalt med deres efternavn. Det var også tilfældet for Pannini. Hans uddannelse begyndte i hans hjemby Piacenza i hertugdømmet Parma. Han studerede bl.a. hos Guiseppe Natali, Andrea Galluzzi og Francesco Galli Bibiena. Hos Galli Bibiena lærte han at arbejde som scenograf. Det vides ikke præcis, hvor længe hans uddannelse varede i Piacenza, og i hvilken alder han begyndte at hellige sig kunsten. Fra 1711 flyttede Pannini endelig til Rom. Her modtog han tegneundervisning fra Benedetto Luti. I løbet af sin tid i Rom stiftede han også bekendtskab med Canaletto, hvis værker havde en stærk indflydelse på Pannini. Hans uddannelse som scenograf gav ham mulighed for kunstnerisk at designe forskellige paladser i Rom, hvilket hurtigt gjorde ham berømt. Mellem 1719 og 1725 arbejdede han som dekoratør på Villa Patrizi, Palazzo de Carolis eller Seminario Romano. I løbet af sin karriere fik Pannini også lov til at male nogle af sin tids berømte personligheder, såsom pave Benedikt XIV. Han fik også et par gange til opgave at male romerske festivaler. Før 1730 var Panninis værker dog stærkt præget af historiske og religiøse motiver.
Pannini var også meget aktiv Pannini var også meget aktiv som lærer og påvirkede mange unge kunstnere. Han blev medlem af Accademia di San Luca mellem 1718 og 1719. Senere blev han også lærer der. Académie de France accepterede ham som medlem i 1732 og ansatte ham senere som professor i perspektiv på deres skole i Rom. Her underviste han bl.a. Jean Honore Fragonard, som han siges at have påvirket. Andre af hans elever var hans søn Francesco Pannini, som senere fulgte i sin fars fodspor, franskmanden Hubert Robert og vedutamaleren Antonio Joli. Robert arbejdede i Panninis atelier og betragtes som hans vigtigste elev. Panninis stil påvirkede også indirekte vedutister som Canaletto og Bernardo Bellotto. Hans særlige blik for perspektiv blev i vid udstrækning efterlignet. Panninis anden søn, Guiseppe, valgte også et kunstnerisk erhverv og blev en respekteret arkitekt. Pannini døde i Rom i en alder af 74 år og malede sjældnere og sjældnere.
Side 1 / 3