Det tog lang tid for den London-fødte maler og billedhugger Glyn Warren Philpot at blive genopdaget af kunstverdenen. Philpot, en engelsk maler, er især kendt for sine modeller, som var sjældne og eksotiske for tiden: hans vestindiske tjener Henry Thomas var hans yndlingsmodel. Efter at hans malerier var gået ubemærket hen i mange år efter hans død, opstod der i 1970'erne en fornyet interesse for Philpots værker. Hans genoplivede ry skyldes hans begejstring for art deco-stilen. Mange kritikere hævder, at Philpot var en eksponent for art deco-stilen.
Den talentfulde Philpot var elev på Lambeth School of Art i England og på Académie Julian i Paris. Det var som portrætmaler, at Philpot havde sin største succes. Hans værker fra 1920'erne anses for at være hans kunstneriske højdepunkt. Ud over sine portrætter er hans historiske vægmalerier til St. Stephen's Hall i Westminster særligt kendte. Den engelske maler konverterede til katolicismen i 1905 og blev begejstret for at skildre allegorier og religiøse motiver. Philpot kunne leve godt af sine fashionable portrætmalerier, som han rutinemæssigt fremstillede for velhavende mæcener. Uanset hvor lukrativt det var for den ambitiøse maler, blev han træt af det samme gamle og knap så kreative skema, så i 1931 flyttede Philpot til Paris i et år. Her kunne han arbejde på sin personlige malerstil. Dette var i modsætning til hans bestillingsmalerier fladere og mere stiliseret. Den nye stil blev ikke kun godt modtaget. Philports avantgardistiske bestræbelser på at udtrykke sig selv og sin seksualitet i sine værker blev ikke værdsat af mange tidligere beundrere af hans tidligere værker. De var endog forfærdede og reagerede hånligt, som det fremgår af en overskrift fra et blad fra dengang: "Glyn Philpot goes Picasso".
Den edwardianske æra, som Philpot levede i, gav nye muligheder og rettigheder for kvinder og arbejdere. Men samfundet var stadig meget strengt, og selv en mistanke om homoseksualitet var lig med social nedtur. Tidens homoseksuelle kunstnere som forfatteren Oscar Wilde og illustratoren Aubrey Beardsley efterlod dog vigtige spor og var uden tvivl tidlige forbilleder for Philpot. Den enorme spænding mellem hans liv som offentlig person og hans privatliv er tydelig i hans værk. De strengt akademiske religiøse værker og portrætter af eliten betalte hans regninger og gav ham mulighed for at eksperimentere med mere seksuelle emner og studier af den mandlige nøgenhed, der lå langt fra mainstream. At male og præsentere en mandlig nøgenfigur for kunstverdenen var et trodsigt skridt, som krævede meget mod.
Philpot døde pludselig af hjertesvigt i sit atelier i London. Hans ven og elev Vivian Forbes blev hårdt ramt af hans alt for tidlige død, da han begik selvmord med en overdosis sovepiller. Philport delte midlertidigt hus og atelier i Lansdowne House i London med den charmerende, men ustabile Forbes. Forbes' stigende besættelse af Philpot bekymrede dem begge. Det turbulente forhold var dog også en kilde til inspiration for begge mænd.
Det tog lang tid for den London-fødte maler og billedhugger Glyn Warren Philpot at blive genopdaget af kunstverdenen. Philpot, en engelsk maler, er især kendt for sine modeller, som var sjældne og eksotiske for tiden: hans vestindiske tjener Henry Thomas var hans yndlingsmodel. Efter at hans malerier var gået ubemærket hen i mange år efter hans død, opstod der i 1970'erne en fornyet interesse for Philpots værker. Hans genoplivede ry skyldes hans begejstring for art deco-stilen. Mange kritikere hævder, at Philpot var en eksponent for art deco-stilen.
Den talentfulde Philpot var elev på Lambeth School of Art i England og på Académie Julian i Paris. Det var som portrætmaler, at Philpot havde sin største succes. Hans værker fra 1920'erne anses for at være hans kunstneriske højdepunkt. Ud over sine portrætter er hans historiske vægmalerier til St. Stephen's Hall i Westminster særligt kendte. Den engelske maler konverterede til katolicismen i 1905 og blev begejstret for at skildre allegorier og religiøse motiver. Philpot kunne leve godt af sine fashionable portrætmalerier, som han rutinemæssigt fremstillede for velhavende mæcener. Uanset hvor lukrativt det var for den ambitiøse maler, blev han træt af det samme gamle og knap så kreative skema, så i 1931 flyttede Philpot til Paris i et år. Her kunne han arbejde på sin personlige malerstil. Dette var i modsætning til hans bestillingsmalerier fladere og mere stiliseret. Den nye stil blev ikke kun godt modtaget. Philports avantgardistiske bestræbelser på at udtrykke sig selv og sin seksualitet i sine værker blev ikke værdsat af mange tidligere beundrere af hans tidligere værker. De var endog forfærdede og reagerede hånligt, som det fremgår af en overskrift fra et blad fra dengang: "Glyn Philpot goes Picasso".
Den edwardianske æra, som Philpot levede i, gav nye muligheder og rettigheder for kvinder og arbejdere. Men samfundet var stadig meget strengt, og selv en mistanke om homoseksualitet var lig med social nedtur. Tidens homoseksuelle kunstnere som forfatteren Oscar Wilde og illustratoren Aubrey Beardsley efterlod dog vigtige spor og var uden tvivl tidlige forbilleder for Philpot. Den enorme spænding mellem hans liv som offentlig person og hans privatliv er tydelig i hans værk. De strengt akademiske religiøse værker og portrætter af eliten betalte hans regninger og gav ham mulighed for at eksperimentere med mere seksuelle emner og studier af den mandlige nøgenhed, der lå langt fra mainstream. At male og præsentere en mandlig nøgenfigur for kunstverdenen var et trodsigt skridt, som krævede meget mod.
Philpot døde pludselig af hjertesvigt i sit atelier i London. Hans ven og elev Vivian Forbes blev hårdt ramt af hans alt for tidlige død, da han begik selvmord med en overdosis sovepiller. Philport delte midlertidigt hus og atelier i Lansdowne House i London med den charmerende, men ustabile Forbes. Forbes' stigende besættelse af Philpot bekymrede dem begge. Det turbulente forhold var dog også en kilde til inspiration for begge mænd.
Side 1 / 2