Den islamiske skole omfatter de kunststile, der findes i de områder, der er påvirket af islam. Værker fra denne kunstskole spænder fra dekoreret keramik, udsmykkede bygninger og kunstfærdigt dekorerede tæpper til den altid populære og respekterede kunstart bogmaling. Selv om islams indflydelsessfære til tider strakte sig over områder så langt fra hinanden som det mauriske Andalusien eller det fjernøstlige Indien, udviklede der sig takket være den konstante udveksling nogle karakteristiske træk ved denne skole, selv om de respektive regioner naturligvis også har deres egne særpræg.
Et vigtigt særpræg, som på tværs af tid og rum har påvirket den kunstneriske stil i mange af områderne i Mellemøsten og Nordafrika, er den tilbageholdenhed, der kendetegner den billedlige fremstilling af levende væsener. Dette såkaldte "billedforbud" er særligt tydeligt i religiøse sammenhænge, som - selv om det ikke er direkte baseret på udsagn i Koranen - er blevet udbredt gennem teologiske og juridiske bestræbelser. Derfor blev der primært fokuseret på udviklingen af andre former for udsmykning.
En central form for design i islamiske områder er ornamentering. Typiske mønstre i islamisk kunst omfatter på den ene side plantemønstre som blade og ranker - kaldet "arabesker" - og på den anden side geometriske former, der ofte består af gentagne kantede eller cirkulære segmenter, ofte i symmetrisk opstilling. Sådanne ornamentale dekorationer findes f.eks. i arkitekturen i form af flisemønstre eller mosaikker og på de illuminerede sider i arabiske manuskripter. Et andet meget almindeligt kendetegn ved islamisk kunst er udsmykningen med kalligrafiske arabiske bogstaver. Kalligrafi var en kunstart, der var højt værdsat på stort set alle tidspunkter, og ansættelse af de bedste kalligrafister blev betragtet som et statussymbol ved de islamiske herskeres hoffer. De forskellige skrifttyper, der udviklede sig med tiden i den islamiske verdens regioner - f.eks. den kantede kufiske skrift fra Irak eller den svungne maghrebiske skrift - repræsenterer karakteristiske regionale særpræg. Kalligrafisk ornamentik findes på alle kunstområder, hvad enten det drejer sig om arkitektoniske indskrifter, tekstilbroderier eller selvstændige kunstværker. På trods af afvisningen af figurative fremstillinger forekommer der også billedlige illustrationer af mennesker og dyr i islamisk kunst. Historisk set ses fraværet af billeder mere i den arabiske tradition, hvorimod de ofte blev brugt i f.eks. den persiske, tyrkiske eller indiske tradition og gennem deres indflydelse også nåede de mere arabiske områder i de islamiske lande. Især persisk miniaturemaleri er en fremtrædende kilde til sådanne illustrationer af mennesker og dyr, ved hjælp af hvilke en række litterære værker - ofte digte eller mytologiske skildringer - blev kunstfærdigt oplivet.
Selv om mange af de kunstværker, der er dekoreret på denne måde, er gået tabt i løbet af deres lange skabelseshistorie, er der stadig utallige eksempler på denne stil, selv århundreder gamle, i omløb. Desuden anvendes de traditionelle træk ved islamisk kunst fortsat i nyere værker, hvilket holder de typiske dekorative former for denne skole i live.
Den islamiske skole omfatter de kunststile, der findes i de områder, der er påvirket af islam. Værker fra denne kunstskole spænder fra dekoreret keramik, udsmykkede bygninger og kunstfærdigt dekorerede tæpper til den altid populære og respekterede kunstart bogmaling. Selv om islams indflydelsessfære til tider strakte sig over områder så langt fra hinanden som det mauriske Andalusien eller det fjernøstlige Indien, udviklede der sig takket være den konstante udveksling nogle karakteristiske træk ved denne skole, selv om de respektive regioner naturligvis også har deres egne særpræg.
Et vigtigt særpræg, som på tværs af tid og rum har påvirket den kunstneriske stil i mange af områderne i Mellemøsten og Nordafrika, er den tilbageholdenhed, der kendetegner den billedlige fremstilling af levende væsener. Dette såkaldte "billedforbud" er særligt tydeligt i religiøse sammenhænge, som - selv om det ikke er direkte baseret på udsagn i Koranen - er blevet udbredt gennem teologiske og juridiske bestræbelser. Derfor blev der primært fokuseret på udviklingen af andre former for udsmykning.
En central form for design i islamiske områder er ornamentering. Typiske mønstre i islamisk kunst omfatter på den ene side plantemønstre som blade og ranker - kaldet "arabesker" - og på den anden side geometriske former, der ofte består af gentagne kantede eller cirkulære segmenter, ofte i symmetrisk opstilling. Sådanne ornamentale dekorationer findes f.eks. i arkitekturen i form af flisemønstre eller mosaikker og på de illuminerede sider i arabiske manuskripter. Et andet meget almindeligt kendetegn ved islamisk kunst er udsmykningen med kalligrafiske arabiske bogstaver. Kalligrafi var en kunstart, der var højt værdsat på stort set alle tidspunkter, og ansættelse af de bedste kalligrafister blev betragtet som et statussymbol ved de islamiske herskeres hoffer. De forskellige skrifttyper, der udviklede sig med tiden i den islamiske verdens regioner - f.eks. den kantede kufiske skrift fra Irak eller den svungne maghrebiske skrift - repræsenterer karakteristiske regionale særpræg. Kalligrafisk ornamentik findes på alle kunstområder, hvad enten det drejer sig om arkitektoniske indskrifter, tekstilbroderier eller selvstændige kunstværker. På trods af afvisningen af figurative fremstillinger forekommer der også billedlige illustrationer af mennesker og dyr i islamisk kunst. Historisk set ses fraværet af billeder mere i den arabiske tradition, hvorimod de ofte blev brugt i f.eks. den persiske, tyrkiske eller indiske tradition og gennem deres indflydelse også nåede de mere arabiske områder i de islamiske lande. Især persisk miniaturemaleri er en fremtrædende kilde til sådanne illustrationer af mennesker og dyr, ved hjælp af hvilke en række litterære værker - ofte digte eller mytologiske skildringer - blev kunstfærdigt oplivet.
Selv om mange af de kunstværker, der er dekoreret på denne måde, er gået tabt i løbet af deres lange skabelseshistorie, er der stadig utallige eksempler på denne stil, selv århundreder gamle, i omløb. Desuden anvendes de traditionelle træk ved islamisk kunst fortsat i nyere værker, hvilket holder de typiske dekorative former for denne skole i live.
Side 1 / 5