| Født | 1523 (Brügge) |
| Død | 1605 (Florenz) |
| Nationalitet | Belgien |
| Epoker | Manierisme |
| Erhverv | kunstmaler, tegner, grafiker |
| Elev | Antonio Tempesta |
| Medlemskaber | Antwerpens Sankt Lukasgilde, Accademia delle Arti del Disegno |
| Kendte værker | America (1575), Eitelkeit, Mäßigung und Tod (1569), Kreuzigung (1569), Erweiterung von Florenz (1563), Untitled (Falconry) |
| Museer | Statens Museum for Kunst, Art Institute of Chicago, Musea Brugge, National Gallery of Art, Rijksmuseum |
Omkring 1590 forlod der regelmæssigt tegninger byen Firenze - penstreger, skyggefulde i brunt og blåt - bestemt til kobberstikkerværkstederne i Antwerpen. Jan van der Straet sendte omkring fire hundrede af sådanne udkast over Alperne; tilbage kom trykte oplag, der blev distribueret over hele Europa og helt til Fjernøsten. Denne vej havde van der Straet selv først tilbagelagt, i modsat retning - en maler og grafiker, født omkring 1523 i Brugge.
Uddannelsen begyndte hos faderen i Brugge og førte videre til Pieter Aertsens værksted i Antwerpen; i 1545 optog Lukas-gildet ham som mester. Kort derefter drog han mod syd, ifølge hans biograf Raffaello Borghini via Lyon og Venedig; i Venedig lokkede en flamsk væver fra Medici-tapetmanufakturen ham videre til Firenze omkring 1550. I Italien blev Jan van der Straet til Giovanni Stradano, latiniseret til Johannes Stradanus.
Fra 1557 var han Giorgio Vasaris nærmeste medarbejder ved udsmykningen af Palazzo Vecchio; i et loftmaleri i Salone dei Cinquecento ses hans selvportræt lige ved siden af Vasari. I 1570 signerede han et tavlebillede til studioloet hos Medici-fyrsten Francesco I., hans arbejds- og skatkammer, med »Ioannes Stratensis Flandrus«, på dansk: Jan van der Straet, flammen - hans herkomst, udskrevet midt i Medici-paladset. En sådan selvbevidsthed havde sin pris: I Vasaris kreds spottede man over den alt for flamske karakter af hans billeder, og Vasari forsøgte at overtage en alteropgave til Santa Maria Novella fra ham - men Stradanus beholdt den.
I 1576 trådte han i Napoli i tjeneste hos Don Juan de Austria, sejrherren fra søslaget ved Lepanto, fulgte ham samme år til Nederlandene - den første hjemkomst efter tyve år - og leverede til sin første store serie af kobberstik hos Philips Galle fyrre hesteportrætter fra feltherrens stalde. Fra 1583 boede han endelig igen i Firenze og koncentrerede sig hovedsageligt om trykforlæg; stikningerne blev udført i Antwerpen hos stikkerfamilierne Galle og Collaert samt hos brødrene Wierix. Ud fra hans jagttapeter til Medici-villaen Poggio a Caiano voksede der således frem til 1596 en encyklopædi om jagt i 104 ark, »Venationes«-serien. Et af disse: »Mænd i tung rustning angriber bjørne ved at stikke dem i de vitale organer, tavle 26 fra 'Venationes Ferarum, Avium, Piscium', graveret af Jan Collaert«. På pladen rejser bjørnene sig som brydere mod jægerne i skinnende helrustninger; et nedlagt dyr ligger foran i græsset.
I slutningen af 1580’erne udarbejdede han »Nova Reperta«, tyve plader om tidens nyskabelser - kompas, krudt, briller, jernur - der udkom første gang i 1591 i Antwerpen; Inspirationen til serien kom fra humanisten Luigi Alamanni, hvis noter står på bagsiden af skitserne. Et billede med titlen »Impressio Librorum« viser netop det håndværk, der bragte Stradanus’ egne billeder ud i verden: et bogtrykkeri i fuld gang. Til venstre sidder sætterne ved bogstavkasserne, en dreng lægger nyudskrevne ark frem, til højre presser trykkeren på trykpressen; den latinske billedtekst hylder fremgangsmåden med en sammenligning: Ligesom en enkelt stemme når ud til mange ører, fylder en enkelt skrevet tekst tusind sider.
På samme tid beskæftigede Firenze sig med Dantes efterliv. I 1587/88 tegnede Stradanus, igen for Alamanni, en serie om »Den Guddommelige Komedie« med hovedvægt på »Inferno«; i 1588 holdt den unge Galileo Galilei foredrag for Accademia Fiorentina, byens lærde selskab, om form, beliggenhed og størrelse af Dantes helvede. Det er i denne sammenhæng, at »Kort over helvede, illustration fra Dantes Inferno, 1587« hører hjemme: Helvedets tragt åbner sig som en terrasseret afgrund, ring efter ring, hver cirkel er forsynet med en indskrift, små figurer trænger sig sammen på gesimserne, og nedad indsnævres det hele til en eneste mørk skakt. Den planlagte serie af kobberstik forblev ufuldendt; der blev kun udgivet et enkelt blad som kobberstik, nemlig »Dante og Vergil foran Lucifer«.
Han arbejdede indtil kort før sin død; i 1605 døde han i Firenze og blev begravet i udlændingekapellet i Santissima Annunziata. Busten ved hans grav, der er udført efter et portræt af hans søn Scipione, understreger hans herkomst fra Brugge, og i »Schilder-Boeck« fra 1604, samlingen af kunstnerbiografier af Karel van Mander, står der, oversat til tysk, at Flandern kan trøste sig med at have haft en så bemærkelsesværdig borger fra Brugge, der med sit værk gjorde den smukke by Firenze endnu smukkere.
Hans samling lever af denne fjernhandel med billeder: Gravurer og håndkolorerede gravurer udgør hovedparten, og det mest følsomme ved dem er netop det, der kom til i Antwerpen - linjen fra graveringsstiften, som Stradanus selv aldrig holdt i hånden; den stammer fra Galle, Collaert og Wierix. Hos Meisterdrucke fremstiller vi derfor disse ark uden raster ved hjælp af giclée-metoden, uden synlige trykpunkter; hver enkelt streg fra de antwerpenske værksteder fremstår for sig selv på fint naturhvidt papir, hver skravering, hvert krydslag.
Side 1 / 4
| Født | 1523 (Brügge) |
| Død | 1605 (Florenz) |
| Nationalitet | Belgien |
| Epoker | Manierisme |
| Erhverv | kunstmaler, tegner, grafiker |
| Elev | Antonio Tempesta |
| Medlemskaber | Antwerpens Sankt Lukasgilde, Accademia delle Arti del Disegno |
| Kendte værker | America (1575), Eitelkeit, Mäßigung und Tod (1569), Kreuzigung (1569), Erweiterung von Florenz (1563), Untitled (Falconry) |
| Museer | Statens Museum for Kunst, Art Institute of Chicago, Musea Brugge, National Gallery of Art, Rijksmuseum |
Omkring 1590 forlod der regelmæssigt tegninger byen Firenze - penstreger, skyggefulde i brunt og blåt - bestemt til kobberstikkerværkstederne i Antwerpen. Jan van der Straet sendte omkring fire hundrede af sådanne udkast over Alperne; tilbage kom trykte oplag, der blev distribueret over hele Europa og helt til Fjernøsten. Denne vej havde van der Straet selv først tilbagelagt, i modsat retning - en maler og grafiker, født omkring 1523 i Brugge.
Uddannelsen begyndte hos faderen i Brugge og førte videre til Pieter Aertsens værksted i Antwerpen; i 1545 optog Lukas-gildet ham som mester. Kort derefter drog han mod syd, ifølge hans biograf Raffaello Borghini via Lyon og Venedig; i Venedig lokkede en flamsk væver fra Medici-tapetmanufakturen ham videre til Firenze omkring 1550. I Italien blev Jan van der Straet til Giovanni Stradano, latiniseret til Johannes Stradanus.
Fra 1557 var han Giorgio Vasaris nærmeste medarbejder ved udsmykningen af Palazzo Vecchio; i et loftmaleri i Salone dei Cinquecento ses hans selvportræt lige ved siden af Vasari. I 1570 signerede han et tavlebillede til studioloet hos Medici-fyrsten Francesco I., hans arbejds- og skatkammer, med »Ioannes Stratensis Flandrus«, på dansk: Jan van der Straet, flammen - hans herkomst, udskrevet midt i Medici-paladset. En sådan selvbevidsthed havde sin pris: I Vasaris kreds spottede man over den alt for flamske karakter af hans billeder, og Vasari forsøgte at overtage en alteropgave til Santa Maria Novella fra ham - men Stradanus beholdt den.
I 1576 trådte han i Napoli i tjeneste hos Don Juan de Austria, sejrherren fra søslaget ved Lepanto, fulgte ham samme år til Nederlandene - den første hjemkomst efter tyve år - og leverede til sin første store serie af kobberstik hos Philips Galle fyrre hesteportrætter fra feltherrens stalde. Fra 1583 boede han endelig igen i Firenze og koncentrerede sig hovedsageligt om trykforlæg; stikningerne blev udført i Antwerpen hos stikkerfamilierne Galle og Collaert samt hos brødrene Wierix. Ud fra hans jagttapeter til Medici-villaen Poggio a Caiano voksede der således frem til 1596 en encyklopædi om jagt i 104 ark, »Venationes«-serien. Et af disse: »Mænd i tung rustning angriber bjørne ved at stikke dem i de vitale organer, tavle 26 fra 'Venationes Ferarum, Avium, Piscium', graveret af Jan Collaert«. På pladen rejser bjørnene sig som brydere mod jægerne i skinnende helrustninger; et nedlagt dyr ligger foran i græsset.
I slutningen af 1580’erne udarbejdede han »Nova Reperta«, tyve plader om tidens nyskabelser - kompas, krudt, briller, jernur - der udkom første gang i 1591 i Antwerpen; Inspirationen til serien kom fra humanisten Luigi Alamanni, hvis noter står på bagsiden af skitserne. Et billede med titlen »Impressio Librorum« viser netop det håndværk, der bragte Stradanus’ egne billeder ud i verden: et bogtrykkeri i fuld gang. Til venstre sidder sætterne ved bogstavkasserne, en dreng lægger nyudskrevne ark frem, til højre presser trykkeren på trykpressen; den latinske billedtekst hylder fremgangsmåden med en sammenligning: Ligesom en enkelt stemme når ud til mange ører, fylder en enkelt skrevet tekst tusind sider.
På samme tid beskæftigede Firenze sig med Dantes efterliv. I 1587/88 tegnede Stradanus, igen for Alamanni, en serie om »Den Guddommelige Komedie« med hovedvægt på »Inferno«; i 1588 holdt den unge Galileo Galilei foredrag for Accademia Fiorentina, byens lærde selskab, om form, beliggenhed og størrelse af Dantes helvede. Det er i denne sammenhæng, at »Kort over helvede, illustration fra Dantes Inferno, 1587« hører hjemme: Helvedets tragt åbner sig som en terrasseret afgrund, ring efter ring, hver cirkel er forsynet med en indskrift, små figurer trænger sig sammen på gesimserne, og nedad indsnævres det hele til en eneste mørk skakt. Den planlagte serie af kobberstik forblev ufuldendt; der blev kun udgivet et enkelt blad som kobberstik, nemlig »Dante og Vergil foran Lucifer«.
Han arbejdede indtil kort før sin død; i 1605 døde han i Firenze og blev begravet i udlændingekapellet i Santissima Annunziata. Busten ved hans grav, der er udført efter et portræt af hans søn Scipione, understreger hans herkomst fra Brugge, og i »Schilder-Boeck« fra 1604, samlingen af kunstnerbiografier af Karel van Mander, står der, oversat til tysk, at Flandern kan trøste sig med at have haft en så bemærkelsesværdig borger fra Brugge, der med sit værk gjorde den smukke by Firenze endnu smukkere.
Hans samling lever af denne fjernhandel med billeder: Gravurer og håndkolorerede gravurer udgør hovedparten, og det mest følsomme ved dem er netop det, der kom til i Antwerpen - linjen fra graveringsstiften, som Stradanus selv aldrig holdt i hånden; den stammer fra Galle, Collaert og Wierix. Hos Meisterdrucke fremstiller vi derfor disse ark uden raster ved hjælp af giclée-metoden, uden synlige trykpunkter; hver enkelt streg fra de antwerpenske værksteder fremstår for sig selv på fint naturhvidt papir, hver skravering, hvert krydslag.