Jean-Baptiste Armand Guillaumin var en fransk impressionistisk maler og litograf. Han voksede op under ret beskedne forhold som søn af en arbejdsmand. Guillaumin manglede de nødvendige økonomiske midler til en klassisk kunstuddannelse. Som 15-årig arbejdede han i sin onkels lingeriforretning og senere på den franske jernbane. Derfor kunne han kun hellige sig sin sande passion, kunsten, i sin fritid og fortsatte med at uddanne sig selv autodidaktisk. Han fik endelig råd til at gå på Académie Suisse i 1861. Her stiftede han bekendtskab med Paul Cézanne og Camille Jacob Pissarro, som han var bundet af et dybt venskab med hele sit liv. Guillaumin opnåede aldrig den samme berømmelse og anerkendelse som Cézanne og Pissaro, men han siges at have haft stor indflydelse på deres værker. Til sit første tryk brugte Cézanne for eksempel et maleri af Guillaumin. Sammen med Cézanne og Pissaro var Guillaumin også en regelmæssig udstiller i Refusé-salonen. Han udstillede også flere gange på Salon des Indépendants.
Guillaumin var dybt forankret i den impressionistiske scene. I sine tidlige værker var han stærkt orienteret mod Édouard Manet. Hans senere værker var til gengæld meget farverige og lignede Claude Monet's stil. På trods af hans store talent spillede økonomien dog altid en afgørende rolle i Guillaumin's liv og hindrede i begyndelsen hans kunstneriske aktivitet i høj grad. I mange år var han nødt til at fortsætte sit arbejde på ministeriet for offentlige arbejder, og i modsætning til sine venner havde han ikke råd til at hellige sig kunsten helt og holdent. Kendskabet til Vincent van Gogh var et første skridt for Guillaumin mod økonomisk uafhængighed. Van Gogh var imponeret over Guillaumin's særlige følelse for naturen og påvirkede ham i sit arbejde. Han henviste Guillaumin til sin bror Theo van Gogh, som var kunsthandler. Sidstnævnte var i stand til at sælge nogle af Guillaumin's værker med fortjeneste. Det var dog først i 1891, at Guillaumin kunne hellige sig helt og holdent maleriet og ikke længere behøvede at bekymre sig om penge. Han vandt nemlig overraskende nok 100.000 franc i statslotteriet. Han opgav straks sit job på vejbygningskontoret.
Med denne gevinst kunne han til sidst slå sig ned i Crozant, et sted, der var meget populært blandt mange af hans tids malere. Her blev han også direktør for École de Crozant. I mere end hundrede af sine værker viste han indtryk af den omkringliggende Creuse-region. Han foretog også flere rejser til Provence, Auvergne og Holland, hvor han lavede nogle landskabsmalerier. Ud over landskabsmalerier var Guillaumin også interesseret i stilleben, portrætter og pastelmaleri. Mens hans tidlige værker kan klassificeres som impressionistiske, var hans senere værker mere påvirket af fauvismen. Guillaumin var gift med sin kusine Marie-Joséphine Charreton. Han overlevede alle andre kunstnere fra den impressionistiske bevægelse og døde i en alder af 86 år.
Jean-Baptiste Armand Guillaumin var en fransk impressionistisk maler og litograf. Han voksede op under ret beskedne forhold som søn af en arbejdsmand. Guillaumin manglede de nødvendige økonomiske midler til en klassisk kunstuddannelse. Som 15-årig arbejdede han i sin onkels lingeriforretning og senere på den franske jernbane. Derfor kunne han kun hellige sig sin sande passion, kunsten, i sin fritid og fortsatte med at uddanne sig selv autodidaktisk. Han fik endelig råd til at gå på Académie Suisse i 1861. Her stiftede han bekendtskab med Paul Cézanne og Camille Jacob Pissarro, som han var bundet af et dybt venskab med hele sit liv. Guillaumin opnåede aldrig den samme berømmelse og anerkendelse som Cézanne og Pissaro, men han siges at have haft stor indflydelse på deres værker. Til sit første tryk brugte Cézanne for eksempel et maleri af Guillaumin. Sammen med Cézanne og Pissaro var Guillaumin også en regelmæssig udstiller i Refusé-salonen. Han udstillede også flere gange på Salon des Indépendants.
Guillaumin var dybt forankret i den impressionistiske scene. I sine tidlige værker var han stærkt orienteret mod Édouard Manet. Hans senere værker var til gengæld meget farverige og lignede Claude Monet's stil. På trods af hans store talent spillede økonomien dog altid en afgørende rolle i Guillaumin's liv og hindrede i begyndelsen hans kunstneriske aktivitet i høj grad. I mange år var han nødt til at fortsætte sit arbejde på ministeriet for offentlige arbejder, og i modsætning til sine venner havde han ikke råd til at hellige sig kunsten helt og holdent. Kendskabet til Vincent van Gogh var et første skridt for Guillaumin mod økonomisk uafhængighed. Van Gogh var imponeret over Guillaumin's særlige følelse for naturen og påvirkede ham i sit arbejde. Han henviste Guillaumin til sin bror Theo van Gogh, som var kunsthandler. Sidstnævnte var i stand til at sælge nogle af Guillaumin's værker med fortjeneste. Det var dog først i 1891, at Guillaumin kunne hellige sig helt og holdent maleriet og ikke længere behøvede at bekymre sig om penge. Han vandt nemlig overraskende nok 100.000 franc i statslotteriet. Han opgav straks sit job på vejbygningskontoret.
Med denne gevinst kunne han til sidst slå sig ned i Crozant, et sted, der var meget populært blandt mange af hans tids malere. Her blev han også direktør for École de Crozant. I mere end hundrede af sine værker viste han indtryk af den omkringliggende Creuse-region. Han foretog også flere rejser til Provence, Auvergne og Holland, hvor han lavede nogle landskabsmalerier. Ud over landskabsmalerier var Guillaumin også interesseret i stilleben, portrætter og pastelmaleri. Mens hans tidlige værker kan klassificeres som impressionistiske, var hans senere værker mere påvirket af fauvismen. Guillaumin var gift med sin kusine Marie-Joséphine Charreton. Han overlevede alle andre kunstnere fra den impressionistiske bevægelse og døde i en alder af 86 år.
Side 1 / 2