Jean-Baptiste Vanmour blev født i Valenciennes, som dengang var under det spanske nederlandsk styre. Få år senere kom den flamske by under fransk styre. Vanmours malerier tilskrives orientalismen og anses for at være en detaljeret skildring af livet i det osmanniske rige på den tid. Man ved kun lidt om Vanmours tidlige år og uddannelse. Han studerede i Jacques-Albert Gérins atelier. Det må have været i denne periode, at markis Charles de Ferriol blev opmærksom på hans talent. Da han blev udnævnt til ambassadør i 1699 og rejste til Konstantinopel, tog han den dengang 18-årige Vanmour med sig. Her gav han ham til opgave at male i alt 100 oliemalerier, som skulle dokumentere den lokale befolknings liv. Vanmour malede ikke kun den osmanniske elite, men hele spektret af forskellige kulturer, religioner og nationaliteter, der levede i Konstantinopel på det tidspunkt. Blandt dem var malerier som "Det armenske bryllup", "hvirvlende dervischer" eller portrætter af "Patrona Halil", en modstandskæmper.
Efter ca. 12 år måtte markisen vende tilbage til Frankrig efter en fejltagelse under en audiens hos sultanen. Vanmour blev dog i Konstantinopel og arbejdede fra da af for forskellige andre diplomater. Han begrænsede ikke sine tjenester til franske ambassadører, men arbejdede også for hollandske, østrigske og venetianske ambassadører. På det tidspunkt var det Osmanniske Rige yderst fascinerende for vesteuropæerne. Derfor var mange ivrige efter at optage deres audiens med sultanen eller storvesiren for evigt. Vanmour specialiserede sig derfor i disse typer billeder. Da han ofte beholdt scenerne og kun behøvede at justere personernes ansigter og tøj, kunne han fremstille hundredvis af billeder af denne type. Ikke desto mindre fik han så mange bestillinger, at han var tvunget til at ansætte assistenter til at hjælpe ham med sit arbejde.
Baseret på Vanmours arbejde fremstillede Le Hay en serie på 100 stik i 1714, som han samlede i en bog. Værket var så vellykket, at det blev oversat til fem sprog. For Vanmour betød det en yderligere stigning i sin popularitet. Han var en af de få, der fik lov til at være til stede under den hollandske ambassadør Cornelis Calkoens audiens med sultanen i tronsalen. Det tyder på, at Vanmour må have været meget fortrolig med den strenge retsprotokol. Vanmour lavede i alt 70 malerier for Calkoen. Calkoen var overbevist om deres værdi og bestemte i sit testamente, at malerierne aldrig skulle sælges. Vanmour forblev i det osmanniske rige indtil sin død. For hans fortjenester og indtrængende dokumentation af kulturen i området tildelte kongen ham titlen Peintre Ordinaire du Roy en Levante. Til Vanmours ærgrelse var titlen dog kun symbolsk og gav ham, i modsætning til andre malere i kongelig tjeneste, ikke nogen løn.
Jean-Baptiste Vanmour blev født i Valenciennes, som dengang var under det spanske nederlandsk styre. Få år senere kom den flamske by under fransk styre. Vanmours malerier tilskrives orientalismen og anses for at være en detaljeret skildring af livet i det osmanniske rige på den tid. Man ved kun lidt om Vanmours tidlige år og uddannelse. Han studerede i Jacques-Albert Gérins atelier. Det må have været i denne periode, at markis Charles de Ferriol blev opmærksom på hans talent. Da han blev udnævnt til ambassadør i 1699 og rejste til Konstantinopel, tog han den dengang 18-årige Vanmour med sig. Her gav han ham til opgave at male i alt 100 oliemalerier, som skulle dokumentere den lokale befolknings liv. Vanmour malede ikke kun den osmanniske elite, men hele spektret af forskellige kulturer, religioner og nationaliteter, der levede i Konstantinopel på det tidspunkt. Blandt dem var malerier som "Det armenske bryllup", "hvirvlende dervischer" eller portrætter af "Patrona Halil", en modstandskæmper.
Efter ca. 12 år måtte markisen vende tilbage til Frankrig efter en fejltagelse under en audiens hos sultanen. Vanmour blev dog i Konstantinopel og arbejdede fra da af for forskellige andre diplomater. Han begrænsede ikke sine tjenester til franske ambassadører, men arbejdede også for hollandske, østrigske og venetianske ambassadører. På det tidspunkt var det Osmanniske Rige yderst fascinerende for vesteuropæerne. Derfor var mange ivrige efter at optage deres audiens med sultanen eller storvesiren for evigt. Vanmour specialiserede sig derfor i disse typer billeder. Da han ofte beholdt scenerne og kun behøvede at justere personernes ansigter og tøj, kunne han fremstille hundredvis af billeder af denne type. Ikke desto mindre fik han så mange bestillinger, at han var tvunget til at ansætte assistenter til at hjælpe ham med sit arbejde.
Baseret på Vanmours arbejde fremstillede Le Hay en serie på 100 stik i 1714, som han samlede i en bog. Værket var så vellykket, at det blev oversat til fem sprog. For Vanmour betød det en yderligere stigning i sin popularitet. Han var en af de få, der fik lov til at være til stede under den hollandske ambassadør Cornelis Calkoens audiens med sultanen i tronsalen. Det tyder på, at Vanmour må have været meget fortrolig med den strenge retsprotokol. Vanmour lavede i alt 70 malerier for Calkoen. Calkoen var overbevist om deres værdi og bestemte i sit testamente, at malerierne aldrig skulle sælges. Vanmour forblev i det osmanniske rige indtil sin død. For hans fortjenester og indtrængende dokumentation af kulturen i området tildelte kongen ham titlen Peintre Ordinaire du Roy en Levante. Til Vanmours ærgrelse var titlen dog kun symbolsk og gav ham, i modsætning til andre malere i kongelig tjeneste, ikke nogen løn.
Side 1 / 2