Jean-Jacques Henner var maler og frem for alt alsacier. Han blev født som søn af en landmand i det sydlige Alsace og var meget knyttet til sin fødeegn. Så meget, at han tog fransk statsborgerskab efter Tysklands annektering af Alsace, men vendte tilbage til sin barndoms- og ungdomsregion mindst en gang om året. Derfor er Alsace også meget nærværende i hans værker, uanset om han maler et landskab eller dets indbyggere. Han begyndte sin karriere som kunstner primært med portrætter og genrescener fra sine nærmeste omgivelser. Hans talent blev hurtigt opdaget af Charles Goutzwiller, som blev hans tegnelærer. Takket være et stipendium kunne Jean-Jacques fortsætte sine studier på "École des Beaux-Arts" i Paris. Under sit ophold i den franske hovedstad besøgte han regelmæssigt museer. Han var især optaget af de italienske renæssancemalere, fra Titian til Raphael og Corregio. Men han beundrede også Holbein og datidens franskmænd: Ingres, Prud'hon og Corot. Disse påvirkninger kom til at forme og udvikle ham og hans arbejde.
Men god kunst tager tid: Han gjorde to forgæves forsøg, før han vandt Grand Prix de Rome i 1858. Denne omstændighed førte ham til den italienske storby i fem år, hvor han mødte mange andre kunstnere i Villa Medici. Blandt dem var billedhuggeren Falguière og komponisten Bizet. Sammen med dem foretog han mange udflugter i det omkringliggende område og indsnusede sig i det smukke landskab og de maleriske scener fra dagliglivet.
Tilbage fra Rom vendte Henner sig først mod naturalismen. Han blev påvirket af Manet og Degas og skabte bl.a. værket "La Toilette". Den eksisterer dog ikke længere. Kunstneren ødelagde det efter at have modtaget negative anmeldelser. Måske var de også grunden til, at han fremover helligede sig mere portrætmaleriet. Og det med stor succes. Henner blev valgt som medlem af "Institut de France", og hans malerier blev købt af den franske stat til Musée du Luxembourg. Private kunstsamlere begyndte også at interessere sig for ham, herunder Alfred Chauchard. Det var også sådan, at han i 1876 modtog en bestilling fra Louis Pasteur, den berømte kemiker: Henner skulle male et portræt af sin datter Marie-Luise. Faderen ledsagede hende ofte til portrætmøderne og tilbragte mange hyggelige timer med kunstneren. De to blev nære venner. Selv om Jean-Jacques Henner havde en succesfuld karriere som kunstner, svarede hans værker ikke til tidens akademiske ideal. Generelt er det næppe muligt at klassificere Henner's værk og henføre det til en kunstnerisk stil. Men det er netop det, der gør franskmandens værk så spændende: blandingen af idealisme, realisme og referencer til den italienske renæssance er unik.
Jean-Jacques Henner var maler og frem for alt alsacier. Han blev født som søn af en landmand i det sydlige Alsace og var meget knyttet til sin fødeegn. Så meget, at han tog fransk statsborgerskab efter Tysklands annektering af Alsace, men vendte tilbage til sin barndoms- og ungdomsregion mindst en gang om året. Derfor er Alsace også meget nærværende i hans værker, uanset om han maler et landskab eller dets indbyggere. Han begyndte sin karriere som kunstner primært med portrætter og genrescener fra sine nærmeste omgivelser. Hans talent blev hurtigt opdaget af Charles Goutzwiller, som blev hans tegnelærer. Takket være et stipendium kunne Jean-Jacques fortsætte sine studier på "École des Beaux-Arts" i Paris. Under sit ophold i den franske hovedstad besøgte han regelmæssigt museer. Han var især optaget af de italienske renæssancemalere, fra Titian til Raphael og Corregio. Men han beundrede også Holbein og datidens franskmænd: Ingres, Prud'hon og Corot. Disse påvirkninger kom til at forme og udvikle ham og hans arbejde.
Men god kunst tager tid: Han gjorde to forgæves forsøg, før han vandt Grand Prix de Rome i 1858. Denne omstændighed førte ham til den italienske storby i fem år, hvor han mødte mange andre kunstnere i Villa Medici. Blandt dem var billedhuggeren Falguière og komponisten Bizet. Sammen med dem foretog han mange udflugter i det omkringliggende område og indsnusede sig i det smukke landskab og de maleriske scener fra dagliglivet.
Tilbage fra Rom vendte Henner sig først mod naturalismen. Han blev påvirket af Manet og Degas og skabte bl.a. værket "La Toilette". Den eksisterer dog ikke længere. Kunstneren ødelagde det efter at have modtaget negative anmeldelser. Måske var de også grunden til, at han fremover helligede sig mere portrætmaleriet. Og det med stor succes. Henner blev valgt som medlem af "Institut de France", og hans malerier blev købt af den franske stat til Musée du Luxembourg. Private kunstsamlere begyndte også at interessere sig for ham, herunder Alfred Chauchard. Det var også sådan, at han i 1876 modtog en bestilling fra Louis Pasteur, den berømte kemiker: Henner skulle male et portræt af sin datter Marie-Luise. Faderen ledsagede hende ofte til portrætmøderne og tilbragte mange hyggelige timer med kunstneren. De to blev nære venner. Selv om Jean-Jacques Henner havde en succesfuld karriere som kunstner, svarede hans værker ikke til tidens akademiske ideal. Generelt er det næppe muligt at klassificere Henner's værk og henføre det til en kunstnerisk stil. Men det er netop det, der gør franskmandens værk så spændende: blandingen af idealisme, realisme og referencer til den italienske renæssance er unik.
Side 1 / 1