Joseph Maria Olbrich, født den 22. december 1867 i Troppau, var en berømt østrigsk arkitekt og designer fra Wiener Secessionen. Hans interesse for arkitektur blev allerede i en tidlig alder vakt af hans far, en velhavende konditor og voksfabrikant. Efter en læretid som murer og arbejde som tegner for et byggefirma kom han ind i arkitektklassen på Wiens statslige handelsskole. Her blev han undervist af Julius Deininger og Camillo Sitte og afsluttede sin uddannelse med udmærkelse.
I 1893 blev Olbrich ansat på kontoret Otto Wagner, som havde stor respekt for ham. I 1896 var han medvirkende til grundlæggelsen af Wiener Secession, en kunstnergruppe, der havde løsrevet sig fra Wiener Künstlerhaus. Olbrichs første store opgave var at designe Secession-bygningen. Han planlagde også flere boliger i Wien og omegn, bl.a. Hermann Bahrs hus. I 1899 flyttede Olbrich på foranledning af storhertug Ernst Ludwig af Hessen og ved Rhinen til Darmstadt for at være med til at grundlægge Darmstadts kunstnerkoloni på Mathildenhöhe. Her kunne han frit udvikle sit kunstneriske talent og blev hurtigt koloniens uofficielle leder. Han tegnede hovedbygningen, Ernst Ludwig-huset, og en række boliger og midlertidige bygninger til udstillinger. Desuden designede han keramisk service, møbler og musikinstrumenter.
Olbrichs arbejde opnåede international anerkendelse. Han gjorde et stort indtryk på verdensudstillingen i 1904 i St. Louis og blev korresponderende medlem af American Institute of Architects. Han fik sin sidste og største opgave i 1906 med at tegne Tietz' stormagasiner i Düsseldorf. På trods af sin imponerende karriere og sit bidrag til kunst og arkitektur blev Olbrichs liv tragisk nok afkortet af leukæmi. Han døde i Düsseldorf i en alder af kun 40 år. Hans arbejde er dog fortsat en central del af den moderne arkitekturs og designhistorie i form af arkitektoniske bygninger og kunsttryk.
Joseph Maria Olbrich, født den 22. december 1867 i Troppau, var en berømt østrigsk arkitekt og designer fra Wiener Secessionen. Hans interesse for arkitektur blev allerede i en tidlig alder vakt af hans far, en velhavende konditor og voksfabrikant. Efter en læretid som murer og arbejde som tegner for et byggefirma kom han ind i arkitektklassen på Wiens statslige handelsskole. Her blev han undervist af Julius Deininger og Camillo Sitte og afsluttede sin uddannelse med udmærkelse.
I 1893 blev Olbrich ansat på kontoret Otto Wagner, som havde stor respekt for ham. I 1896 var han medvirkende til grundlæggelsen af Wiener Secession, en kunstnergruppe, der havde løsrevet sig fra Wiener Künstlerhaus. Olbrichs første store opgave var at designe Secession-bygningen. Han planlagde også flere boliger i Wien og omegn, bl.a. Hermann Bahrs hus. I 1899 flyttede Olbrich på foranledning af storhertug Ernst Ludwig af Hessen og ved Rhinen til Darmstadt for at være med til at grundlægge Darmstadts kunstnerkoloni på Mathildenhöhe. Her kunne han frit udvikle sit kunstneriske talent og blev hurtigt koloniens uofficielle leder. Han tegnede hovedbygningen, Ernst Ludwig-huset, og en række boliger og midlertidige bygninger til udstillinger. Desuden designede han keramisk service, møbler og musikinstrumenter.
Olbrichs arbejde opnåede international anerkendelse. Han gjorde et stort indtryk på verdensudstillingen i 1904 i St. Louis og blev korresponderende medlem af American Institute of Architects. Han fik sin sidste og største opgave i 1906 med at tegne Tietz' stormagasiner i Düsseldorf. På trods af sin imponerende karriere og sit bidrag til kunst og arkitektur blev Olbrichs liv tragisk nok afkortet af leukæmi. Han døde i Düsseldorf i en alder af kun 40 år. Hans arbejde er dog fortsat en central del af den moderne arkitekturs og designhistorie i form af arkitektoniske bygninger og kunsttryk.
Side 1 / 1