Dadaismen var en kort og intens bevægelse i kunsten i det unge 20. århundrede. Under indtrykkene fra 1. verdenskrig opstod der en kunstscene, som talte imod både krigen fuld af rædsler og tabet af værdier i samfundet. Krigen bragte en rædsel over Europa, som hidtil havde været utænkelig. Dadaismens kunstnere var højlydte. De dage, hvor kunst blev betragtet som udtryk, er forbi. Dadaismen ønskede at provokere og brugte alle de midler, de havde til rådighed, til at gøre det. Collage var det element, der blev hentet fra den visuelle kunst. Denne form for design passede til dadaisterne. At ødelægge noget konventionelt og skabe noget nyt ud fra det, ofte uden mening.
Kurt Schwitters fulgte de konservative veje med sine første skridt i kunsten. Efter at have afsluttet sine kunststudier i Dresden bliver han indkaldt til militærtjeneste. Schwitters lider af epilepsi og opfatter krigsbegivenhederne udefra. Hans indtryk er nok til, at han efter fire måneders tjeneste vender sig til dadaismen. Schwitters laver sine første collager af tilfældigt fundet affald og indholdet af papirkurve. Schwitters stifter en kunstnergruppe i sin hjemby Hannover. Han kalder gruppen "Merz", baseret på navnet på en bank. På denne måde viser han sin afvisning af sociale forandringer og kapitalisme. Kurt Schwitters fremstillede de såkaldte "Merz-billeder". En serie af collager med tilbagevendende figurer. Figurer, som Schwitters ser sig selv følelsesmæssigt forbundet med. Collagernes sammensætning er formentlig skabt uden kunstsprogets faktuelle aspekter. Begrebet merzkunst bliver opfundet. Schwitters' fortolkning af begrebet var: "Alt var alligevel ødelagt, og opgaven var at bygge noget nyt af de ødelagte stykker. Men det er MERZ." En kunst, der skulle være ubetinget og give kunstneren den størst mulige frihed til at udtrykke sig. Merz' kunst er abstrakt og overskrider grænserne for de kendte medier. Schwitters så sine collager som en genfødsel af ubemærkede og værdiløse ting.
Kurt Schwitters brugte alle de udtryksformer, han havde til rådighed. En bog med digte under navnet "Anna Blume" bliver hans kendetegn. Det er nærmest et vandmærke, som Schwitters bruger i mange af sine værker. Små klistermærker giver gentagne gange fingerpeg om hans prosa, som gjorde Schwitters kendt uden for sin hjembys grænser. Trods sin intense indsats for dadaismen indtager Schwitters en isoleret position på den europæiske kunstscene. Der er links til hollandske kunstnere samt til Hans Arp og Tristan Tzara. Schwitters får international succes. Ikke desto mindre er han stadig en individuel kunstner. I 1937 tvang de politiske begivenheder i Tyskland Schwitters til at emigrere. Hans kunst blev anset for at være degenereret, og Kurt Schwitters flygtede først til Norge og senere med sin familie til England.
Dadaismen var en kort og intens bevægelse i kunsten i det unge 20. århundrede. Under indtrykkene fra 1. verdenskrig opstod der en kunstscene, som talte imod både krigen fuld af rædsler og tabet af værdier i samfundet. Krigen bragte en rædsel over Europa, som hidtil havde været utænkelig. Dadaismens kunstnere var højlydte. De dage, hvor kunst blev betragtet som udtryk, er forbi. Dadaismen ønskede at provokere og brugte alle de midler, de havde til rådighed, til at gøre det. Collage var det element, der blev hentet fra den visuelle kunst. Denne form for design passede til dadaisterne. At ødelægge noget konventionelt og skabe noget nyt ud fra det, ofte uden mening.
Kurt Schwitters fulgte de konservative veje med sine første skridt i kunsten. Efter at have afsluttet sine kunststudier i Dresden bliver han indkaldt til militærtjeneste. Schwitters lider af epilepsi og opfatter krigsbegivenhederne udefra. Hans indtryk er nok til, at han efter fire måneders tjeneste vender sig til dadaismen. Schwitters laver sine første collager af tilfældigt fundet affald og indholdet af papirkurve. Schwitters stifter en kunstnergruppe i sin hjemby Hannover. Han kalder gruppen "Merz", baseret på navnet på en bank. På denne måde viser han sin afvisning af sociale forandringer og kapitalisme. Kurt Schwitters fremstillede de såkaldte "Merz-billeder". En serie af collager med tilbagevendende figurer. Figurer, som Schwitters ser sig selv følelsesmæssigt forbundet med. Collagernes sammensætning er formentlig skabt uden kunstsprogets faktuelle aspekter. Begrebet merzkunst bliver opfundet. Schwitters' fortolkning af begrebet var: "Alt var alligevel ødelagt, og opgaven var at bygge noget nyt af de ødelagte stykker. Men det er MERZ." En kunst, der skulle være ubetinget og give kunstneren den størst mulige frihed til at udtrykke sig. Merz' kunst er abstrakt og overskrider grænserne for de kendte medier. Schwitters så sine collager som en genfødsel af ubemærkede og værdiløse ting.
Kurt Schwitters brugte alle de udtryksformer, han havde til rådighed. En bog med digte under navnet "Anna Blume" bliver hans kendetegn. Det er nærmest et vandmærke, som Schwitters bruger i mange af sine værker. Små klistermærker giver gentagne gange fingerpeg om hans prosa, som gjorde Schwitters kendt uden for sin hjembys grænser. Trods sin intense indsats for dadaismen indtager Schwitters en isoleret position på den europæiske kunstscene. Der er links til hollandske kunstnere samt til Hans Arp og Tristan Tzara. Schwitters får international succes. Ikke desto mindre er han stadig en individuel kunstner. I 1937 tvang de politiske begivenheder i Tyskland Schwitters til at emigrere. Hans kunst blev anset for at være degenereret, og Kurt Schwitters flygtede først til Norge og senere med sin familie til England.
Side 1 / 4