Lewis Hine var en amerikansk fotograf, der var bedst kendt for sine portrætter af almindelige arbejdere og emigranter. Som socialdokumentarist ønskede han at belyse sociale problemer i depressionens USA, der var rystet af voldsomme arbejdskampe. Han var uddannet sociolog og brændte for at skabe forandringer med sine nøgterne fotografier af børnearbejde.
"Et godt fotografi er ikke blot en gengivelse af en genstand eller en gruppe af genstande - det er en fortolkning af naturen, en gengivelse af de indtryk, som fotografen modtager og ønsker at formidle til andre." Med dette motto i baghovedet fortalte han om opførelsen af Empire State Building, børnearbejde og de fattige emigranter fra Europa, som ankom i tusindvis på Ellis Island. Hans portræt af en migrantarbejder, der stirrer ud i rummet med sine børn, var særligt slående. Fortvivlelsen og udmattelsen i den unge kvindes ansigt er næsten håndgribelig.
Han kom selv fra en relativt ydmyg start. Efter faderens tidlige død klarede han sig med småjobs, indtil det lykkedes ham at studere pædagogik og sociologi. Samtidig underviste han på den etiske kulturskole i New York. Under indflydelse af sine kolleger begyndte han at lære det grundlæggende i fotografering på autodidaktisk vis. Allerede få år senere var han i stand til at arbejde fuldtid som fotograf i Europa og USA.
Lewis Hine var en amerikansk fotograf, der var bedst kendt for sine portrætter af almindelige arbejdere og emigranter. Som socialdokumentarist ønskede han at belyse sociale problemer i depressionens USA, der var rystet af voldsomme arbejdskampe. Han var uddannet sociolog og brændte for at skabe forandringer med sine nøgterne fotografier af børnearbejde.
"Et godt fotografi er ikke blot en gengivelse af en genstand eller en gruppe af genstande - det er en fortolkning af naturen, en gengivelse af de indtryk, som fotografen modtager og ønsker at formidle til andre." Med dette motto i baghovedet fortalte han om opførelsen af Empire State Building, børnearbejde og de fattige emigranter fra Europa, som ankom i tusindvis på Ellis Island. Hans portræt af en migrantarbejder, der stirrer ud i rummet med sine børn, var særligt slående. Fortvivlelsen og udmattelsen i den unge kvindes ansigt er næsten håndgribelig.
Han kom selv fra en relativt ydmyg start. Efter faderens tidlige død klarede han sig med småjobs, indtil det lykkedes ham at studere pædagogik og sociologi. Samtidig underviste han på den etiske kulturskole i New York. Under indflydelse af sine kolleger begyndte han at lære det grundlæggende i fotografering på autodidaktisk vis. Allerede få år senere var han i stand til at arbejde fuldtid som fotograf i Europa og USA.
Side 1 / 5