Marianne Stokes var en østrigsk maler, der boede og arbejdede i England omkring århundredeskiftet sammen med sin mand Adrian Strokes, der også var maler. Parret rejste meget og var i tæt kontakt med andre kunstnere. Marianne Stokes' tidlige, midterste og sene værker viser et gradvist skift fra oliemaleri til tempera, ligesom hun gradvist ændrer sit valg af motiver og afslører forskellige påvirkninger fra tidens tendenser. Med malerierne til publikationen om hendes rejse til Ungarn efterlod hun sig også et etnografisk udtryksfuldt værk.
Marianne Stokes uddannelse førte hende fra hendes hjemby Graz til München og Paris. Under et ophold i 1883 i kunstnerkolonien Pont-Aven mødte hun Adrian Stokes, som hun blev gift med i 1884. Kunstnerparret flyttede til England, men rejste meget og søgte ofte kontakt med kunstnerkolonier som St Ives i Cornwall, hvor Marianne Stokes blev medlem af Newly School, eller i Skagen i Danmark. Marianne og Adrian var blandt de drivende kræfter på kunstscenen, og Mariannes værker afspejler det indtryk, som hendes samvær med tidens vigtige kunstnere efterlod.
Marianne Stokes begyndte sin karriere i München-skolens miljø, i kredsen af sin lærer Wilhelm von Lindenschmitt, Gabriel von Hackl, Otto Seitz og tilsyneladende Johann Strauss, som dedikerede en polka-mazurka med titlen "Light and Shadow" til hende i 1875. Et tidligt værk som "Träumendes Mädchen" fra 1875 viser hvorfor. En første udvikling i retning af det genreagtige er vist i "Der Milchkrug" fra 1884.
I Frankrig var indflydelsen fra malere som Jules Bastien Lepage og Jean Francois Millet er mærkbar. Denne periode omfatter hovedsageligt landskaber og genrescener med naturalistisk landlig karakter, såsom På vej til markerne (1885). De billeder, der er skabt i miljøet omkring kunstnerkolonien på St. Ives og opholdet i Skagen, er også i denne tradition. I "In a Field of Crowfoot" udforsker Stoke impressionismen i 1890. Fra 1890'erne og fremefter er interessen for religiøse, mytiske og middelalderlige romantiske temaer fremherskende, hvilket afslører indflydelsen fra prerafaelitterne. Et tidligt skridt i denne retning er f.eks. "Frøprinsen" efter Brødrene Grimm fra 1890, som eksemplificeres af værker som "Englen underholder det hellige barn" (1893) eller "Aucassin og Nicolette" (1898). Fra 1895 vendte Stokes sig i stigende grad væk fra oliemaleriet og overgik til tempera, f.eks. i "Madonna med barn" (1905). Parrets rejse til Balkan blev dokumenteret i 1909 i bogen "Hungary", som Marianne Stokes skabte billeder af etnografisk værdi til. I 1912 påtog Marianne sig opgaven med at designe et tapet for William Morris. I 1908 hjalp hun med at lave bannerne til Suffragette March i Albert Hall. Marianne Stokes udstillede i Paris-salonen, flere gange for Royal Academy, i München i 1890 og på verdensudstillingen i Chicago i 1893. I dag findes hendes værker hovedsageligt i private samlinger.
Marianne Stokes var en østrigsk maler, der boede og arbejdede i England omkring århundredeskiftet sammen med sin mand Adrian Strokes, der også var maler. Parret rejste meget og var i tæt kontakt med andre kunstnere. Marianne Stokes' tidlige, midterste og sene værker viser et gradvist skift fra oliemaleri til tempera, ligesom hun gradvist ændrer sit valg af motiver og afslører forskellige påvirkninger fra tidens tendenser. Med malerierne til publikationen om hendes rejse til Ungarn efterlod hun sig også et etnografisk udtryksfuldt værk.
Marianne Stokes uddannelse førte hende fra hendes hjemby Graz til München og Paris. Under et ophold i 1883 i kunstnerkolonien Pont-Aven mødte hun Adrian Stokes, som hun blev gift med i 1884. Kunstnerparret flyttede til England, men rejste meget og søgte ofte kontakt med kunstnerkolonier som St Ives i Cornwall, hvor Marianne Stokes blev medlem af Newly School, eller i Skagen i Danmark. Marianne og Adrian var blandt de drivende kræfter på kunstscenen, og Mariannes værker afspejler det indtryk, som hendes samvær med tidens vigtige kunstnere efterlod.
Marianne Stokes begyndte sin karriere i München-skolens miljø, i kredsen af sin lærer Wilhelm von Lindenschmitt, Gabriel von Hackl, Otto Seitz og tilsyneladende Johann Strauss, som dedikerede en polka-mazurka med titlen "Light and Shadow" til hende i 1875. Et tidligt værk som "Träumendes Mädchen" fra 1875 viser hvorfor. En første udvikling i retning af det genreagtige er vist i "Der Milchkrug" fra 1884.
I Frankrig var indflydelsen fra malere som Jules Bastien Lepage og Jean Francois Millet er mærkbar. Denne periode omfatter hovedsageligt landskaber og genrescener med naturalistisk landlig karakter, såsom På vej til markerne (1885). De billeder, der er skabt i miljøet omkring kunstnerkolonien på St. Ives og opholdet i Skagen, er også i denne tradition. I "In a Field of Crowfoot" udforsker Stoke impressionismen i 1890. Fra 1890'erne og fremefter er interessen for religiøse, mytiske og middelalderlige romantiske temaer fremherskende, hvilket afslører indflydelsen fra prerafaelitterne. Et tidligt skridt i denne retning er f.eks. "Frøprinsen" efter Brødrene Grimm fra 1890, som eksemplificeres af værker som "Englen underholder det hellige barn" (1893) eller "Aucassin og Nicolette" (1898). Fra 1895 vendte Stokes sig i stigende grad væk fra oliemaleriet og overgik til tempera, f.eks. i "Madonna med barn" (1905). Parrets rejse til Balkan blev dokumenteret i 1909 i bogen "Hungary", som Marianne Stokes skabte billeder af etnografisk værdi til. I 1912 påtog Marianne sig opgaven med at designe et tapet for William Morris. I 1908 hjalp hun med at lave bannerne til Suffragette March i Albert Hall. Marianne Stokes udstillede i Paris-salonen, flere gange for Royal Academy, i München i 1890 og på verdensudstillingen i Chicago i 1893. I dag findes hendes værker hovedsageligt i private samlinger.
Side 1 / 1