| Født | 31. juli 1860 (Philadelphia) |
| Død | 22. august 1940 (St. Andrews) i en alder af 80 år |
| Nationalitet | USA |
| Genre | blomstermaleri |
| Erhverv | botanisk illustrator, kunstmaler, fotograf, botaniker, videnskabelig illustrator |
| Familie | Far: George Vaux Mor: Sarah H. Morris Vaux Ægtefælle: Charles Doolittle Walcott Søskende: George, Jr. Vaux |
| Kendte værker | Alaska Fleabane (Erigeron salsuginosus) (1925), Alberta Paintbrush (Catilleja miniata) (1920), Alberta Primrose (Primula maccalliana) (1917), Aleutian Fleabane (Erigeron unalaschensis) (1900), Alpine Fernlife (Pedicularis contorta) (1907) |
| Museer | Smithsonian American Art Museum |
En frostklar morgen i en lejr i de canadiske Rocky Mountains sad en kvinde på over tres år foran det åbne telt; et lejrbål holdt kulden på afstand, og under hendes pensel opstod akvarellen af en vildblomst. Et fotografi fra 1925 foreviger denne scene, og det siger mere om Mary Vaux Walcott (1860-1940) end noget atelierportræt nogensinde kunne: Atelieret for den amerikanske botaniske akvarelmaler og naturforsker var en teltlejr, hendes model en friskplukket blomst, som skulle males, inden farverne blegnede.
Ser man nærmere på hendes blade, finder man dette feltarbejde bevaret i dem. »Vestlig røn Sorbus sambucifolia, 1918« viser en gren fuld af orangerøde bærklaser mellem fint takkede fjervede blade; nederst til højre står der med hendes håndskrift »Vermilion Pass 9.15.1918« - fundets sted og dato, som i en feltdagbog. »Amerikansk kastanje, Castanea dentata, 1932« åbner en tornet frugtskal og afslører tre skinnende kastanjer. På den lyse baggrund ser begge grene ud, som om de er lagt frem til en bestemmelsesbog.
Denne præcision havde en lang forhistorie. Mary Morris Vaux blev født den 31. juli 1860 i Philadelphia og voksede op som det ældste barn i en velhavende, strengt troende kvækerfamilie. Da hun var otte år, fik hun et akvarelsæt, og som fjortenårig malede hun »Uden titel - Efterårsblade, 1874«, et blad med røde og efterårsbrune ahornblade på en tynd gren, ved siden af med rød skrift forkortelsen »M.M.V.« - Mary Morris Vaux, hendes pigenavn. Efter moderens død i 1880 førte datteren husholdningen for faderen og de to brødre. I 1887 rejste familien for første gang mod vest, omkring 10.000 mil med tog, hestevogn, færge og til hest, helt til Illecillewaet-gletsjeren i de canadiske Selkirk-bjerge. Da familien vendte tilbage år senere, var isen synligt trukket sig tilbage, og rejseindtrykket blev til en måleserie, der strakte sig over årtier - faste punkter i klippen, reblinjer, årligt rødmalede stålplader på isen, hvor man kunne aflæse isens tilbagegang. Disse observationer regnes for at være den første formelle gletscherstudie i Canada. Den 21. juli 1900, ti dage før sin fyrreårsdag, besteg Mary Vaux Mount Stephen sammen med to schweiziske bjergførere - den første dokumenterede bestigning af en top på over 10.000 fod foretaget af en kvinde i Canada. Siden 1908 har et bjerg i Jasper Nationalpark båret hendes navn, opkaldt af hendes veninde, opdageren Mary Schäffer Warren - en kvinde opkaldte et bjerg efter en anden.
En sommer bad en botaniker hende om at male en sjælden blomstrende arnika; værket blev så overbevisende, at hun fra da af målrettet søgte efter blomstrende arter. På bjergrejserne mødte hun Charles Doolittle Walcott, palæontologen i spidsen for Smithsonian Institution; i breve tiltale hun ham med »Thou« og »Thee« og brugte dermed kvækernes gammeldags du-form. I 1914 giftede de sig; hun var 54 år. Fremover tilbragte parret hver sommer tre til fire måneder i lejren i Rocky Mountains; han ledte efter fossiler, hun malede vilde blomster; gennem årtierne blev der samlet mere end 1000 akvareller. Fra 1925 udkom »North American Wild Flowers«, fem bind med 400 løse plader. Den newyorkiske trykker William Edwin Rudge påførte til dette formål lag af vandfast farve på tungt bomuldspapir og dyppede de færdige ark i vand, indtil fibrene rettede sig op, og den glatte trykflade igen antog akvarelpapirets fine, ru struktur. Hun mente selv, at resultatet næppe kunne skelnes fra det malede ark, og værket indbragte hende tilnavnet »Audubon of Botany«, opkaldt efter den store amerikanske fuglemaler Audubon.
Hun malede helt ind i sit sidste årti. »Wake-Robin Trillium simile, 1939« blev skabt, da hun var 78 år; arket viser to hvide, trebladede blomster under brede, kraftigt årede blade, og signaturen »M.V.W. 5.3.'39« - nu med initialerne fra hendes ægtemands efternavn - angiver datoen. Hun havde fejret sin 75-års fødselsdag med en ridetur på 20 miles, og hun tilbragte sin sidste sommer i Rocky Mountains som 79-årig. Den 22. august 1940 døde Mary Vaux Walcott hos venner i St. Andrews i den canadiske provins New Brunswick, kort efter sin 80-års fødselsdag. Flere hundrede af hendes akvareller gik senere som en samlet samling til Smithsonian Institution.
At meget af denne malers arbejde afhænger af papiret, vidste trykkere allerede i 1925, da de dyppede hvert ark særskilt i et vandbad. Hos Meisterdrucke løses den samme opgave i dag af en meget ru håndlavet karton af ren bomuld, der er særligt velegnet til botaniske illustrationer og centreret placerede motiver; dens åbne overflade giver Walcotts bærklaser og kronblade akvarellens fine kornstruktur tilbage. Et ærligt ord hører med - på meget mørke flader kan enkelte fibre løsne sig; det er dette papirs karakter, og vi foretrækker at sige det på forhånd. Til væggen anbefaler vi derfor indramning bag glas, af hensyn til det ru papir og vildblomsten.
Side 1 / 15
| Født | 31. juli 1860 (Philadelphia) |
| Død | 22. august 1940 (St. Andrews) i en alder af 80 år |
| Nationalitet | USA |
| Genre | blomstermaleri |
| Erhverv | botanisk illustrator, kunstmaler, fotograf, botaniker, videnskabelig illustrator |
| Familie | Far: George Vaux Mor: Sarah H. Morris Vaux Ægtefælle: Charles Doolittle Walcott Søskende: George, Jr. Vaux |
| Kendte værker | Alaska Fleabane (Erigeron salsuginosus) (1925), Alberta Paintbrush (Catilleja miniata) (1920), Alberta Primrose (Primula maccalliana) (1917), Aleutian Fleabane (Erigeron unalaschensis) (1900), Alpine Fernlife (Pedicularis contorta) (1907) |
| Museer | Smithsonian American Art Museum |
En frostklar morgen i en lejr i de canadiske Rocky Mountains sad en kvinde på over tres år foran det åbne telt; et lejrbål holdt kulden på afstand, og under hendes pensel opstod akvarellen af en vildblomst. Et fotografi fra 1925 foreviger denne scene, og det siger mere om Mary Vaux Walcott (1860-1940) end noget atelierportræt nogensinde kunne: Atelieret for den amerikanske botaniske akvarelmaler og naturforsker var en teltlejr, hendes model en friskplukket blomst, som skulle males, inden farverne blegnede.
Ser man nærmere på hendes blade, finder man dette feltarbejde bevaret i dem. »Vestlig røn Sorbus sambucifolia, 1918« viser en gren fuld af orangerøde bærklaser mellem fint takkede fjervede blade; nederst til højre står der med hendes håndskrift »Vermilion Pass 9.15.1918« - fundets sted og dato, som i en feltdagbog. »Amerikansk kastanje, Castanea dentata, 1932« åbner en tornet frugtskal og afslører tre skinnende kastanjer. På den lyse baggrund ser begge grene ud, som om de er lagt frem til en bestemmelsesbog.
Denne præcision havde en lang forhistorie. Mary Morris Vaux blev født den 31. juli 1860 i Philadelphia og voksede op som det ældste barn i en velhavende, strengt troende kvækerfamilie. Da hun var otte år, fik hun et akvarelsæt, og som fjortenårig malede hun »Uden titel - Efterårsblade, 1874«, et blad med røde og efterårsbrune ahornblade på en tynd gren, ved siden af med rød skrift forkortelsen »M.M.V.« - Mary Morris Vaux, hendes pigenavn. Efter moderens død i 1880 førte datteren husholdningen for faderen og de to brødre. I 1887 rejste familien for første gang mod vest, omkring 10.000 mil med tog, hestevogn, færge og til hest, helt til Illecillewaet-gletsjeren i de canadiske Selkirk-bjerge. Da familien vendte tilbage år senere, var isen synligt trukket sig tilbage, og rejseindtrykket blev til en måleserie, der strakte sig over årtier - faste punkter i klippen, reblinjer, årligt rødmalede stålplader på isen, hvor man kunne aflæse isens tilbagegang. Disse observationer regnes for at være den første formelle gletscherstudie i Canada. Den 21. juli 1900, ti dage før sin fyrreårsdag, besteg Mary Vaux Mount Stephen sammen med to schweiziske bjergførere - den første dokumenterede bestigning af en top på over 10.000 fod foretaget af en kvinde i Canada. Siden 1908 har et bjerg i Jasper Nationalpark båret hendes navn, opkaldt af hendes veninde, opdageren Mary Schäffer Warren - en kvinde opkaldte et bjerg efter en anden.
En sommer bad en botaniker hende om at male en sjælden blomstrende arnika; værket blev så overbevisende, at hun fra da af målrettet søgte efter blomstrende arter. På bjergrejserne mødte hun Charles Doolittle Walcott, palæontologen i spidsen for Smithsonian Institution; i breve tiltale hun ham med »Thou« og »Thee« og brugte dermed kvækernes gammeldags du-form. I 1914 giftede de sig; hun var 54 år. Fremover tilbragte parret hver sommer tre til fire måneder i lejren i Rocky Mountains; han ledte efter fossiler, hun malede vilde blomster; gennem årtierne blev der samlet mere end 1000 akvareller. Fra 1925 udkom »North American Wild Flowers«, fem bind med 400 løse plader. Den newyorkiske trykker William Edwin Rudge påførte til dette formål lag af vandfast farve på tungt bomuldspapir og dyppede de færdige ark i vand, indtil fibrene rettede sig op, og den glatte trykflade igen antog akvarelpapirets fine, ru struktur. Hun mente selv, at resultatet næppe kunne skelnes fra det malede ark, og værket indbragte hende tilnavnet »Audubon of Botany«, opkaldt efter den store amerikanske fuglemaler Audubon.
Hun malede helt ind i sit sidste årti. »Wake-Robin Trillium simile, 1939« blev skabt, da hun var 78 år; arket viser to hvide, trebladede blomster under brede, kraftigt årede blade, og signaturen »M.V.W. 5.3.'39« - nu med initialerne fra hendes ægtemands efternavn - angiver datoen. Hun havde fejret sin 75-års fødselsdag med en ridetur på 20 miles, og hun tilbragte sin sidste sommer i Rocky Mountains som 79-årig. Den 22. august 1940 døde Mary Vaux Walcott hos venner i St. Andrews i den canadiske provins New Brunswick, kort efter sin 80-års fødselsdag. Flere hundrede af hendes akvareller gik senere som en samlet samling til Smithsonian Institution.
At meget af denne malers arbejde afhænger af papiret, vidste trykkere allerede i 1925, da de dyppede hvert ark særskilt i et vandbad. Hos Meisterdrucke løses den samme opgave i dag af en meget ru håndlavet karton af ren bomuld, der er særligt velegnet til botaniske illustrationer og centreret placerede motiver; dens åbne overflade giver Walcotts bærklaser og kronblade akvarellens fine kornstruktur tilbage. Et ærligt ord hører med - på meget mørke flader kan enkelte fibre løsne sig; det er dette papirs karakter, og vi foretrækker at sige det på forhånd. Til væggen anbefaler vi derfor indramning bag glas, af hensyn til det ru papir og vildblomsten.