Når man ser Johanne Mathilde Dietrichsons værker, bliver man straks slået af den rolige, klare brug af lys og den subtile harmoni i farverne. Hendes malerier, der ofte er præget af en intim atmosfære, afspejler en dyb følsomhed over for hverdagslivet og menneskelige relationer. Dietrichson indfangede dygtigt sine motivers stille værdighed med en behersket palet og præcist penselarbejde. Især i hendes portrætter og genrescener er hendes skarpe iagttagelsesevne tydelig, hvilket giver de afbildede figurer en stille tilstedeværelse og autenticitet. Kompositionerne er afbalancerede, og detaljerne er kærligt gengivet, men aldrig sentimentale.

Johanne Mathilde Dietrichson var en af de første professionelle kvindelige malere i Norge og en af de få kvinder i sin tid, der tog en formel kunstuddannelse i udlandet. Hun studerede i København og Düsseldorf, en indflydelse, der er synlig i præcisionen og realismen i hendes værker. Hendes motiver spænder fra portrætter og interiører til stilleben, hvilket afspejler påvirkningen fra Düsseldorf-skolen. Dietrichsons værker er præget af en stille intensitet, der indbyder til nøje observation. På trods af de samfundsmæssige forhindringer, som kvindelige kunstnere mødte i det 19. århundrede, lykkedes det hende at etablere sig på den norske og skandinaviske kunstscene. Hendes værker blev udstillet i Norge og i udlandet og blev godt modtaget af både kritikere og publikum.

Dietrichsons kunstneriske udvikling var præget af en konstant søgen efter udtryk og autenticitet. Hun var gift med kunsthistorikeren Lorentz Dietrichson og havde adgang til intellektuelle kredse, men hendes kunstneriske stemme forblev distinkt. Hendes bidrag til norsk kunsthistorie ligger ikke kun i kvaliteten af hendes malerier, men også i hendes rolle som pioner for fremtidige generationer af kvindelige kunstnere. Mathilde Dietrichson er stadig en pioner, hvis kunst er defineret af følsomhed, teknisk beherskelse og et unikt perspektiv på livet.