Kunsthistorien i Australien spænder fra de kreativt imponerende forhistoriske beviser fra aboriginernes tidlige historie for ca. 40.000 år siden og deres træbark- og klippemalerier samt stenhuggerier, til "Heidelberg-skolens" maleri i slutningen af det 19. århundrede, som var stærkt påvirket af den europæiske modernisme, men stadig klart australsk, til de nyere indfødte stilarter fra "Hermannsburg-skolen" i 1930'erne og "Western Desert Art Movement" i 1970'erne samt den moderne australske kunst. Her bør også nævnes internationalt kendte og succesrige malere, designere, fotografer, billedhuggere og tegnere som Ken Done, Rolf Harris, Ricky Swallow samt Patricia Piccinini og Susan Norrie. Repræsentanterne for "Contemporary Indigenous Australian Art", hvoraf nogle har vundet adskillige kunstpriser, såsom Clifford Possum Tjapaltjarri, Kaapa Tjampitjinpa, Linda Syddick Napaltjarri, John Mawurndjul og Jenni Kemarre Martiniello, nyder også i dag et vist ry.
Mens disse og mange andre nutidige australske kunstnere nemt kan tjene til livets ophold i deres hjemland langt fra resten af verden takket være moderne informations- og kommunikationsteknologier og transportforbindelser, var dette langt vanskeligere for deres forgængere i det 19. og endda i begyndelsen af det 20. århundrede. Kunst fra "Down Under", som dengang blev betragtet med stor skepsis af europæerne over for den berygtede britiske straffekoloni, blev næsten kun accepteret som sådan i form af illustrationer af eksotisk australsk fauna og flora. Billeder, malerier og tegninger af Ferdinand Bauer, Charles Alexandre Lesueur, John William Lewin, Benjamin Duterrau, Robert Hawker Dowling, John Glover og Conrad Martens cirkulerede således næsten udelukkende i Australien selv, og selv de første gallerier og museer som "National Gallery of Victoria" fra 1861 i Melbourne kom først til verden i midten af det 19. århundrede. Denne internationale isolation ophørte dog langsomt fra 1880'erne og 1890'erne og frem, og kunstnere som Arthur Streeton, Frederick McCubbin og Tom Roberts blev også i stigende grad belønnet i udlandet for dygtige skildringer af Australiens typiske farver, landskaber og lysforhold.
Blandt de første australske kunstnere, der også opnåede succes i udlandet, var den i Port Adelaide fødte og opvoksede maler, forfatter, grafiker og illustrator Mortimer Luddington Menpes, selv om hans karriere strengt taget foregik i Storbritannien og ikke i Australien. Efter at hans familie flyttede tilbage til England i 1875, begyndte han sin kunstuddannelse på School of Art i London i 1878 og udstillede første gang på Royal Academy i 1880. Menpes blev inspireret af en skitsetur i Bretagne og påvirket af japanske designs og blev en vigtig figur i raderingens renæssance med mere end 700 raderinger, som han normalt selv trykte. Han arbejdede som illustrator under boerkrigen i Sydafrika fra 1900 og rejste efterfølgende meget i Burma, Egypten, Frankrig, Indien, Italien, Japan, Japan, Kashmir, Mexico, Marokko og Spanien. Menpes levede godt af at trykke sine tegnede indtryk fra fremmede lande, men var også kendt for sine dygtige oliemalerier og akvareller. Ved siden af helligede han sig professionel nellikeavl og etablerede to trykkerier i London og Watford for at producere illustrerede bøger i farver ved hjælp af Hentschel-farvetrykprocessen, som var ny på det tidspunkt.
Kunsthistorien i Australien spænder fra de kreativt imponerende forhistoriske beviser fra aboriginernes tidlige historie for ca. 40.000 år siden og deres træbark- og klippemalerier samt stenhuggerier, til "Heidelberg-skolens" maleri i slutningen af det 19. århundrede, som var stærkt påvirket af den europæiske modernisme, men stadig klart australsk, til de nyere indfødte stilarter fra "Hermannsburg-skolen" i 1930'erne og "Western Desert Art Movement" i 1970'erne samt den moderne australske kunst. Her bør også nævnes internationalt kendte og succesrige malere, designere, fotografer, billedhuggere og tegnere som Ken Done, Rolf Harris, Ricky Swallow samt Patricia Piccinini og Susan Norrie. Repræsentanterne for "Contemporary Indigenous Australian Art", hvoraf nogle har vundet adskillige kunstpriser, såsom Clifford Possum Tjapaltjarri, Kaapa Tjampitjinpa, Linda Syddick Napaltjarri, John Mawurndjul og Jenni Kemarre Martiniello, nyder også i dag et vist ry.
Mens disse og mange andre nutidige australske kunstnere nemt kan tjene til livets ophold i deres hjemland langt fra resten af verden takket være moderne informations- og kommunikationsteknologier og transportforbindelser, var dette langt vanskeligere for deres forgængere i det 19. og endda i begyndelsen af det 20. århundrede. Kunst fra "Down Under", som dengang blev betragtet med stor skepsis af europæerne over for den berygtede britiske straffekoloni, blev næsten kun accepteret som sådan i form af illustrationer af eksotisk australsk fauna og flora. Billeder, malerier og tegninger af Ferdinand Bauer, Charles Alexandre Lesueur, John William Lewin, Benjamin Duterrau, Robert Hawker Dowling, John Glover og Conrad Martens cirkulerede således næsten udelukkende i Australien selv, og selv de første gallerier og museer som "National Gallery of Victoria" fra 1861 i Melbourne kom først til verden i midten af det 19. århundrede. Denne internationale isolation ophørte dog langsomt fra 1880'erne og 1890'erne og frem, og kunstnere som Arthur Streeton, Frederick McCubbin og Tom Roberts blev også i stigende grad belønnet i udlandet for dygtige skildringer af Australiens typiske farver, landskaber og lysforhold.
Blandt de første australske kunstnere, der også opnåede succes i udlandet, var den i Port Adelaide fødte og opvoksede maler, forfatter, grafiker og illustrator Mortimer Luddington Menpes, selv om hans karriere strengt taget foregik i Storbritannien og ikke i Australien. Efter at hans familie flyttede tilbage til England i 1875, begyndte han sin kunstuddannelse på School of Art i London i 1878 og udstillede første gang på Royal Academy i 1880. Menpes blev inspireret af en skitsetur i Bretagne og påvirket af japanske designs og blev en vigtig figur i raderingens renæssance med mere end 700 raderinger, som han normalt selv trykte. Han arbejdede som illustrator under boerkrigen i Sydafrika fra 1900 og rejste efterfølgende meget i Burma, Egypten, Frankrig, Indien, Italien, Japan, Japan, Kashmir, Mexico, Marokko og Spanien. Menpes levede godt af at trykke sine tegnede indtryk fra fremmede lande, men var også kendt for sine dygtige oliemalerier og akvareller. Ved siden af helligede han sig professionel nellikeavl og etablerede to trykkerier i London og Watford for at producere illustrerede bøger i farver ved hjælp af Hentschel-farvetrykprocessen, som var ny på det tidspunkt.
Side 1 / 9