Nicolaas Wilhelm Jungmann var en anglo-hollandsk kunstner. Hans hovedmotiver omfatter landskaber og figurer. Han var også aktiv som dekoratør, restaurator og bogillustrator. Han var oprindeligt hollandsk statsborger, men blev britisk statsborger i 1895.
Jungmann, der ofte staves Jungman på engelsk, blev født i Amsterdam og fik sin første tegneundervisning hos en kirke- og vægmaler. Senere studerede han på Rijksakademie van beeldende kunsten (Rijksakademie van beeldende kunsten). Et stipendium bragte ham til London. Den indfødte brite blev gift med Beatrix Mackay, og de fik tre børn. Under Første Verdenskrig blev Jungmann, der kæmpede for briterne, taget til fange af de tyske styrker og sendt til Ruhleben, en lejr for britiske krigsfanger. Malerierne af hans krigserfaringer befinder sig nu på Imperial War Museum i London. Et meget kendt billede har titlen "Ruhleben Prison Camp" og viser lejrpladsen med en stor, treetagers bygning til højre. Foran den står en tysk fængselsbetjent i uniform med en hestevogn, og til venstre kan man se nogle fanger. Krigen var også medvirkende til, at hans ægteskab ophørte. Mackay blev senere gift med en arving til Guinness-familien. To af Jungmanns børn, Zita og Teresa, blev berømte som to af de første "kvikke unge mennesker". Denne gruppe, der blev kaldt sådan af tabloidpressen, omfattede unge, aristokratiske berømtheder.
Selv i sin tid i Storbritannien rejste kunstneren ofte tilbage til sit hjemland for at male, og han var især glad for den nordhollandske landsby Volendam. Hans figurative værker beskrives som meget dekorative og kan henføres til Art Nouveau. Sammen med sin ven Charles W. Bartlett, som også var maler og grafiker, tog han på studierejser til Holland og Bretagne. Blandt hans værker som illustrator kan nævnes illustrationerne til de topografiske værker "Holland" (1904) og "Norge" (1905), hvortil hans kone skrev de tilhørende tekster, samt "Normandie" (1905) med tekst af forfatteren Geraldine Mitton. Jungmanns charmerende portrættering af de forskellige folkeslag blev særligt godt modtaget. For at kunne vise de etniske karakteristika og dragter så nøjagtigt som muligt havde han foretaget mange studierejser til de respektive lande.
I begyndelsen af det 20. århundrede blev Jungmann en fast udstiller på Dowdeswell and Dowdeswell Gallery i London. I London var hans værker også populære på Royal Academy of Arts, Grosvenor Gallery og Royal Society of British Artists. Han udstillede også i Paris, München og Bruxelles. Jungmann døde i London i 1935 i en alder af 63 år.
Nicolaas Wilhelm Jungmann var en anglo-hollandsk kunstner. Hans hovedmotiver omfatter landskaber og figurer. Han var også aktiv som dekoratør, restaurator og bogillustrator. Han var oprindeligt hollandsk statsborger, men blev britisk statsborger i 1895.
Jungmann, der ofte staves Jungman på engelsk, blev født i Amsterdam og fik sin første tegneundervisning hos en kirke- og vægmaler. Senere studerede han på Rijksakademie van beeldende kunsten (Rijksakademie van beeldende kunsten). Et stipendium bragte ham til London. Den indfødte brite blev gift med Beatrix Mackay, og de fik tre børn. Under Første Verdenskrig blev Jungmann, der kæmpede for briterne, taget til fange af de tyske styrker og sendt til Ruhleben, en lejr for britiske krigsfanger. Malerierne af hans krigserfaringer befinder sig nu på Imperial War Museum i London. Et meget kendt billede har titlen "Ruhleben Prison Camp" og viser lejrpladsen med en stor, treetagers bygning til højre. Foran den står en tysk fængselsbetjent i uniform med en hestevogn, og til venstre kan man se nogle fanger. Krigen var også medvirkende til, at hans ægteskab ophørte. Mackay blev senere gift med en arving til Guinness-familien. To af Jungmanns børn, Zita og Teresa, blev berømte som to af de første "kvikke unge mennesker". Denne gruppe, der blev kaldt sådan af tabloidpressen, omfattede unge, aristokratiske berømtheder.
Selv i sin tid i Storbritannien rejste kunstneren ofte tilbage til sit hjemland for at male, og han var især glad for den nordhollandske landsby Volendam. Hans figurative værker beskrives som meget dekorative og kan henføres til Art Nouveau. Sammen med sin ven Charles W. Bartlett, som også var maler og grafiker, tog han på studierejser til Holland og Bretagne. Blandt hans værker som illustrator kan nævnes illustrationerne til de topografiske værker "Holland" (1904) og "Norge" (1905), hvortil hans kone skrev de tilhørende tekster, samt "Normandie" (1905) med tekst af forfatteren Geraldine Mitton. Jungmanns charmerende portrættering af de forskellige folkeslag blev særligt godt modtaget. For at kunne vise de etniske karakteristika og dragter så nøjagtigt som muligt havde han foretaget mange studierejser til de respektive lande.
I begyndelsen af det 20. århundrede blev Jungmann en fast udstiller på Dowdeswell and Dowdeswell Gallery i London. I London var hans værker også populære på Royal Academy of Arts, Grosvenor Gallery og Royal Society of British Artists. Han udstillede også i Paris, München og Bruxelles. Jungmann døde i London i 1935 i en alder af 63 år.
Side 1 / 3