Pedro Figari sammenlignes ofte med andre latinamerikanske kunstnere som Diego Rivera og Tarsila do Amaral, fordi han sammen med dem har ydet en fremragende indsats for en ny selvtillid i den moderne kunst i Latinamerika. I lang tid har den ikke været i stand til at frigøre sig fra den europæiske tradition.
Selv før han studerede maleri, lavede Figari skitser i akvarel og oliefarver, men han fandt først tilbage til deres naive stil via en omvej gennem en fase, der var stærkt italiensk og akademisk. Figari studerede først jura og tog sig som uddannet strafferetlig og civilretlig advokat aktivt af de fattiges sag. Med sine malerier ønskede han at få sine landsmænd til at elske netop de ting ved deres hjemland, som tilhørte dem helt og holdent, selv uden stor økonomisk rigdom. Hans malerier viser derfor oftest scener fra det traditionelle uruguayanske liv, såsom bocia-jernbanen, pampas eller lokale folkloristiske dansere, der optræder med candombe.
Figari boede som ung mand i Frankrig i næsten ti år, bosatte sig derefter i Buenos Aires, blev medlem af parlamentet i Uruguay, udenrigsminister i London og vendte tilbage til Montevideo kort før sin død. Figari har altid malet billederne af sit hjemland ud fra hukommelsen. Hans kunstværker er derfor mindre en dokumentation end en rekonstruktion af gauchoernes liv og landområder. Uden at ville gengive den historiske nøjagtighed af en scene, lykkedes det Pedro Figari således først og fremmest at skildre den følelsesmæssige energi i det oplevede øjeblik.
Pedro Figari sammenlignes ofte med andre latinamerikanske kunstnere som Diego Rivera og Tarsila do Amaral, fordi han sammen med dem har ydet en fremragende indsats for en ny selvtillid i den moderne kunst i Latinamerika. I lang tid har den ikke været i stand til at frigøre sig fra den europæiske tradition.
Selv før han studerede maleri, lavede Figari skitser i akvarel og oliefarver, men han fandt først tilbage til deres naive stil via en omvej gennem en fase, der var stærkt italiensk og akademisk. Figari studerede først jura og tog sig som uddannet strafferetlig og civilretlig advokat aktivt af de fattiges sag. Med sine malerier ønskede han at få sine landsmænd til at elske netop de ting ved deres hjemland, som tilhørte dem helt og holdent, selv uden stor økonomisk rigdom. Hans malerier viser derfor oftest scener fra det traditionelle uruguayanske liv, såsom bocia-jernbanen, pampas eller lokale folkloristiske dansere, der optræder med candombe.
Figari boede som ung mand i Frankrig i næsten ti år, bosatte sig derefter i Buenos Aires, blev medlem af parlamentet i Uruguay, udenrigsminister i London og vendte tilbage til Montevideo kort før sin død. Figari har altid malet billederne af sit hjemland ud fra hukommelsen. Hans kunstværker er derfor mindre en dokumentation end en rekonstruktion af gauchoernes liv og landområder. Uden at ville gengive den historiske nøjagtighed af en scene, lykkedes det Pedro Figari således først og fremmest at skildre den følelsesmæssige energi i det oplevede øjeblik.
Side 1 / 1