Petrus Christus er en af de vigtigste malere fra den flamske renæssance. Man ved ikke meget om hans liv, så der er meget plads til spekulationer her. Kun seks malerier kan klart tilskrives ham på grundlag af signaturen "Petrus XRI", mens omkring 30 andre kan tilskrives ham på grundlag af stilistiske analyser. Det er sikkert, at han i 1444 fik borgerskab i Brugge, som på det tidspunkt var det kunstneriske centrum i Nederlandene. Han var så stærkt påvirket af Jan van Eycks kunst, at hans malerier undertiden blev forvekslet med hans forbilledes. Hans værker var også eftertragtede købsobjekter i udlandet, især i Italien. Det er dog stadig omstridt, om Peter Kristus selv rejste til Italien og mødte den berømte italienske maler Antonello der. Ikke desto mindre kan man spore italienske påvirkninger i hans værker, f.eks. den konsekvente brug af lineært perspektiv, som blev udviklet i Firenze i det 15. århundrede og revolutionerede maleriet ved at gøre det muligt at fremstille det tredimensionelle rum på en overbevisende måde. De italienske malere overtog til gengæld teknikken med oliemaleri fra hollænderne, som i begyndelsen kun var udbredt i Nordeuropa. Selv på tværs af landegrænserne fandt der således en yderst frugtbar udveksling sted mellem kunstnere på den tid.
Som det var almindeligt på den tid, behandlede Peter Christ religiøse motiver i mange af sine værker. Det drejer sig f.eks. om Kristi klagesang, Den sidste dom, Kristi fødsel og Madonna med barnet. Men han var også en af de første flamske malere, der beskæftigede sig intensivt med portrætmaleri og satte vigtige accenter her. I hans malerier er baggrunden ikke længere udefineret; nu sidder de siddende personer i et rum, der ikke blot giver maleriet rum og dybde, men som også på en levende måde adskiller modellen fra det og fremhæver den. I hans portræt af en kartusianer er det ikke kun munken i forgrunden, der er badet i et skarpt lys. Petrus Christus bruger også en anden lyskilde til at belyse baggrunden. Dette giver billedet yderligere tredimensionel dybde. En kuriositet er den lille flue i bunden af billedet, som anses for at være et tidligt eksempel på illusionistisk maleri. Hans mest imponerende værk er dog utvivlsomt portrættet af en ung dame. Vi ser en elegant klædt ung kvinde, der ser direkte på beskueren. Hendes fascination ligger i hendes uigennemskuelige, udfordrende blik, som forstærkes af det let skæve venstre øje. Selv om hun stadig har mange træk fra det gotiske skønhedsideal, taler en selvsikkerhed fra blikket, der virker usædvanlig moderne.
Efter sin død blev Petrus Christus glemt i lang tid. I de efterfølgende års kunstnerbiografier blev han blot nævnt i forbifarten eller opført som en af mange andre. Det var først i det 19. århundrede, at kunsthistorikerne genopdagede ham. I dag er der ingen tvivl om hans store betydning, især for portrætmaleriet.
Petrus Christus er en af de vigtigste malere fra den flamske renæssance. Man ved ikke meget om hans liv, så der er meget plads til spekulationer her. Kun seks malerier kan klart tilskrives ham på grundlag af signaturen "Petrus XRI", mens omkring 30 andre kan tilskrives ham på grundlag af stilistiske analyser. Det er sikkert, at han i 1444 fik borgerskab i Brugge, som på det tidspunkt var det kunstneriske centrum i Nederlandene. Han var så stærkt påvirket af Jan van Eycks kunst, at hans malerier undertiden blev forvekslet med hans forbilledes. Hans værker var også eftertragtede købsobjekter i udlandet, især i Italien. Det er dog stadig omstridt, om Peter Kristus selv rejste til Italien og mødte den berømte italienske maler Antonello der. Ikke desto mindre kan man spore italienske påvirkninger i hans værker, f.eks. den konsekvente brug af lineært perspektiv, som blev udviklet i Firenze i det 15. århundrede og revolutionerede maleriet ved at gøre det muligt at fremstille det tredimensionelle rum på en overbevisende måde. De italienske malere overtog til gengæld teknikken med oliemaleri fra hollænderne, som i begyndelsen kun var udbredt i Nordeuropa. Selv på tværs af landegrænserne fandt der således en yderst frugtbar udveksling sted mellem kunstnere på den tid.
Som det var almindeligt på den tid, behandlede Peter Christ religiøse motiver i mange af sine værker. Det drejer sig f.eks. om Kristi klagesang, Den sidste dom, Kristi fødsel og Madonna med barnet. Men han var også en af de første flamske malere, der beskæftigede sig intensivt med portrætmaleri og satte vigtige accenter her. I hans malerier er baggrunden ikke længere udefineret; nu sidder de siddende personer i et rum, der ikke blot giver maleriet rum og dybde, men som også på en levende måde adskiller modellen fra det og fremhæver den. I hans portræt af en kartusianer er det ikke kun munken i forgrunden, der er badet i et skarpt lys. Petrus Christus bruger også en anden lyskilde til at belyse baggrunden. Dette giver billedet yderligere tredimensionel dybde. En kuriositet er den lille flue i bunden af billedet, som anses for at være et tidligt eksempel på illusionistisk maleri. Hans mest imponerende værk er dog utvivlsomt portrættet af en ung dame. Vi ser en elegant klædt ung kvinde, der ser direkte på beskueren. Hendes fascination ligger i hendes uigennemskuelige, udfordrende blik, som forstærkes af det let skæve venstre øje. Selv om hun stadig har mange træk fra det gotiske skønhedsideal, taler en selvsikkerhed fra blikket, der virker usædvanlig moderne.
Efter sin død blev Petrus Christus glemt i lang tid. I de efterfølgende års kunstnerbiografier blev han blot nævnt i forbifarten eller opført som en af mange andre. Det var først i det 19. århundrede, at kunsthistorikerne genopdagede ham. I dag er der ingen tvivl om hans store betydning, især for portrætmaleriet.
Side 1 / 1