Pierre Paul Prud'hon anses for at være et godt eksempel på den tidlige franske romantik. Han kom til verden som det syvende og sidste barn af en skræddermester. I en alder af 16 år blev han elev af maleren og billedhuggeren Francois Devosge. Efter at have afsluttet sine studier flyttede han til Paris, hvor han først arbejdede for en graver og blev venner med baron de Joursanvault, som blev hans protektor. Han knytter også et venskab med den "ubestikkelige", politikeren og revolutionæren Maximilien de Robespierre. På trods af vigtige venskaber og nogle kardinals omsorg for Prud'hon falder han ned i ensomhed og melankoli. Han har et godt ry og fremstiller allegoriske malerier, men hans tilknytning til Robespierre tvinger ham til at forlade den franske hovedstad. Han bor nu i det frie Bourgogne, hvor han laver portrætter og illustrationer for trykkeriejeren Pierre Didot. Efter et par år drages han tilbage til Paris, og hans karriere får nyt liv.
På Louvre får Prud'hon et atelier, hvor han i et år maler "La sagesse et la vérité descendant sur la terre" (eng: Wisdom and truth descendant sur la terre), samt nogle lofter i Louvre. Regeringen tildeler ham et atelier i Sorbonne, og her kommer hans kone Jeanne, som han giftede sig med som 19-årig, og leder efter ham. For at undslippe hende beder han museumsdirektøren om beskyttelse. I 1808 skrev han sit værk "La justice et la vengeance divine poursuivant le crime" (eng.: Justice and Divine Vengeance Pursue Crime). Samme år blev han også udnævnt til ridder af æreslegionen og kunne bryde med sin surmulende kone en gang for alle. Snart binder han sig igen med sin elev og maler af neoklassicismen Constance Mayer. Pierre får til opgave at male et portræt af Napoleons kejserinde og hustru, Joséphine de Beauharnais, som stadig kan beundres på Louvre. Han malede også den lille "Roi de Rome" (Eng: King of Rome). I 1816 vælger Akademiet for de Skønne Kunster ham som medlem, hvor han indtager lænestolen i sektionen for maleri i François-André Vincent.
Et par år senere begår hans deprimerede kone selvmord, og fuld af smerte færdiggør Prud'hon sit sidste værk "Une famille malheureuse" (En ulykkelig familie) og udstiller det. Han dør selv kort efter og bliver begravet i Paris.
Mange berømte kunstnere beundrede Prud'hon for hans "clair-obscur", chiaroscuro-maleri og for hans subtile realisme. Blandt hans beundrere er Balzac, Baudelaire, Delacroix og mange flere.
Pierre Paul Prud'hon anses for at være et godt eksempel på den tidlige franske romantik. Han kom til verden som det syvende og sidste barn af en skræddermester. I en alder af 16 år blev han elev af maleren og billedhuggeren Francois Devosge. Efter at have afsluttet sine studier flyttede han til Paris, hvor han først arbejdede for en graver og blev venner med baron de Joursanvault, som blev hans protektor. Han knytter også et venskab med den "ubestikkelige", politikeren og revolutionæren Maximilien de Robespierre. På trods af vigtige venskaber og nogle kardinals omsorg for Prud'hon falder han ned i ensomhed og melankoli. Han har et godt ry og fremstiller allegoriske malerier, men hans tilknytning til Robespierre tvinger ham til at forlade den franske hovedstad. Han bor nu i det frie Bourgogne, hvor han laver portrætter og illustrationer for trykkeriejeren Pierre Didot. Efter et par år drages han tilbage til Paris, og hans karriere får nyt liv.
På Louvre får Prud'hon et atelier, hvor han i et år maler "La sagesse et la vérité descendant sur la terre" (eng: Wisdom and truth descendant sur la terre), samt nogle lofter i Louvre. Regeringen tildeler ham et atelier i Sorbonne, og her kommer hans kone Jeanne, som han giftede sig med som 19-årig, og leder efter ham. For at undslippe hende beder han museumsdirektøren om beskyttelse. I 1808 skrev han sit værk "La justice et la vengeance divine poursuivant le crime" (eng.: Justice and Divine Vengeance Pursue Crime). Samme år blev han også udnævnt til ridder af æreslegionen og kunne bryde med sin surmulende kone en gang for alle. Snart binder han sig igen med sin elev og maler af neoklassicismen Constance Mayer. Pierre får til opgave at male et portræt af Napoleons kejserinde og hustru, Joséphine de Beauharnais, som stadig kan beundres på Louvre. Han malede også den lille "Roi de Rome" (Eng: King of Rome). I 1816 vælger Akademiet for de Skønne Kunster ham som medlem, hvor han indtager lænestolen i sektionen for maleri i François-André Vincent.
Et par år senere begår hans deprimerede kone selvmord, og fuld af smerte færdiggør Prud'hon sit sidste værk "Une famille malheureuse" (En ulykkelig familie) og udstiller det. Han dør selv kort efter og bliver begravet i Paris.
Mange berømte kunstnere beundrede Prud'hon for hans "clair-obscur", chiaroscuro-maleri og for hans subtile realisme. Blandt hans beundrere er Balzac, Baudelaire, Delacroix og mange flere.
Side 1 / 1