Gennem Pieter Casteels' øjne er dyrenes, blomsternes og landskabernes verden fyldt med mystisk skønhed. Hans malerier vidner om en dyb forståelse af naturen og dens kontrast til den menneskelige verden. I overensstemmelse med tidens smag vendte han sig mod stilleben, som i stil og form ligner Melchior D'Hondecoeters stil og form. Casteels lærte malerhåndværket af sin far i Antwerpen, men hans arbejde førte ham til England, hvor han videreudviklede sit kald og opnåede anerkendelse.
Den hollandske maler var særlig glad for blomster og blomster. Mange af hans værker viser harmoniske kompositioner af blomstervaser i rige farver, indrammet af antikke søjler eller præsenteret på piedestaler og borde. De forskellige planters individuelle karakteristika er omhyggeligt og detaljeret beskrevet, så hver enkelt sort kommer til sin ret. Casteels' kompositioner virker aldrig stive eller tvungne. De blomster, han har malet, er arrangeret, men virker stadig vilde og naturlige. De stræber i alle mulige retninger, og man får næsten det indtryk, at vaserne næsten ikke kunne holde dem på plads.
De fyldte blomster træder stærkt frem mod den mørke baggrund, men samtidig kan man som beskuer af hans værker ane, at denne skønhed i naturen aldrig varer ved. Det er tydeligt, at forfald spiller en lige så vigtig rolle i Casteels' malerier som det unge liv. Det er ikke alle blomsterne, der er perfekte og friske. På jorden ved siden af vaser kan man finde visne blomster, der er faldet ned i mange af hans stilleben. Casteels skildrer således let den kontrast, der er indbygget i alt levende: farver og livsglæde eksisterer side om side med en påmindelse om, at alt er flygtigt.
Det samme gælder for de elementer fra det menneskelige liv, som han indarbejdede i sine stilleben. Man kan genkende klassiske bygninger, som måske engang blev bygget til at holde evigt, men som nu er blevet nedrevet. De ødelagte søjler og mure står forladt og er kun beboet af flokke af farverige dyr på lærredet. Monumentale bygninger og mennesker, som Casteels har malet, virker næsten små og ubetydelige i de store landskaber. Kun de forskellige væsener fylder lærredet med farver og bevægelse. Nogle gange afbildede han aber og sangfugle i forskellige stillinger, nogle gange hunde, påfugle eller fasaner, men også arktiske scener og byliv. Gennem sit talent og sine dybe visuelle studier fangede han en række forskellige arter og indtryk. Alt dette får dig til at drømme og tænke, når du ser på Casteels' kunst. På sin egen måde fejrede han naturen og menneskeheden, men mistede dog aldrig livets begrænsede natur af syne. Ironisk nok er det netop dette, der gør hans værker tidløse.
Gennem Pieter Casteels' øjne er dyrenes, blomsternes og landskabernes verden fyldt med mystisk skønhed. Hans malerier vidner om en dyb forståelse af naturen og dens kontrast til den menneskelige verden. I overensstemmelse med tidens smag vendte han sig mod stilleben, som i stil og form ligner Melchior D'Hondecoeters stil og form. Casteels lærte malerhåndværket af sin far i Antwerpen, men hans arbejde førte ham til England, hvor han videreudviklede sit kald og opnåede anerkendelse.
Den hollandske maler var særlig glad for blomster og blomster. Mange af hans værker viser harmoniske kompositioner af blomstervaser i rige farver, indrammet af antikke søjler eller præsenteret på piedestaler og borde. De forskellige planters individuelle karakteristika er omhyggeligt og detaljeret beskrevet, så hver enkelt sort kommer til sin ret. Casteels' kompositioner virker aldrig stive eller tvungne. De blomster, han har malet, er arrangeret, men virker stadig vilde og naturlige. De stræber i alle mulige retninger, og man får næsten det indtryk, at vaserne næsten ikke kunne holde dem på plads.
De fyldte blomster træder stærkt frem mod den mørke baggrund, men samtidig kan man som beskuer af hans værker ane, at denne skønhed i naturen aldrig varer ved. Det er tydeligt, at forfald spiller en lige så vigtig rolle i Casteels' malerier som det unge liv. Det er ikke alle blomsterne, der er perfekte og friske. På jorden ved siden af vaser kan man finde visne blomster, der er faldet ned i mange af hans stilleben. Casteels skildrer således let den kontrast, der er indbygget i alt levende: farver og livsglæde eksisterer side om side med en påmindelse om, at alt er flygtigt.
Det samme gælder for de elementer fra det menneskelige liv, som han indarbejdede i sine stilleben. Man kan genkende klassiske bygninger, som måske engang blev bygget til at holde evigt, men som nu er blevet nedrevet. De ødelagte søjler og mure står forladt og er kun beboet af flokke af farverige dyr på lærredet. Monumentale bygninger og mennesker, som Casteels har malet, virker næsten små og ubetydelige i de store landskaber. Kun de forskellige væsener fylder lærredet med farver og bevægelse. Nogle gange afbildede han aber og sangfugle i forskellige stillinger, nogle gange hunde, påfugle eller fasaner, men også arktiske scener og byliv. Gennem sit talent og sine dybe visuelle studier fangede han en række forskellige arter og indtryk. Alt dette får dig til at drømme og tænke, når du ser på Casteels' kunst. På sin egen måde fejrede han naturen og menneskeheden, men mistede dog aldrig livets begrænsede natur af syne. Ironisk nok er det netop dette, der gør hans værker tidløse.
Side 1 / 1