Den 1. november 1596 blev Pietro da Cortona født i en lille by kaldet "Cortona" i Toscana. Sammen med sin personlige kunstlærer Andrea Commodi flyttede han i sin ungdom til den italienske hovedstad Rom, som var en stor inspirationskilde for hans værker. Den unge Cortona var især glad for malerier og skulpturer af Annibale Carracci, som arbejdede som maler og graver i Rom. Cortona's stil var kendetegnet ved detaljerede genstande og gevandter. Ikke desto mindre var der ofte enkelte penselstrøg synlige, hvilket var meget typisk for italiensk kunst på den tid. På den anden side var hans maleriers livlighed og brugen af mange farveeffekter usædvanlige for perioden. Desuden er hans malerier ofte fyldt med et utal af forskellige figurer eller scener, hvilket giver hans værker en imponerende og majestætisk karakter.
Et af hans største værker var den kunstneriske udformning af loftet i salen i Palazzo Barberini i Rom. Fresken, der bærer navnet "Allegori over det guddommelige forsyn og Barberini-magten", var i høj grad ansvarlig for Cortonas store indflydelse på datidens kunstscene. Når man ser på maleriet, får man indtryk af at se langt ud i himlen. Cortona er både en af medstifterne af den monumentale loftsfresko og en af de vigtigste repræsentanter for den romerske højbarok.
Cortona var også en succesfuld arkitekt og bygmester. Selv om han brugte relativt lidt tid på disse erhverv sammenlignet med maleriet, var hans ideer så meget desto mere innovative: han tegnede f.eks. den unikke facade på kirken "Santa Maria della Pace" i Rom. I modsætning til sine forgængere så han meget mere end en flad overflade i facaden og designede den og kirkens forplads i stil med den romerske barok. Samspillet mellem forhøjninger og fordybninger giver facaden et levende og dynamisk udseende - en lignende metode som den, han allerede havde brugt til sine væg- og loftsfresker. Han lavede også adskillige anatomiske tegninger i løbet af fem år. Med henblik herpå deltog han som observatør i dissektioner af kadavere og fremstillede efterfølgende de tilsvarende værker. Det særlige her er, at Cortona kombinerede disse anatomiske tegninger med elementer fra andre stilarter. For eksempel placerede han en kvinde, hvis underliv var blevet skåret op, foran klassiske antikke søjler.
Den 1. november 1596 blev Pietro da Cortona født i en lille by kaldet "Cortona" i Toscana. Sammen med sin personlige kunstlærer Andrea Commodi flyttede han i sin ungdom til den italienske hovedstad Rom, som var en stor inspirationskilde for hans værker. Den unge Cortona var især glad for malerier og skulpturer af Annibale Carracci, som arbejdede som maler og graver i Rom. Cortona's stil var kendetegnet ved detaljerede genstande og gevandter. Ikke desto mindre var der ofte enkelte penselstrøg synlige, hvilket var meget typisk for italiensk kunst på den tid. På den anden side var hans maleriers livlighed og brugen af mange farveeffekter usædvanlige for perioden. Desuden er hans malerier ofte fyldt med et utal af forskellige figurer eller scener, hvilket giver hans værker en imponerende og majestætisk karakter.
Et af hans største værker var den kunstneriske udformning af loftet i salen i Palazzo Barberini i Rom. Fresken, der bærer navnet "Allegori over det guddommelige forsyn og Barberini-magten", var i høj grad ansvarlig for Cortonas store indflydelse på datidens kunstscene. Når man ser på maleriet, får man indtryk af at se langt ud i himlen. Cortona er både en af medstifterne af den monumentale loftsfresko og en af de vigtigste repræsentanter for den romerske højbarok.
Cortona var også en succesfuld arkitekt og bygmester. Selv om han brugte relativt lidt tid på disse erhverv sammenlignet med maleriet, var hans ideer så meget desto mere innovative: han tegnede f.eks. den unikke facade på kirken "Santa Maria della Pace" i Rom. I modsætning til sine forgængere så han meget mere end en flad overflade i facaden og designede den og kirkens forplads i stil med den romerske barok. Samspillet mellem forhøjninger og fordybninger giver facaden et levende og dynamisk udseende - en lignende metode som den, han allerede havde brugt til sine væg- og loftsfresker. Han lavede også adskillige anatomiske tegninger i løbet af fem år. Med henblik herpå deltog han som observatør i dissektioner af kadavere og fremstillede efterfølgende de tilsvarende værker. Det særlige her er, at Cortona kombinerede disse anatomiske tegninger med elementer fra andre stilarter. For eksempel placerede han en kvinde, hvis underliv var blevet skåret op, foran klassiske antikke søjler.
Side 1 / 2