Den italienske maler Pompeo Girolamo Batoni blev født i Lucca i 1708 som søn af en guldsmed. Efter at have fuldendt sin uddannelse i sin fars værksted kom han endelig til Rom i 1727. Her blev han elev af malerne Sebastiano Conca, en kunstner fra den sene barok, og Agostino Masucci, en portrætmaler.
Batoni's værker var i begyndelsen meget orienteret mod antikken og den italienske maler Rafael. Hans malerier var præget af religiøse og mytologiske temaer, som f.eks. hans berømte maleri af Maria Magdalene ("Penitent Magdalene").
Senere begyndte han at afbilde engelske turister foran antik arkitektur. Batoni betragtes således som opfinderen af turistportrættet og en af de førende portrætmalere i det 18. århundrede. Det siges endda, at der til tider har været klager, da Batoni krævede mange penge for sine portrætter.
Det, der gjorde hans værker særligt berømte, var deres vellykkede lighed med levende modeller. Sidst men ikke mindst kan hans læretid som guldsmed også have bidraget til, at han udførte sine portrætter ned til mindste detalje.
Blandt hans venner var den tyske arkæolog, bibliotekar og antikvariker Johann Joachim Winckelmann, som også er kendt som den intellektuelle grundlægger af klassicismen. Batoni betragtes også som en pioner for neoklassicismen i Italien, som erstattede barokken i Batonis skabelsesperiode.
Batoni blev udnævnt til adelsmand af den romersk-tyske kejser Joseph II. Han var højt estimeret i sin tid og blev sat på lige fod med Anton Raphael Mengs, som også blev omtalt som den "anden Raphael" på den tid. Han havde succes med sine portrætter af udenlandske besøgende i Rom i næsten fire årtier, indtil han endelig døde i 1787, også i Rom.
Den italienske maler Pompeo Girolamo Batoni blev født i Lucca i 1708 som søn af en guldsmed. Efter at have fuldendt sin uddannelse i sin fars værksted kom han endelig til Rom i 1727. Her blev han elev af malerne Sebastiano Conca, en kunstner fra den sene barok, og Agostino Masucci, en portrætmaler.
Batoni's værker var i begyndelsen meget orienteret mod antikken og den italienske maler Rafael. Hans malerier var præget af religiøse og mytologiske temaer, som f.eks. hans berømte maleri af Maria Magdalene ("Penitent Magdalene").
Senere begyndte han at afbilde engelske turister foran antik arkitektur. Batoni betragtes således som opfinderen af turistportrættet og en af de førende portrætmalere i det 18. århundrede. Det siges endda, at der til tider har været klager, da Batoni krævede mange penge for sine portrætter.
Det, der gjorde hans værker særligt berømte, var deres vellykkede lighed med levende modeller. Sidst men ikke mindst kan hans læretid som guldsmed også have bidraget til, at han udførte sine portrætter ned til mindste detalje.
Blandt hans venner var den tyske arkæolog, bibliotekar og antikvariker Johann Joachim Winckelmann, som også er kendt som den intellektuelle grundlægger af klassicismen. Batoni betragtes også som en pioner for neoklassicismen i Italien, som erstattede barokken i Batonis skabelsesperiode.
Batoni blev udnævnt til adelsmand af den romersk-tyske kejser Joseph II. Han var højt estimeret i sin tid og blev sat på lige fod med Anton Raphael Mengs, som også blev omtalt som den "anden Raphael" på den tid. Han havde succes med sine portrætter af udenlandske besøgende i Rom i næsten fire årtier, indtil han endelig døde i 1787, også i Rom.
Side 1 / 2