Lys og skygge er to elementer, der meget rammende kan beskrive den victorianske tidsalder i England. De industrielle fremskridt medførte positive ændringer i det britiske samfund. Der udviklede sig et imperium, hvis indflydelse kunne mærkes over hele verden. Uddannelse skulle være åben for alle samfundslag og give gode livsforbindelser. Kun fabrikkernes rygende skorstene vakte tvivl. De, der kunne, trak sig tilbage fra de røgfyldte gader og flygtede ind i en verden, hvor de beskidte aspekter af industrien blev udeladt. Litteraturen lokkede med historier, og især Charles Dickens trak de læsende publikum til salonerne. Historierne var kunstfærdigt illustreret og understøttede ønsket om at forlade den virkelige verden for en kort tid. Kunstneren Robert Barnes opfyldte dette harmoniske behov med sine genremalerier og illustrationer og opnåede international anerkendelse.
Kunsten i den tidlige del af den victorianske æra blev formet af Royal Academy of Arts. Dens grundlægger og mangeårige formand Joshua Reynolds formede det britiske maleris kunstneriske udvikling, og hans indflydelse strakte sig ud over hans død. Med industrien opstod en ny klasse af købere til landets kunstnere. Middelklassen havde de økonomiske midler til at udstyre deres hjem med kunst. Det skulle være værker, der omsætter virkeligheden i præ-rafaelitisk forstand og afspejler den. Billeder, der var meget detaljerede uden at være idealiserede. Robert Barnes helligede sig at male hverdagsscener. Han malede i akvarel og beherskede litografien. Det er ofte børne- og familiescener, der viser figurerne i hverdagsaktiviteter. Børn i leg, i skole eller sammen med deres forældre og bedsteforældre. Ansigterne fulde af følelser er slående. Piger, hvis ansigtsudtryk tydeligt viser deres modvilje mod syning, eller skolebørn, der møder alvorlige situationer med barnlig frækhed. De er charmerende figurer. Uanset om kunstneren indfanger livet i byens gader eller skildrer en familieidyl på landet.
Robert Barnes har skabt en verden, der tilsyneladende er skabt af hengivenhed og kærlighed. Hans værker viser emner, der ligger langt fra de ideelle landskaber og portrætter, der definerede maleriet. Barnes' billedfortolkninger af hverdagen har altid en nuance af humor. Der er ofte kun en hårfjer mellem humor og ironi. Robert Barnes' litografier er underholdende, de er en fryd for øjet, som kan opdage så meget ved et andet blik. Den victorianske æra var imidlertid også en tid med social kritik. Hvor virkelighedsnære skildringerne er, og hvor stærkt det kritiske aspekt flyder ind i Robert Barnes' værker, er måske kunstnerens hemmelighed.
Lys og skygge er to elementer, der meget rammende kan beskrive den victorianske tidsalder i England. De industrielle fremskridt medførte positive ændringer i det britiske samfund. Der udviklede sig et imperium, hvis indflydelse kunne mærkes over hele verden. Uddannelse skulle være åben for alle samfundslag og give gode livsforbindelser. Kun fabrikkernes rygende skorstene vakte tvivl. De, der kunne, trak sig tilbage fra de røgfyldte gader og flygtede ind i en verden, hvor de beskidte aspekter af industrien blev udeladt. Litteraturen lokkede med historier, og især Charles Dickens trak de læsende publikum til salonerne. Historierne var kunstfærdigt illustreret og understøttede ønsket om at forlade den virkelige verden for en kort tid. Kunstneren Robert Barnes opfyldte dette harmoniske behov med sine genremalerier og illustrationer og opnåede international anerkendelse.
Kunsten i den tidlige del af den victorianske æra blev formet af Royal Academy of Arts. Dens grundlægger og mangeårige formand Joshua Reynolds formede det britiske maleris kunstneriske udvikling, og hans indflydelse strakte sig ud over hans død. Med industrien opstod en ny klasse af købere til landets kunstnere. Middelklassen havde de økonomiske midler til at udstyre deres hjem med kunst. Det skulle være værker, der omsætter virkeligheden i præ-rafaelitisk forstand og afspejler den. Billeder, der var meget detaljerede uden at være idealiserede. Robert Barnes helligede sig at male hverdagsscener. Han malede i akvarel og beherskede litografien. Det er ofte børne- og familiescener, der viser figurerne i hverdagsaktiviteter. Børn i leg, i skole eller sammen med deres forældre og bedsteforældre. Ansigterne fulde af følelser er slående. Piger, hvis ansigtsudtryk tydeligt viser deres modvilje mod syning, eller skolebørn, der møder alvorlige situationer med barnlig frækhed. De er charmerende figurer. Uanset om kunstneren indfanger livet i byens gader eller skildrer en familieidyl på landet.
Robert Barnes har skabt en verden, der tilsyneladende er skabt af hengivenhed og kærlighed. Hans værker viser emner, der ligger langt fra de ideelle landskaber og portrætter, der definerede maleriet. Barnes' billedfortolkninger af hverdagen har altid en nuance af humor. Der er ofte kun en hårfjer mellem humor og ironi. Robert Barnes' litografier er underholdende, de er en fryd for øjet, som kan opdage så meget ved et andet blik. Den victorianske æra var imidlertid også en tid med social kritik. Hvor virkelighedsnære skildringerne er, og hvor stærkt det kritiske aspekt flyder ind i Robert Barnes' værker, er måske kunstnerens hemmelighed.
Side 1 / 2