I slutningen af 1990'erne og begyndelsen af 2000'erne var der mange kunstnere, som bevidst afprøvede forskellige retninger. Denne målgruppe havde aldrig til hensigt at blive sat i bås. Stevie Taylor hører også til denne målgruppe. Hun skaber billeder, der har potentiale til at blive rigtige publikumsmagneter. Den frie ånd bruger flere forskellige maleteknikker og materialer til at skabe sine værker. Ud over pastelkridt, kul, blæk og akvarel spiller blæk og blyanter også en vigtig rolle. Stevie Taylors værker er et reelt aktiv på kunstmarkedet. Hendes billedmotiver afspejler et spændingsfelt mellem det velkendte og det uforklarlige. Selv om de malede billedobjekter giver beskueren indtryk af et velkendt miljø, er nogle indtryk bevidst forskudt med uventede sammenhænge.rnbr/br/rnStevie Taylor tænker ikke meget på retningslinjer og regler, da maleren kun føler sig unødigt begrænset i sin kreative drivkraft. I stedet eksperimenterer hun med nye farve- og formarrangementer. Hendes fint skitserede billeddetaljer, som forestiller en hånd og et hjerte, er meget genkendelige. Stevie Taylor har valgt et subtilt farvevalg til disse designs. Den minimalistiske præsentation giver diagrammerne et helt særligt præg. Maleren har brugt det samme skema igen til et andet meget symbolsk værk. Nemlig i billederne med røde bånd, som på en eller anden måde minder om "The Red Ribbon", det verdensberømte symbol på solidaritet med mennesker, der er smittet med hiv og aids. Stevie Taylor valgte bevidst denne efterligning for at symbolisere kærlighed og håb.rnbr/br/rnMaleren viser også stort talent i portrætkategorien. Ved hjælp af kul og pastel har hun for eksempel på imponerende vis fanget Sigmund Freud på papir. Designet 'The Dancer' fra 1997 bevæger sig klart ind i det moderne kunstmaleri. Næsten abstrakte træk kan læses ud af diagrammet. Portrættet 'Denial' viser en flot mand, der læner hovedet mod sin hånd og ser eftertænksom ud. Som modstykke kommer et ansigt, der ser ud til at være plaget af konflikt, i fokus. Måske handler præsentationen om en splittet personlighed Har Stevie Taylor virkelig skjult et budskab i maleriet Under alle omstændigheder efterlader dette kunstværk en masse plads til fortolkning, når man ser på det. Det var præcis hans hensigt. Denne hensigt kommer også eksplicit til udtryk i flere andre malerier, såsom "Angels", "Splitting", "Man Changes in the Presence of Ghosts" eller "Who Can You Trust". Hvert enkelt værk har evnen til at fremkalde følelser og vække interesse. Taylors billedsprog fanger beskueren og udløser uundgåeligt en mental biograf. Det er lykkedes maleren at give publikum mulighed for at identificere sig med hendes farverige kreationer. Værkerne er helt sikkert mindeværdige.
I slutningen af 1990'erne og begyndelsen af 2000'erne var der mange kunstnere, som bevidst afprøvede forskellige retninger. Denne målgruppe havde aldrig til hensigt at blive sat i bås. Stevie Taylor hører også til denne målgruppe. Hun skaber billeder, der har potentiale til at blive rigtige publikumsmagneter. Den frie ånd bruger flere forskellige maleteknikker og materialer til at skabe sine værker. Ud over pastelkridt, kul, blæk og akvarel spiller blæk og blyanter også en vigtig rolle. Stevie Taylors værker er et reelt aktiv på kunstmarkedet. Hendes billedmotiver afspejler et spændingsfelt mellem det velkendte og det uforklarlige. Selv om de malede billedobjekter giver beskueren indtryk af et velkendt miljø, er nogle indtryk bevidst forskudt med uventede sammenhænge.rnbr/br/rnStevie Taylor tænker ikke meget på retningslinjer og regler, da maleren kun føler sig unødigt begrænset i sin kreative drivkraft. I stedet eksperimenterer hun med nye farve- og formarrangementer. Hendes fint skitserede billeddetaljer, som forestiller en hånd og et hjerte, er meget genkendelige. Stevie Taylor har valgt et subtilt farvevalg til disse designs. Den minimalistiske præsentation giver diagrammerne et helt særligt præg. Maleren har brugt det samme skema igen til et andet meget symbolsk værk. Nemlig i billederne med røde bånd, som på en eller anden måde minder om "The Red Ribbon", det verdensberømte symbol på solidaritet med mennesker, der er smittet med hiv og aids. Stevie Taylor valgte bevidst denne efterligning for at symbolisere kærlighed og håb.rnbr/br/rnMaleren viser også stort talent i portrætkategorien. Ved hjælp af kul og pastel har hun for eksempel på imponerende vis fanget Sigmund Freud på papir. Designet 'The Dancer' fra 1997 bevæger sig klart ind i det moderne kunstmaleri. Næsten abstrakte træk kan læses ud af diagrammet. Portrættet 'Denial' viser en flot mand, der læner hovedet mod sin hånd og ser eftertænksom ud. Som modstykke kommer et ansigt, der ser ud til at være plaget af konflikt, i fokus. Måske handler præsentationen om en splittet personlighed Har Stevie Taylor virkelig skjult et budskab i maleriet Under alle omstændigheder efterlader dette kunstværk en masse plads til fortolkning, når man ser på det. Det var præcis hans hensigt. Denne hensigt kommer også eksplicit til udtryk i flere andre malerier, såsom "Angels", "Splitting", "Man Changes in the Presence of Ghosts" eller "Who Can You Trust". Hvert enkelt værk har evnen til at fremkalde følelser og vække interesse. Taylors billedsprog fanger beskueren og udløser uundgåeligt en mental biograf. Det er lykkedes maleren at give publikum mulighed for at identificere sig med hendes farverige kreationer. Værkerne er helt sikkert mindeværdige.
Side 1 / 1