Den britiske kunstner Thomas H. Hunn var kendt for sine udtryksfulde akvareller, som hovedsageligt viser landskaber, haver og bygninger fra Storbritannien. Ved første øjekast er det slående, at hans skildringer virker næsten fotorealistiske og perfekt fanger den lyse stemning i den pågældende årstid. Maleren befinder sig således allerede på tærsklen til impressionismen, en kunstbevægelse, der i højere grad lever af at formidle lette stemninger og følelser. I modsætning til impressionismen gengiver Hunn imidlertid landskabsdetaljerne tro mod originalen, hvilket bringer ham kunstnerisk tættere på realismen. Afhængigt af årstiden udstråler den britiske kunstners malerier en helt anden stemning, selv om motivet er det samme. Dette er især tydeligt i skildringen af haver, som Hunn gentagne gange valgte som billedmotiv med stort engagement. Særligt imponerende er akvarellen "October Morning in the Gardens, Loseley, Surrey", som er udført i brune, orange og grå nuancer. Her bruger Hunn de dominerende farver for den gyldne oktober og badet hele billedet i et gyldenbrunt lys - i kontrast til den skyklædte, grå himmel, der er så typisk for efteråret. Helt modsat er maleriet "The Pansy Garden, Munstead Wood, Surrey", som mere viser de sene forårs- og tidlige sommertoner. Delikate pastelfarver og en lysende pragt af blomster er i fokus på dette oliemaleri, som virker meget lysere og mere delikat end maleriet "October Morning in the Gardens, Loseley, Surrey", der er badet i varm orange. På denne måde gengiver Hunn ikke kun de forskellige årstiders lysstemninger perfekt og fotorealistisk. Han er også i stand til at vække forskellige følelser hos beskueren ved hjælp af sine landskabsskildringer. Mens "October Morning" udstråler en vis hygge, bringer "The Pansy Garden" en lethed, som er så typisk for de varme måneder. Særligt detaljeret i sin skildring af havelandskabets flora er hans værk "The Sundial in the Rose Garden", en akvarel, der ligner et fotografi af en have midt på sommeren taget ved middagstid.

Senere værker af den britiske maler fokuserer endnu mere på at formidle lysstemninger og viser en klar tendens til impressionismen. Dette gælder især for hans maleri "A Quiet River", som udfolder sin fulde billedvirkning med lys- og skyggespil på vandoverfladen. Landskabsdetaljerne er stadig fotorealistisk og detaljeret gengivet, men vandets overflade virker næsten gennemtrængelig og som et stort spejl, der afspejler den stemning, landskabet har på beskueren. Her er landskabsdetaljerne sløret og brydes af vandets lette bølger.