Oda blev født ind i samuraiklanen af samme navn i Japan, hvilket betød, at hans karriere allerede var forudbestemt. Hans skæbne var således at blive en buddhistisk lærd i templet. I denne fik han navnet Tōyō, mens hans rigtige navn blev glemt. Han er stadig kendt under dette navn i dag: den mest indflydelsesrige japanske kunstner fra Muromachi perioden, Sesshū Tōyō. Selv i dag er han æret for sin kunstneriske indflydelse. Den lærde munk, der lod sig inspirere af naturen omkring sig og malede.

Fra en ung alder viste Tōyō et kunstnerisk talent, som skulle plejes i templet. I det 15. århundrede fungerede zen-templerne ikke kun som trossteder. Ud over religion forenede de kultur og kunst under deres tag. De buddhistiske zen-templer blev betragtet som datidens kulturelle centre, hvor man underviste i kalligrafi og maleri. Det var her, at Tōyō mødte sin lærer Shūbun, en anden af Japans mest respekterede kunstnere. Han lærte ham ikke kun at male og kalligrafere, men også at lære ham sin stil med monokrom kunst. Ligesom sin lærer skulle Tōyō senere blive kendt for sine penselstrøg og detaljerede landskaber. Men før det måtte han rejse til Kina for at lære og overtage en tradition, som hans hjemland Japan endnu ikke kendte.

I 1466 ændrede munkens liv sig. Han var ikke tilfreds med tempellivet og var ikke interesseret i politik. Han fik mulighed for at rejse til Kina på en omvej, som han skulle gennemføre inkognito som købende munk. Han opgav navnet Tōyō, som han tidligere havde fået. I stedet gav han sig selv sit eget navn, som skulle understrege hans ambitioner som kunstner: Sesshū. Fra da af blev det hans kunstnernavn, som blev båret over landegrænserne og også etablerede sig i hans hjemland. Inspireret af de smukke landskaber i Kina og Song-dynastiernes landskabsmalerier ændrede han også sin stil. Han tog blækmaleri til sig, en gammel kinesisk tradition. Med den skabte han meget detaljerede landskabsmalerier af sine omgivelser eller religiøst inspirerede kunstværker. Sesshū opnåede status som mester i monokromatisk blækmaleri og dermed en endnu større popularitet, nu også i sit hjemland, hvortil han vendte tilbage og oprettede sit eget atelier. Her skabte han sit berømte værk Shikansui ("Lang landskabsrulle") med en længde på 15,85 meter, hvilket gjorde ham til en legende. En legende, der bragte en traditionel kinesisk kunstform til Japan, hvor den blev etableret som en tradition hos Zen-munkene: blækmaleriet.