Umbrian School
Denne kunstner er ikke en enkeltperson, men et kollektiv eller en kulturel betegnelse (fx etruskere, tyske malere, japansk Edo-periode, aztekere osv.). |
|
---|---|
Alternative navne | Umbrian School of Painting , Umbrische Schule |
Epoker | Renæssance |
Medium | fresco, tempera su tavola, olio su tavola |
Genre | Religiøs maleri, landskabsmaleri, freskomaleri |
Påvirket af | Fra Angelico, Piero della Francesca |
Indflydelse på | Raffael, Luca Signorelli |
Wikipedia |
Umbrian School
|
Den umbriske skole er en vigtig bevægelse i italiensk malerkunst, som blomstrede i det 15. og 16. århundrede i regionen Umbrien. De kunstnere, der var tilknyttet denne skole, var kendetegnet ved en særlig følsomhed over for lys og farver og arbejdede i byer som Perugia, Spoleto og Foligno. Malerne fra den umbriske skole var kendt for deres rolige, harmoniske kompositioner, hvor religiøse temaer og blide landskaber smeltede sammen uden problemer. Deres værker er præget af klare linjer, en afbalanceret farvepalet og en subtil skildring af følelser. Den umbriske skole fungerede som en bro mellem det florentinske og venetianske maleri og spillede en afgørende rolle i udviklingen af den italienske renæssancekunst. Mange af dens repræsentanter, bl.a. Pietro Perugino og Pinturicchio, formede deres tids kunstneriske klima med deres freskoer og panelmalerier. Skolen var ikke en formel institution, men snarere et netværk af kunstnere, der var forbundet af fælles stilistiske træk. Deres værker blev ikke kun værdsat i kirker og klostre, men også af private mæcener, hvilket bidrog til spredningen af renæssancens idealer. Den umbriske skole står for en kunst, der på unik vis kombinerer spiritualitet og en forbindelse til naturen. I kunsttryk af disse værker kan man stadig opleve den særlige atmosfære og delikate balance i det umbriske maleri i dag. Skolen var en vigtig inspirationskilde for de efterfølgende generationer og var med til at løfte det italienske maleri til et nyt niveau. Kombinationen af teknisk præcision og poetisk udtryksevne gør den umbriske skole til et centralt kapitel i europæisk kunsthistorie. Dens indflydelse rækker langt ud over Umbriens grænser og er til stede i adskillige museer og samlinger verden over.
Den umbriske skole er en vigtig bevægelse i italiensk malerkunst, som blomstrede i det 15. og 16. århundrede i regionen Umbrien. De kunstnere, der var tilknyttet denne skole, var kendetegnet ved en særlig følsomhed over for lys og farver og arbejdede i byer som Perugia, Spoleto og Foligno. Malerne fra den umbriske skole var kendt for deres rolige, harmoniske kompositioner, hvor religiøse temaer og blide landskaber smeltede sammen uden problemer. Deres værker er præget af klare linjer, en afbalanceret farvepalet og en subtil skildring af følelser. Den umbriske skole fungerede som en bro mellem det florentinske og venetianske maleri og spillede en afgørende rolle i udviklingen af den italienske renæssancekunst. Mange af dens repræsentanter, bl.a. Pietro Perugino og Pinturicchio, formede deres tids kunstneriske klima med deres freskoer og panelmalerier. Skolen var ikke en formel institution, men snarere et netværk af kunstnere, der var forbundet af fælles stilistiske træk. Deres værker blev ikke kun værdsat i kirker og klostre, men også af private mæcener, hvilket bidrog til spredningen af renæssancens idealer. Den umbriske skole står for en kunst, der på unik vis kombinerer spiritualitet og en forbindelse til naturen. I kunsttryk af disse værker kan man stadig opleve den særlige atmosfære og delikate balance i det umbriske maleri i dag. Skolen var en vigtig inspirationskilde for de efterfølgende generationer og var med til at løfte det italienske maleri til et nyt niveau. Kombinationen af teknisk præcision og poetisk udtryksevne gør den umbriske skole til et centralt kapitel i europæisk kunsthistorie. Dens indflydelse rækker langt ud over Umbriens grænser og er til stede i adskillige museer og samlinger verden over.
Side 1 / 1