William Henry Hunt (1790 - 1864) blev født i London og malede først hovedsageligt i oliemalerier, men skiftede senere til akvarelmalerier. Med sidstnævnte blev han i sidste ende også berømt og højt anset som kunstner. Den unge Hunt var et meget sygt barn. Han led af deforme ben og var altid lidt for lille og svag for sin alder. Så det stod tidligt klart, at normalt eller fysisk arbejde ikke ville være noget for ham. Han viste snarere interesse for at male. I en alder af 14 år begyndte han sin kunstneriske uddannelse hos maleren John Valery, som han blev elev hos i omkring syv år. En anden velkendt elev af Valey, som Hunt blev venner med, var John Linnell.
Sammen med Linnell flyttede den unge Hunt gerne til de omkringliggende byer omkring London for at tegne sammen. På grund af sin fysiske tilstand var Hunt ikke i stand til at tilbagelægge særligt lange distancer. Derfor valgte de steder, som også var lette at nå for ham. Hunt arbejdede i flere år sammen med Linnell. Senere mødte han den kendte læge og kunstsamler Thomas Monro. Hans venskab med Monro blev tættere med tiden. Den indflydelsesrige kunstmæcen inviterede endda Hunt til at bo og male hos ham i en måned. Han var endda villig til at betale Hunt for sine skitser, som han lavede der. Hunts introduktion til akvarelmaleriet var ret tøvende. Han udviklede dog hurtigt et godt talent og betragtes som en af grundlæggerne af den engelske akvarelmalerskole.
Motiverne var ofte meget enkle og uopsigtsvækkende, men de overbeviste med en meget realistisk og samtidig delikat gengivelse af hans motiver. Han malede f.eks. forskellige fuglereder så detaljeret, at han fik tilnavnet Bird's Nest (fuglereden). Hans samtidige kaldte ham en mester i stilleben. Hans mest aktive periode var fra 1830'erne til omkring midten af 1850'erne. I denne fase var Hunt så produktiv, at der nogle gange blev udstillet op til 30 af hans malerier på én gang. Hunts signaturværker omfatter "Boy with Goat", "Primroses and Birds' Nests" og "Christmas Pie". Han døde i en alder af 73 år efter et slagtilfælde.
William Henry Hunt (1790 - 1864) blev født i London og malede først hovedsageligt i oliemalerier, men skiftede senere til akvarelmalerier. Med sidstnævnte blev han i sidste ende også berømt og højt anset som kunstner. Den unge Hunt var et meget sygt barn. Han led af deforme ben og var altid lidt for lille og svag for sin alder. Så det stod tidligt klart, at normalt eller fysisk arbejde ikke ville være noget for ham. Han viste snarere interesse for at male. I en alder af 14 år begyndte han sin kunstneriske uddannelse hos maleren John Valery, som han blev elev hos i omkring syv år. En anden velkendt elev af Valey, som Hunt blev venner med, var John Linnell.
Sammen med Linnell flyttede den unge Hunt gerne til de omkringliggende byer omkring London for at tegne sammen. På grund af sin fysiske tilstand var Hunt ikke i stand til at tilbagelægge særligt lange distancer. Derfor valgte de steder, som også var lette at nå for ham. Hunt arbejdede i flere år sammen med Linnell. Senere mødte han den kendte læge og kunstsamler Thomas Monro. Hans venskab med Monro blev tættere med tiden. Den indflydelsesrige kunstmæcen inviterede endda Hunt til at bo og male hos ham i en måned. Han var endda villig til at betale Hunt for sine skitser, som han lavede der. Hunts introduktion til akvarelmaleriet var ret tøvende. Han udviklede dog hurtigt et godt talent og betragtes som en af grundlæggerne af den engelske akvarelmalerskole.
Motiverne var ofte meget enkle og uopsigtsvækkende, men de overbeviste med en meget realistisk og samtidig delikat gengivelse af hans motiver. Han malede f.eks. forskellige fuglereder så detaljeret, at han fik tilnavnet Bird's Nest (fuglereden). Hans samtidige kaldte ham en mester i stilleben. Hans mest aktive periode var fra 1830'erne til omkring midten af 1850'erne. I denne fase var Hunt så produktiv, at der nogle gange blev udstillet op til 30 af hans malerier på én gang. Hunts signaturværker omfatter "Boy with Goat", "Primroses and Birds' Nests" og "Christmas Pie". Han døde i en alder af 73 år efter et slagtilfælde.
Side 1 / 2