I den tågede atmosfære i det tidlige koloniale Indien, hvor britiske købmænd og kunstnere rejste rundt i landet, så man ofte William Prinsep med skitsebog og akvarelsæt i hånden. Han var medlem af den berømte britiske Prinsep-familie og var ikke kun kendt som købmand, men også som en følsom observatør og krønikeskriver af kolonitidens liv i Indien. Hans værker, der for det meste er udført i akvarel eller tegning, dokumenterer livet i Calcutta, byernes arkitektur, landskaberne langs Ganges og møder med den lokale befolkning. Akvarellens materialitet med dens hurtige, gennemsigtige påføring gjorde det muligt for Prinsep at reagere øjeblikkeligt på lyset og atmosfæren på subkontinentet. Hans skildringer er kendetegnet ved en fin streg og en afdæmpet farvepalet, der formidler Indiens støv, varme og uendelighed.

Prinsep var en del af et netværk af britiske kunstnere og intellektuelle, som mødtes og udvekslede ideer i Calcutta. Hans værker er ikke kun kunstneriske vidnesbyrd, men også værdifulde historiske dokumenter, der viser kolonitidens Indien fra en britisk observatørs perspektiv. Modtagelsen af hans kunst er tæt forbundet med orientalismens historie: Prinsep idealiserede ikke, men registrerede det, han så, med et nøgternt blik. Hans billeder er næsten som visuelle dagbogsnotater, præget af en blanding af nysgerrighed, respekt og distance. Virkningen af hans arbejde opstår i samspillet mellem medie og motiv: Den lette, flygtige akvarel indfanger øjeblikkets flygtighed, mens den præcise tegning sikrer erindringens permanens. Prinseps kunstneriske arv lever i dag primært videre på museer og i private samlinger, hvor hans værker fungerer som vinduer ind til en svunden tid.