Her viser Ferdinand Hodler på en imponerende måde, hvordan jugendstil og realisme forenes. Motivet af en ung bøgeskov viser tydeligt de lette kurver, der er så typiske for Art Nouveau. Vi befinder os her i det sene efterår eller i den snefattige vinter, senest i slutningen af vinteren, endnu før en krokus vil se ud i verden. Træerne er nøgne, kun enkelte tørrede blade hænger stadig på grenene, og vegetationen på jorden er udtørret. Lange skygger viser, at det stadig er tidligt på dagen. Beskueren har solen i ryggen, så han kigger mod vest. I baggrunden kan man skimte de fine fyrretræer, hvis lyse kroner fra dette perspektiv hæver sig blidt, næsten beskyttende, over de unge bøge.

Grundlæggende kunne beskrivelsen udtømmes med dette. Et stemningsbillede i den tidlige vintertid. Men ved nærmere eftersyn opdager man til venstre under en myretue, som skjuler en travl aktivitet, men som for beskueren synes at forsvinde helt ubevægelig og uspektakulær i baggrunden. Øverst til højre viser blade, der er tydeligvis tættere på, at vi ikke udelukkende ser skoven udefra. Det må være en lysning, hvor vi står, for mindst ét træ står meget tæt på os. I midten af billedet viser et lysspor i skovbunden, at her er en sti, som nogle væsener har gået igen og igen. Det ser ud til at fortabe sig i skoven efter nogle få meter. Er det en vildtbane?

Hvis du nu går lidt tættere på og ser nærmere på billedet, vil du bemærke, at der, hvor sporet synes at ende, er der to skyggeagtige spøgelsesagtige figurer at se. Til højre for stien kan man tydeligt se en bøjet mand. Til venstre er man ikke sikker på, om det er en pæl eller et oprejst væsen, der tilbedes af sin modpart med en bue? Måske er det blot en korrektion af et oprindeligt motiv, som kunstneren har kasseret, og som nu stadig synes at dukke op.

Og pludselig genkender man helt tydeligt manden med hat, som gør noget længere tilbage i skoven. Senest nu er vi klar over, at maleren også var kendt for sin symbolik.

---

Bøgeskoven · Ferdinand Hodler