I denne triptychon anvender kunstneren sin metode med famlende abstraktion på en naturform, der meget hurtigere når grænsen til det ikke længere afbildelige: træer. Hun undersøgte de formprincipper, der danner dem, med hendes egne ord hendes "trægrammatik", for at spore de naturlove, der gør, at træer, ligesom andre naturformer, ser nøjagtig ens og ikke forskellige ud, og satte disse principper over for æstetikkens love for at skabe et spændingsfelt, hvor det bliver tydeligt, i hvor høj grad de to forudsætter og supplerer hinanden.

---

Æbletræ · Magdalena Cichon