Viggo Johansen, en dansk maler, skabte maleriet "Stille nat" i 1891, som kan oversættes til "stille nat" eller "juleaften". En familietradition juleaften er kernen i denne historie, som er tilknyttet realismen, og som derfor giver et billede af en scene, som beskueren kan tro er sandheden. Men det kan også være en fantasi eller et minde, hvis virkning gennem de anvendte figurers naturlighed udtrykker et ønske om emnet. Som maler benytter Viggo Johansen sig af forskellige stilarter, hvilket kan forstås som en reference til det gamle hollandske maleri samt til romantikken og endda klassicismen. Den teknik, som maleren bruger, er neo-impressionistisk i sin appel samt mystisk og romantisk. Så hvad kan man se på maleriet.

En velhavende familie eller en forsamling står i et mørkt rum juleaftensdag og omgiver i delvis forbløffelse et lysende oplyst juletræ. Det rum, hvor scenen foregår, er indrettet på en god borgerlig måde som en stue eller spisestue. Til venstre i rummet er der en vægmøbel, hvis sorte overflade truer med at blive sløret af nattens skygger. Men dette mørke er på ingen måde afskrækkende eller skræmmende, men kan ses som positivt og smukt under begrebet sort romantik. Dette vægskab indeholder stilleben i form af storslåede vaser, som dog forbliver diskret i baggrunden og kun kortvarigt dukker op fra mørket ved hjælp af de subtile lysreflekser fra de nærliggende blinkende julelys. Nogle af disse vaser er dekoreret med blomster, mens andre skinner alene gennem deres form. Et af disse stilleben i forgrunden bærer som sin kugleformede top enten en globus, men langt mere sandsynligt en snebold, med antydningen af en virkelig fantasiverden, blot i miniature. Desuden er der i det lysere hjørne bagest til højre en romersk-lignende buste, som kan henføres til klassicismen. Rummet har en gråbeige stukkatur i samme farve som skulpturen på bagsiden og på højre væg samt loftet, og overgangene er udformet smidigt. Det samme gælder for plankegulvet, som efterhånden smelter sammen med det mørke træ på skabsvæggen. Med nogle malerier i baggrunden er rummets design fuldendt, og beskueren kunne skifte til personerne, hvis det ikke var for denne plante i baggrunden, hvis grene forgrener sig fra en vase til loftet.

Uden tvivl er malerens figurdesign på ingen måde et mysterium og inspirerer både ved den stille stemning fyldt med kærlighed og ved maleriet i mindste detalje. En kvinde, måske moderen, står i en lang kjole med ryggen til beskueren. Hun holder en lille pige til venstre i hånden, der er arrangeret i en ringel, og som på sin side holder en knap så gammel pige i hånden. En dreng følger efter, samt et andet barn og en ældre dreng. Om der er en anden person bag juletræet forbliver skjult for beskueren. Igen i synsfeltet er der to andre piger, den ældste af børnene samt den næstældste pige, som rækker hånden ud til kvinden i forgrunden og dermed slutter cirklen. Børnenes blikke er alle rettet mod juletræet og udstråler på den ene side forundring og glæde, men også dyb hengivenhed og ydmyghed. Nogle af børnene kigger lige fremad, men det er ikke muligt at se, om de med begejstring ser på en figur i træet eller på stearinlyset. Den mindste pige i forgrunden samt en dreng retter derimod blikket opad, hvorved pigens orientering synes at være kropsrelateret. I lyset af dette virker de fleste børns ansigtsudtryk drømmende. Kun den første dreng til venstre opfører sig ambivalent og kigger nysgerrigt under juletræet. Kvinden med den lille pige ser igen ned på barnet, mens hun vender ansigtet mod den mindste pige. I baggrunden til venstre ved skabsvæggen står en ældre kvinde, som er glad for børnene. Hvis børnenes tøj virker legende og hverken prangende eller fattigt, kan kvindernes tøj opfattes som traditionelt fromt. Det er overraskende, at kønnet på et af børnene ikke er klart defineret, da han ser ud til at være en dreng i ansigtet, men er klædt i en lys kjole.

På den ene side er det romantisk og smukt og følger den kristne tro, men efter at have set billedet flere gange er der noget, der foruroliger. Mens næsten alle børnene nyder juletræets skønhed, kigger et barn nysgerrigt ind under træet. Der ligger en gave under træet, som i betragtning af situationen ser ud til at være beregnet til alle børnene. Symbolsk set understreges den kristne tradition for deling og velgørenhed nogle gange her, men uden at miste følelsen af, at der ikke er tale om en familie. Fraværet af en mandlig person antyder, at der enten er tale om et børnehjem eller en enkefrue med sine børn i forgrunden. Billedets mysterium forbliver åbent og lever af den sort-romantiske stemning af en drøm eller virkelighed.

---

Stille nat · Viggo Johansen
Hirschsprungske Samling, Copenhagen, Denmark / Bridgeman Images