Et strejf af fyrretræsharpiks og den bløde knasen af grene under fødderne - sådan begynder en canadisk morgen, når tågen stadig ligger som et fint slør over de endeløse søer og skove. I dette lys, som changerer mellem blå og sølv, ser det ud til, at naturen selv fører penslen. Canadas maleri er et ekko af denne storhed, et forsøg på at indfange den uendelighed, der strækker sig mellem tundraen og Stillehavet, mellem prærien og Atlanterhavet. Enhver, der nogensinde har stået foran et maleri af Lawren Harris, kan mærke den kølige klarhed i de nordlige landskaber, som om vinden blæste gennem lærredet. Kunstnerne i den berømte "Group of Seven" ledte ikke bare efter motiver, men efter en identitet - de ville visualisere essensen af Canada, hinsides de europæiske traditioner. Deres oliemalerier er ikke blot afbildninger, men poetiske fortætninger af lys, farver og stilhed, som hylder landet i dets originalitet.



Men Canadas kunsthistorie er meget mere end majestætiske landskaber. I Montréals livlige gader, hvor fransk og engelsk indflydelse mødes, opstod en scene, der var dedikeret til eksperimenter: Automatikerne omkring Paul-Émile Borduas blev styret af drømme og indre impulser, og deres gouacher og tegninger er som noter fra en anden verden - spontane, vilde og fulde af energi. I mellemtiden opdagede indfødte kunstnere som Norval Morrisseau maleriet som et sprog til at fortælle gamle myter og historier i klare farver og kraftfulde linjer. Morrisseaus værker, ofte i tempera eller akryl på papir, er vinduer ind til en spirituel verden, hvor dyr, mennesker og natur er uløseligt forbundne. Denne kunst er ikke kun udtryk, men også modstand - en insisteren på kulturel uafhængighed med en ofte overhørt stemme.



Endelig har fotografiet udviklet sin egen magi i Canada. Kameraet er blevet et redskab til at dokumentere landets enorme udstrækning, men også til at indfange sociale forandringer. Yousuf Karsh, som havde sit studie i Ottawa, portrætterede personligheder med en intensitet, der syntes at blotte deres sjæle - fra Winston Churchill til Albert Einstein. Samtidig brugte kunstnere som Jeff Wall fotografiet til at skabe iscenesatte scener, der forvandlede hverdagsøjeblikke til store fortællinger. Canadisk grafik, f.eks. af Betty Goodwin, viser, hvor udtryksfulde ætsninger og litografier kan være: Hendes tryk har ofte en melankolsk skønhed, der indfanger livets flygtige og sårbare aspekter.



Canadas kunst er et kalejdoskop af lys, farver og historier. Den er kendetegnet ved en længsel efter det store, en søgen efter identitet og en evne til at kombinere modsætninger: Natur og by, tradition og modernitet, stilhed og nye begyndelser. Enhver, der beskæftiger sig med denne kunst, vil føle pulsen fra et land, der ønsker at blive genopdaget, i hvert eneste penselstrøg, hvert eneste fotografi og hver eneste tegning.