Opdag 3 kunstnere fra Malta

Maltas kunsthistorie præsenterer sig som et kalejdoskop af lys og farver, der genopfinder sig selv hver gang: mangefacetteret, overraskende og altid i dialog med Middelhavets bølger. Malta, denne lille øgruppe mellem Europa og Afrika, er en smeltedigel af kulturer - og det afspejles i hendes malerier, tegninger og fotografier. Her møder det glitrende sollys historiens dybe skygger, arabiske ornamenter smelter sammen med barokke farveeksplosioner, og længslen efter havet bliver et tilbagevendende ledemotiv.



De, der følger i det maltesiske maleris fodspor, vil møde en kunst, der er præget af øens beliggenhed: Lyset, der danser på kalkstensvæggene, afspejles i Edward Caruana Dinglis akvareller, hvis portrætter og landskaber gennemsyrer hverdagen med en næsten mediterran lethed. Malteserne har konstant genforhandlet deres identitet - mellem fremmed dominans og selvhævdelse, mellem katolsk fromhed og kosmopolitisk nysgerrighed. I oliemalerierne af Giuseppe Calì, som nok er den vigtigste maler i det 19. århundrede, smelter italienske påvirkninger sammen med en umiskendelig maltesisk stil: Hans religiøse scener er ikke kun et udtryk for spiritualitet, men også for stolthed og modstandskraft. Og alligevel er det ofte det uspektakulære, der fascinerer i maltesisk kunst - som f.eks. skitserne af hverdagsscener, der indfanger livet i Vallettas smalle gader eller travlheden på havnen.



Maltas moderne og nutidige kunstscene åbner for et særligt spændende kapitel. Under den britiske kolonitid åbnede øen sig for nye tendenser: Fotografi blev et felt for eksperimenter, og kunstnere som Isabelle Borg og Esprit Barthet vovede sig ud i abstrakte former og dristige farver, som brød med det traditionelle billede af øen. Grafikken, som i lang tid havde en nichetilværelse, har oplevet en renæssance i flere årtier - ikke mindst takket være kunstnere som Pawlu Grech, hvis ætsninger og litografier opløser det maltesiske landskab i levende linjer og overflader. Det er overraskende, i hvor høj grad maltesisk kunst gentagne gange behandler spørgsmål om identitet: Søgningen efter det, der er ens eget, efter det, der udgør Malta, går som en rød tråd gennem mange værker - det være sig i de melankolske fotografier af Alex Attard, som opsporer forladte steder og skjulte historier, eller i de farverige gouacher af Debbie Caruana Dingli, som dokumenterer hverdagslivet med et kærligt blik.



Maltas kunst er langt mere end et spejl af historien - den er et levende vidnesbyrd om fantasiens kraft, om evnen til at skabe nye verdener ud fra lys, farver og linjer. De, der begiver sig ud på denne rejse, vil ikke kun opdage en øs skønhed, men også kompleksiteten i en kultur, der genopfinder sig selv i hvert eneste penselstrøg, i hvert eneste fotografi, i hver eneste tegning.