To blå prikker kigger ud af et ansigt, der udelukkende består af tynde gule streger - ved siden af ses en rød hånd, der ser ud som om den er tegnet med kridt på en skole tavle, og hvis kornede struktur gengives i trykket helt ned i de enkelte fingre. Denne lille figur nederst på billedet er en del af »Fischzauber«, som Paul Klee malede i 1925: en natlig scene, hvor fisk i rosa, orange og blåt svæver gennem et dybt sort, imellem blomster som havanemoner, et tårn med et ur, måner og sole på én gang. Uanset om det er en undervandsverden, en nattehimmel eller en scene - Klee lader det stå åbent, og netop denne tvetydighed udgør billedets charme. Alt synes på én gang at drive og stå stille. Klee, født i 1879 i Schweiz, underviser på dette tidspunkt på Bauhaus; hans billeduniverser bevæger sig mellem et barnligt tegnsprog og en præcist opbygget komposition, og »Fischzauber« forener begge dele: de krøllede figurer og et fint afbalanceret netværk af diagonaler og farvepunkter, der holder den mørke baggrund sammen.
Motivet er udført i formatet 70 x 55 cm på Leonardo, et lærred med satineret overflade - og netop i dette billede betaler det sig. Det dybe sort forbliver tæt og spejlfrit, selv når lyset falder ind fra siden, mens de lyse partier - den orangefarbede halvmåne i højre kant, de gule pletter over baggrunden - udviser en diskret glans, der løfter dem let ud af fladen. Reflekser lægger sig ikke som en forstyrrende glansfilm over motivet, men vandrer blødt hen over overfladen; mørket opsuger dem, farveøerne optager dem. En sort dekorativ ramme, Trina, med en smal liste på 20 mm i bredden og 35 mm i højden indrammer lærredet; dens matte profil fører billedgrundens sorthed videre helt ud til væggen. Mellem lærredskanten og rammelisten forbliver der en smal skyggefuld spalte synlig, der giver det flade billede en mærkbar dybde. At netop en så diskret ramme bedst fremhæver dette mangestemmige motiv, havde jeg ikke nødvendigvis forventet, før jeg hængte det op - men foran den hvide væg virker det straks helt rigtigt.