Et oprørt hav omgiver en fiskerbåd, hvis besætning næsten forsvinder i nattens uendelige vidder. Over horisonten bryder måneskinet igennem tunge skyer og kaster et gult spor på vandet. Turkisgrønne bølgetoppe, sorte dybder og hvidt skum kredser om båden; til venstre tegner klipperne ved The Needles sig mod Isle of Wight. Tæt på fiskerne sætter en lille lanterne et andet, orange lyspunkt. I denne kontrast ligger hele billedets betydning: menneskelig arbejde, beskyttelse og fællesskab på den ene side, den uberegnelige naturens storhed på den anden. Allerede i 1796 formulerer Turner dermed et centralt tema i romantikken, det sublime - en fare, der både frastøder og tiltrækker. Som Turners første oliemaleri i en udstilling på Royal Academy cementerer værket desuden hans tidlige ry som maler af havet og lyset.
På et lærred på 75 x 56 centimeter med en satineret overflade gengiver Leonardo den natlige scene uden glas og passepartout; rammen afspejler motivet ud over siderne. Trykket gengiver især lanternen i båden meget præcist. Dens orange-gule kerne forbliver tydeligt synlig mellem fiskernes mørke skikkelser, og under den ses et kort genskin i vandet. Også de tynde master, rebene og den opadgående stævnkant skiller sig stadig ud fra den næsten sorte bådkrop. Netop her ligger billedets betydning: Lyset er ikke blot pynt, det markerer det snævre menneskelige område midt på havet og gør samtidig fiskerne sårbare. Rundt om skifter bølgerne mellem grøn, gul og sort, så brændingen bevarer sin cirkulære bevægelse. At motivet ender på spændrammen uden glas og ramme, passer til dette hav - jeg ville ikke ønske det anderledes her.
Således står det lille lanternelys fortsat i kontrast til månens bane og fastholder værkets budskab i en enkelt modsætning: mennesket, bittesmåt og skrøbeligt, over for en natur, der ikke har brug for det. Når sidelys falder på den satinerede overflade, vandrer et dæmpet skær over månefeltet og bølgesprøjtet og får vandet til at bevæge sig endnu et stykke videre - f&for et natligt hav en stemningsfuld effekt, som man først bemærker, når man går et par skridt tættere på billedet.