Planternes geografi i tropiske lande, en undersøgelse af Andesbjergene, tegnet af Schoenberger og Turpin, trykt af Langlois, Paris

Et bjergkæde åbner sig som et videnskabeligt diagram: I midten rejser det idealiserede tværsnit af Chimborazo sig, og Alexander von Humboldt udfylder dets skråninger med plantenavne og højdeangivelser. Bag den lyse top står en røgende vulkan, skyer ligger i forskellige højder, og derover strækker sig en dybblå himmel. I siderne er der tabeller med måleværdier for temperatur, lufttryk og andre naturobservationer. »Naturgemälde der Anden«, der blev udgivet i 1807, synliggør en tanke, der præger Humboldts forskning: Klima, højde og planteverden kan ikke betragtes hver for sig. Tegnet af Schoenberger og Turpin og trykt hos Langlois i Paris forener tavlen landskab, statistik og tekst til en tidlig form for videnskabelig informationsgrafik - og netop deri ligger dens betydning, langt ud over et blot udsyn over Andesbjergene.

I dette værk på 67 x 43 centimeter bærer det satinpolerede lærred selv de mindste indskrifter klart og læseligt. Det er på den højre bjergskråning, jeg bliver hængende længst, når jeg betragter billedet: Tætstillede plantenavne følger bjergets hældning, og ved siden af står den fine inskription »Højden over byen Quito« foran en grå skybank - stadig læselig. Trykket adskiller de sorte bogstaver tydeligt fra den sandfarvede bjergflade; selv korte tværstreger, tal og buede bogstaver bevarer deres form. Her viser det sig, at billedet sætter naturen ind i rumlige sammenhænge i stedet for blot at gengive den. Uden glas forbliver overfladen direkte synlig. Arkket er indrammet i »Lena«, en smal guldliste - en klassisk indramning, som vores kunder gerne vælger til historiske kort, og som tydeligvis klæder det tætte ark.

I bunden står navnene Alexander von Humboldt og A. G. Bonpland med klare versaler mellem vidtstrakte skriftlinjer; derover samler hundredvis af betegnelser sig på skråningen til et næsten topografisk tekstlandskab.