To røde snore holder håndleddene fast øverst i billedkanten, og derfra falder alt nedad: de udstrakte arme, det tilbagelænede hoved, det hvidetørklæde, der hænger ned bag manden som en ekstra krop, helt ned til det bøjede ben og foden, der hviler nederst på kanten. Til venstre er det mørkt og brunt, til højre blusser et rødt forhæng op, og imellem dem lyser huden. William Etty malede denne studie i 1828, og man ser, hvad der er vigtigt for ham: Anatomi under spænding, lys på bryst og skuldre, skyggen i armhulen, det karminrøde reb som det eneste hårde farvepunkt ved siden af gardinet. Posen svinger mellem hengivenhed og anstrengelse - manden hænger, men han sidder også, og ansigtet virker snarere afslappet end plaget, næsten som om han blot venter på, at maleren bliver færdig. Etty, der i England er kendt for sine hudfarver, beholder som regel selv sådanne aktstudier; de er arbejde med kroppen og ikke beregnet til udstilling. Originalen hænger i dag i York Art Gallery.
På satinlærredet »Leonardo«, 30 x 39 cm strækker motivet sig uden ramme ud over kanterne og helt ud til siderne af kilerammen - på den højre smalle side fortsætter det røde forhæng ganske enkelt, og nederst det olivengrønne gulvtæppe. Set på tæt hold afslører overfladen sit væv: Et fint raster ligger under malingen og giver de glatte hudpartier en let kornethed, der kommer tættere på originalens oliemaleri end noget glat papir. Det er værd at se nærmere på det hvide klæde ved siden af hovedet - der påfører Etty farven tykt og hurtigt, og trykket fastholder disse pastose strøg som et synligt relief med lyse kamme og mørkere fordybninger imellem. Også skyggen under hagen og fodleddet forbliver læselige som selvstændige streger, ikke som en blød flade. Den, der forventer en kraftig silkeagtig glans, vil næppe finde den; lærredet skimrer let, det røde virker mættet, ikke lakeret. At en 41-årig maler her først og fremmest øver sig og alligevel fremstiller en færdig krop, ses tydeligere i dette værk end i mange af hans store historiemalerier.