Judith

Over Judiths hoved står navnene som indgraveret i den gyldne baggrund - »Judith« og »Holofernes« - og nedenunder ser hun på betragteren med halvt sænkede øjenlåg, læberne let åbne, kraven af guld og ædelstene trukket højt op om halsen. Af den halshuggede hærfører viser Klimt kun et stykke af ansigtet i billedets højre kant, halvt i mørket, næsten tilfældigt berørt af hendes hånd. Det er det provokerende ved dette maleri fra 1901: ikke en from heltinde fra Det Gamle Testamente, men en wienerinde fra århundredeskiftet, selvsikker, triumferende, sanselig. Stiliserede figentræer og ornamentale skalaer fylder baggrunden, alt i det guld, der præger Klimts værker fra disse år - i kontrast hertil står den bløde, næsten slørede malestil i ansigtet og kroppen. Netop i denne sameksistens mellem den hårde ornamentale flade og den åndende hud ligger den spænding, der holder billedet levende den dag i dag.

Og dette guld får her en modspiller: Leonie, en profil af ægte træ i dybt sort, hvis indvendige kant, blankt forgyldt, fører ind mod billedfladen. Når blikket bevæger sig fra ydersiden mod indersiden, skifter det tre gange i farvetemperatur - mat sort, derefter den smalle, køligt skinnende guldstribe, og til sidst motivets varme, brudte okkerfarve. Kantfarven er lysere og glattere end Klimts guld, der på lærredet snarere virker som hamret metal, mat og brunligt skinnende; netop denne forskel forhindrer, at ramme og billede flyder sammen. Det sorte finder til gengæld sine slægtninge i motivet: i Judiths mørke hår, i træernes konturer, i de blå prikker på hendes klædedragt, der på det satinerede lærred ligger næsten som små lakpletter - blikket bliver faktisk hængende ved netop denne detalje. En smal skyggekløft adskiller den gyldne kant fra trykket, så lærredet står frit foran folden. Mere behøves der ikke her; alt andet ville blot overvælde billedet.

Klimts Judith hører til de billeder, der kræver nærhed - først når man står tæt på, opløser den gyldne baggrund sig i skæl, rosetter og spiraler. I stående format på 34 x 67 cm hænger det på en lys væg som en mørk, smal stele, og rammernes sort-guld-farve sørger for, at det straks indtager rummet, selv fra flere meters afstand.