I det grå, 1919

Det grå er her ikke en baggrundsfarve. Det er selve billedrummet. Kandinsky lader former drive rundt i det: røde segmenter, blå halvmåner, sorte buer, og imellem dem fine linjer som noder. Intet er konkret, alt er bevægelse. Trods titlen virker billedet ikke farveløst - tværtimod. Netop fordi baggrunden forbliver så tilbageholdende, træder de enkelte farvefelter desto stærkere frem. Med sine 49 x 35 cm er det et kompakt liggende format, og den kompakte komposition passer godt til det. »Im Grau« blev skabt i 1919, i en overgangsfase. Kandinsky havde lagt den figurative malerkunst bag sig og arbejdede nu med rytme, spænding og formernes eget liv. Maleriet markerer et punkt, hvor den tidlige ekspressive abstraktion går over i noget mere ordnet.

Rammen Amelie gør præcis det rigtige: Den svarer farvemæssigt til billedet i stedet for at overdøve det. Udenpå mat sort, indeni en smal guldliste - begge farver, der forekommer i selve maleriet. De sorte kileformer og linjebundter finder deres modstykke i den mørke kontur, mens guldet korresponderer med de okkerfarvede og sandfarvede områder i midten af billedet. Det, der fanger min opmærksomhed, er den indvendige kant: Der skinner der steder en rødlig patina igennem under bladguldet, inklusive små mørke pletter. Denne varme undertone forbinder guldlisten med de store røde former i billedet - det ses tydeligt ved den nederste ramme kant, hvor det slidte guld ligger lige ved siden af et rødt segment. Kontrasten mellem sort og guld giver samtidig den åbne, abstrakte komposition en klar ydre afgrænsning; et klassisk omrammende element omkring et moderne billedsprog, og det fungerer. Det hele er trykt på Leonardo, et satineret lærred, hvis diskrete glans ikke overskygger de fine grå nuancer. De grafiske linjer forbliver skarpe, helt ned i de små kroge og krydsskraveringer.

I sidste ende vender alt tilbage til det grå. Det holder kompositionen sammen som et roligt rum, hvorfra farverne træder frem - og den sorte ramme forlænger denne ro udad, mens den gyldne kant ligger præcis på tærsklen mellem de to.