London, i 1811: Edward William Cooke så dagens lys i Pentonville-distriktet. En verden, der kunne tilbyde ham så meget, hvor han kunne give sig selv og sit begær frit løb. Hans far, George Cooke, var en kendt streggrafiker og forløberen for hans passion, som han praktisk talt fik med sig fra ham og fra sin onkel, William Bernard Cooke, der også var streggrafiker. Han voksede op i et miljø af kunstnere og opdagede sin kærlighed til tegning og graveringskunst i en ung alder, og han perfektionerede sin passion i årenes løb. Hans samtidige forkærlighed for maritime emner (primært sejlskibe) førte til sidst til udgivelsen af hans "Shipping and Crafts", en serie af vellykkede graveringer, da han var 18 år gammel. Desuden nød han godt af råd og erfaring fra Clarkson Stanfield og David Roberts, to medarbejdere i hans fars firma. Det var dog først i 1833, at han begyndte at male i oliemaleri. På dette tidspunkt var han allerede i høj grad påvirket af realismen.
Denne stil stammer fra midten af det 19. århundrede og har to særlige kendetegn: På den ene side den faktuelle skildring af personer eller scenarier og på den anden side det sociale eller politiske udsagn, der er forbundet med det. Edward William Cooke rejste i den forbindelse både inden- og udenlands, herunder Holland i 1837 på grund af sin kærlighed til hollandske marinemalere. Han var især tiltrukket af Isle of Wight, hvor han studerede fiskerbåde og hummerpotter samt moler og små træbryggerier nøje.
I de næste 23 år rejste han meget, men vendte altid hjem. I denne periode skabte han et af sine meget vellykkede værker, Beaching a Pink in heavy weather at Scheveningen, som han udstillede på Royal Academy i 1855. Hans videre rejser førte ham bl.a. til Spanien, Venedig, Nordafrika og Skandinavien. Men Cooke var ikke kun interesseret i maleri, men også i naturhistorie. Han fandt en god ven og rådgiver i gartneren James Bateman, som han i 1840'erne hjalp med at designe og udsmykke haverne i Biddulph Grange i Staffordshire. Han havde en særlig kærlighed til rhododendron og orkideer.
I 1858 blev han valgt ind i National Academy of Design som æresakademiker. Edward William Cooke døde 4. januar 1880 i en alder af 68 år.
London, i 1811: Edward William Cooke så dagens lys i Pentonville-distriktet. En verden, der kunne tilbyde ham så meget, hvor han kunne give sig selv og sit begær frit løb. Hans far, George Cooke, var en kendt streggrafiker og forløberen for hans passion, som han praktisk talt fik med sig fra ham og fra sin onkel, William Bernard Cooke, der også var streggrafiker. Han voksede op i et miljø af kunstnere og opdagede sin kærlighed til tegning og graveringskunst i en ung alder, og han perfektionerede sin passion i årenes løb. Hans samtidige forkærlighed for maritime emner (primært sejlskibe) førte til sidst til udgivelsen af hans "Shipping and Crafts", en serie af vellykkede graveringer, da han var 18 år gammel. Desuden nød han godt af råd og erfaring fra Clarkson Stanfield og David Roberts, to medarbejdere i hans fars firma. Det var dog først i 1833, at han begyndte at male i oliemaleri. På dette tidspunkt var han allerede i høj grad påvirket af realismen.
Denne stil stammer fra midten af det 19. århundrede og har to særlige kendetegn: På den ene side den faktuelle skildring af personer eller scenarier og på den anden side det sociale eller politiske udsagn, der er forbundet med det. Edward William Cooke rejste i den forbindelse både inden- og udenlands, herunder Holland i 1837 på grund af sin kærlighed til hollandske marinemalere. Han var især tiltrukket af Isle of Wight, hvor han studerede fiskerbåde og hummerpotter samt moler og små træbryggerier nøje.
I de næste 23 år rejste han meget, men vendte altid hjem. I denne periode skabte han et af sine meget vellykkede værker, Beaching a Pink in heavy weather at Scheveningen, som han udstillede på Royal Academy i 1855. Hans videre rejser førte ham bl.a. til Spanien, Venedig, Nordafrika og Skandinavien. Men Cooke var ikke kun interesseret i maleri, men også i naturhistorie. Han fandt en god ven og rådgiver i gartneren James Bateman, som han i 1840'erne hjalp med at designe og udsmykke haverne i Biddulph Grange i Staffordshire. Han havde en særlig kærlighed til rhododendron og orkideer.
I 1858 blev han valgt ind i National Academy of Design som æresakademiker. Edward William Cooke døde 4. januar 1880 i en alder af 68 år.
Side 1 / 2