Francesco Guardi

I 1712 blev den italienske Francescco Guardi født ind i en kunstnerfamilie. Hans far var den berømte barokmaler Domenico Guardi. Det var gennem ham, at den unge Francesco først kom i kontakt med maleriet. Han blev selv en af de mest berømte italienske kunstnere fra rokoko-perioden.

Han blev oplært i værkstedet ikke kun af sin far, men også på en helt særlig måde af sin storebror Giovanni Antonio Guardi. Hans karriere som maler begyndte for den unge Francesco med at lave forskellige altertavler. I denne periode blev han dog også inspireret af andre italienske kunstneres værker, som f.eks. Michele Marieschi. Senere blev han en discipel af Bernardo Bellottos.

Både sidstnævnte og Marieschi er kendt for deres detaljerede malerier af forskellige byer som Dresden, Venedig og Warszawa. Guardi fulgte senere i sin lærer Bellottos fodspor og helligede sig sin by - Venedig - på en kunstnerisk måde. I modsætning til sine forgængere inddrog Guardi dog ikke kun virkelige bygninger, men også imaginære bygninger i sine værker. Rokokokokunstneren fremstillede sine vedute på bestilling af den venetianske republik eller rige mæcener.

Blandt hans mest berømte værker er Piazza San Marco med udsigt til basilikaen eller porten til Arsenalet i Venedig. I dag er hans malerier udstillet i Louvre i Paris, Alte Pinakothek i München, Staatliche Gemäldegalerie i Berlin og naturligvis i Venedig.