En solstråle, der falder ind gennem vinduet i et venetiansk atelier, rammer et lærred, hvor lyset brydes i tusind nuancer - det er ofte sådan, historien om italiensk maleri begynder. I århundreder har italienske kunstnere ladet sig inspirere af deres landskabers rigdom, lysets og skyggens spil, hverdagslivets drama og længslen efter skønhed. Men Italiens kunst er langt mere end blot en afspejling af naturen eller religionen: Det er et eksperimentarium for visioner, et sted, hvor tradition og innovation mødes igen og igen, og gnisterne flyver.



Forestil dig, at du står foran et maleri af Caravaggio: Det sorte er så dybt, at det næsten truer med at opsluge dig, mens lyset oplyser scenen som et lynglimt. Caravaggios revolutionerende brug af chiaroscuro, hans hensynsløse realisme, chokerede ikke kun hans samtid, men påvirkede også generationer af kunstnere verden over. Men mens Caravaggio bragte livets drama til lærredet, søgte andre, som Raphael, harmoni og ynde, en ideel verden, hvor alt er i balance. Italiensk maleri er et kalejdoskop af kontraster: Her mødes Fra Angelicos sarte, næsten gennemsigtige madonnaer med Tintorettos ekspressive, næsten vilde farveeksplosioner. Og mens renæssancen ønskede at måle verden på ny med dens klarhed og orden, vovede barokkens kunstnere sig ud i de menneskelige følelsers afgrunde.



Men Italiens kunsthistorie slutter ikke med fortidens gyldne pragt. I det 20. århundrede, hvor verden forandrede sig med en betagende hastighed, gik italienske kunstnere som Giorgio de Chirico til lærredet for at indfange modernitetens usikkerhed. Hans metafysiske byer, der er øde og fulde af gådefulde skygger, virker som drømmelandskaber, hvor tiden står stille. Futuristerne med Umberto Boccioni i spidsen ønskede derimod at visualisere den nye tids hastighed, støj og energi - deres malerier vibrerer bogstaveligt talt af bevægelse. Og så er der fotografiet: Italienske kunstnere opdagede tidligt mediet for sig selv, f.eks. Luigi Ghirri, hvis poetiske farvefotografier satte hverdagen i et nyt lys og gav de italienske provinser en næsten magisk aura.



Det, der gør italiensk kunst så unik, er dens uudtømmelige rigdom af stemninger, teknikker og perspektiver. Fra de fine linjer i en Leonardo-tegning til de livlige farver i et Morandi-stilleben, fra Arte Poveras eksperimenterende collager til moderne kvindelige kunstneres subtile akvareller: Gang på gang lykkes det italienske malere, tegnere og fotografer at gøre det usynlige synligt - hvad enten det er melankolien på en tom plads, varmen en sommereftermiddag eller længslen efter en bedre verden. Enhver, der beskæftiger sig med denne kunst, vil ikke kun føle Italiens historie, men også billedernes kraft, som fortsat har en effekt i dag. For elskere af kunsttryk åbner der sig her et kosmos fuld af inspiration, hvor hvert værk fortæller en ny historie - og hvor den italienske lidenskab for skønhed og sandhed hele tiden genoplives.