Luca Giordano var en neapolitansk maler med mange forskellige kælenavne og lige så mange talenter. I sin levetid blev han f.eks. kaldt Luca Fa Presto, hvilket kan oversættes til Luca mach schnell. Nogle mener, at det var en henvisning til hans hurtighed i maleriet. Det skyldes, at Giordano siges at have brugt mindre end 2 dage på at færdiggøre et stort alterbillede. En anden teori er, at Giordanos far, som også var maler, fik sin søn til at lave kopier af andre kunstneres værker i en ung alder. For at anspore sin søn skal han gentagne gange have råbt Luca mach hurtigere til ham. Et andet kælenavn for Giordano var Proteus. Han fik dette navn på grund af sin evne til at efterligne næsten enhver kunstners stil til perfektion. Derfor var hans emner meget varieret. Men det meste af hans arbejde bestod af fresker og oliemalerier med religiøse eller mytologiske emner.
Omkring 1650 kom Giordano i lære hos Jusepe de Ribera, hvis stil er tydelig i hans tidlige værker. Efter Ribera's død søgte Giordano ny inspiration, og han tog derfor til Rom og Venedig. Hans senere værker viser venetianske påvirkninger, som man kender dem fra Paolo Veronese, samt påvirkninger fra Pietro da Cortonas romersk stil. I de følgende år fortsatte Giordano med at rejse mellem sit hjemland Napoli og Venedig, og han tog også imod nogle bestillinger i Firenze og andre norditalienske regioner. Omkring 1692 rejste Giordano til Spanien på invitation af kong Karl II, som senere gav ham titlen Caballero. I denne periode malede han ud over forskellige fresker også mange malerier, som stadig kan ses i dag på spanske museer som Museo del Prado. Blandt dem er maleriet "Rubens maler en allegori om fred". Efter kongens død i 1702 vendte Giordano tilbage til Napoli, hvor han tilbragte de sidste år af sit liv.
I løbet af disse sidste år i Napoli ændrede Giordanos stil sig markant. Hans malerier blev lysere, hvilket kunstkritikere så som en foregribelse af rokokostilen, der fulgte efter den sene barok. Disse værker fortsatte med at påvirke kunstnere som Jean Honore Fragonard langt ind i det 18. århundrede. Blandt hans elever var Paolo di Matteis, Nicola Malinconico og Matteo Pacelli. Fordi Giordano rejste meget i løbet af sin karriere, og fordi hans arbejde var så varieret, havde han indflydelse på kunstnere som Giovan Battista Langetti, Fillipo Gherardi, Pedro de Calabria, Juan Antonio Boujas og mange andre, ud over sine egne elever. Giordano var gift og havde mindst 10 børn. Hans popularitet og arbejdslyst havde givet ham tilstrækkelige økonomiske ressourcer til at give sine børn en god uddannelse og sine døtre en god medgift.
Luca Giordano var en neapolitansk maler med mange forskellige kælenavne og lige så mange talenter. I sin levetid blev han f.eks. kaldt Luca Fa Presto, hvilket kan oversættes til Luca mach schnell. Nogle mener, at det var en henvisning til hans hurtighed i maleriet. Det skyldes, at Giordano siges at have brugt mindre end 2 dage på at færdiggøre et stort alterbillede. En anden teori er, at Giordanos far, som også var maler, fik sin søn til at lave kopier af andre kunstneres værker i en ung alder. For at anspore sin søn skal han gentagne gange have råbt Luca mach hurtigere til ham. Et andet kælenavn for Giordano var Proteus. Han fik dette navn på grund af sin evne til at efterligne næsten enhver kunstners stil til perfektion. Derfor var hans emner meget varieret. Men det meste af hans arbejde bestod af fresker og oliemalerier med religiøse eller mytologiske emner.
Omkring 1650 kom Giordano i lære hos Jusepe de Ribera, hvis stil er tydelig i hans tidlige værker. Efter Ribera's død søgte Giordano ny inspiration, og han tog derfor til Rom og Venedig. Hans senere værker viser venetianske påvirkninger, som man kender dem fra Paolo Veronese, samt påvirkninger fra Pietro da Cortonas romersk stil. I de følgende år fortsatte Giordano med at rejse mellem sit hjemland Napoli og Venedig, og han tog også imod nogle bestillinger i Firenze og andre norditalienske regioner. Omkring 1692 rejste Giordano til Spanien på invitation af kong Karl II, som senere gav ham titlen Caballero. I denne periode malede han ud over forskellige fresker også mange malerier, som stadig kan ses i dag på spanske museer som Museo del Prado. Blandt dem er maleriet "Rubens maler en allegori om fred". Efter kongens død i 1702 vendte Giordano tilbage til Napoli, hvor han tilbragte de sidste år af sit liv.
I løbet af disse sidste år i Napoli ændrede Giordanos stil sig markant. Hans malerier blev lysere, hvilket kunstkritikere så som en foregribelse af rokokostilen, der fulgte efter den sene barok. Disse værker fortsatte med at påvirke kunstnere som Jean Honore Fragonard langt ind i det 18. århundrede. Blandt hans elever var Paolo di Matteis, Nicola Malinconico og Matteo Pacelli. Fordi Giordano rejste meget i løbet af sin karriere, og fordi hans arbejde var så varieret, havde han indflydelse på kunstnere som Giovan Battista Langetti, Fillipo Gherardi, Pedro de Calabria, Juan Antonio Boujas og mange andre, ud over sine egne elever. Giordano var gift og havde mindst 10 børn. Hans popularitet og arbejdslyst havde givet ham tilstrækkelige økonomiske ressourcer til at give sine børn en god uddannelse og sine døtre en god medgift.
Side 1 / 4