| Født | 1535 (Mechelen) |
| Død | 1590 (Köln) |
| Nationalitet | Belgium |
| Epoker | Renæssance |
| Genre | Porträt |
| Erhverv | Druckgrafiker, Kartograf, Maler, Kupferstecher, bildender Künstler, Verleger, Graveur |
| Familie | Søskende: Remigius Hogenberg |
| Kendte værker | Jerusalem, Lucerna M.CCC.XXXII. Lucern, DECEM ET TRIA LOCA CONFOEDERATORUM HELVETIAE, German troops leaving Antwerp (1579), Portrait of Gerardus Mercator |
| Museer | Staatliche Museen zu Berlin |
Franz Hogenberg, flamsk kobberstikker, raderer og kartograf, levede i 1572 som protestantisk trosflygtning i den strengt katolske rigsstad Köln. Her udgav han sammen med teologen Georg Braun det første bind af »Civitates Orbis Terrarum«, et værk om byer, der til sidst skulle omfatte seks bind og over 500 byprospekter fra Europa til Asien, Afrika og Latinamerika. Braun, bogprojektets drivkraft, stod for organisation, redaktion og tekster, mens Hogenberg var hovedstikker og medudgiver. Allerede i forordet gav Braun læserne et besynderligt løfte. Foran hver by havde man placeret figurer i landets dragter - også for at tyrkerne, hvis tro forbød dem at afbilde mennesker, aldrig skulle kunne bruge disse planer til erobringstogter. Selv udsmykningen af disse blade var politik.
Han stammede fra Mechelen i Flandern, hvor Franz Hogenberg blev født i 1535. Faderen, kobberstikkeren Nikolaus Hogenberg, døde tidligt, og i 1548 giftede moderen sig med bogtrykkeren og kartografen Hendrik Terbruggen. Sønnen voksede således op i et hjem, hvor kort og trykplader hørte til hverdagen. I 1560 rejste han gennem Frankrig, ved årsskiftet 1562/63 underskrev han som trosflygtning en luthersk bekendelse i Wesel ved Nedre Rhinen, og i 1568 forviste de spanske myndigheder under hertugen af Alba ham fra Antwerpen, formentlig på grund af protestantiske sympatier. Derefter graverede han i London titelbladet og hofportrætter til en engelsk bibeludgave af ærkebiskop Matthew Parker, heriblandt et medaljonportræt af Elizabeth 1. Hans bror Remigius, der ligeledes var kobberstikker, blev boende i England, mens Franz slog sig ned i Köln. Et livslangt venskab knyttede ham til Abraham Ortelius i Antwerpen, og fra midten af 1560'erne graverede han kort til dennes »Theatrum Orbis Terrarum«, det første moderne atlas. Fra 1572 blev Civitates skabt som et søsterværk om byerne.
Brauns løfte blev indfriet blad for blad. På »Plan over London fra 'Civitates Orbis Terrarum', vol. 1, 1572 (farvet indgravering på papir)« løber Themsen bredt gennem billedet, broen bærer huse, Tower står ved bredden, og forrest, på en grøn høj ved sydbredden, står fire londonere i deres tids dragter, som var de netop kommet over fra byen. »Byzans plan, omdøbt til Konstantinopel (Byzans, nu Konstantinopel) (det nuværende Istanbul)« breder sultanens by ud mellem dens vandveje. I forgrunden drager en flok ryttere med lanser forbi, og langs den nederste kant står medaljonportrætter af de osmanniske herskere på række - netop de tyrkere, som Brauns forord omtalte. Også »Palermo, Italien (gravering« følger dette mønster med galejer foran havnen og et tæt register over kirker, klostre og porte langs bladets nederste kant. Ved siden af mure og havne viser prospekterne vogne, skibe og retsscener. For Braun og Hogenberg omfattede portrættet af en by også dens økonomiske styrke.
Byprospekterne var værkstedets ene halvdel, nyhederne den anden. Fra 1558 skabte Hogenberg de såkaldte historieblade, omkring 470 kobberstik og raderinger om samtidens begivenheder - slag, belejringer og henrettelser fra de franske religionskrige og Nederlandenes opstand, ofte udsendt kort efter begivenhederne. Han regnes derfor for den tidligste store billedreporter fra disse krige. Samtidig betragter forskningen hans blade som visuel historieskrivning, der selv greb ind i striden om magt, tro og vold. Et blad fra de franske religionskrige, »Henrettelse af Amboise-sammensvorne, 25. marts«, bærer allerede datoen i titlen som en nyhedsmeddelelse. Foran slottet stimler publikum sammen, tilskuere står på murkronerne, de dømte hænger ved portbuen, og på skafottet svinger bøddelen sit sværd. Manden, der graverede sådanne scener, var selv flygtet fra troskonflikterne. Så sent som i 1589, et år før sin død, udgav han i Köln et flyveblad om henrettelsen af Peter Stump, som hans samtid kaldte varulven fra Bedburg.
Köln gjorde det aldrig let for ham. I 1570 blev han som ikke-katolik truet med udvisning, og i 1579 blev han og hans anden hustru, Agnes Lomar, arresteret, fordi de havde deltaget i hemmelige reformerte gudstjenester. Alligevel blev han, købte i 1585 et hus i Glockengasse og drev et værksted, der blev Rhinlandets vigtigste kobberstikkerværksted og centrum for en kartografisk skole i Köln, først og fremmest båret af nederlandske trosflygtninge som ham selv. Franz Hogenberg døde i 1590 og blev begravet på Geusenfriedhof, den protestantiske kirkegård uden for bymurene. Værkstedet fortsatte, først under hans enke og siden under sønnen Abraham. Det sidste bind af Civitates udkom i 1617 - mere end et kvart århundrede efter den fordrevne kunstners død, han, der havde givet Europas byer deres store portræt.
Side 1 / 5
| Født | 1535 (Mechelen) |
| Død | 1590 (Köln) |
| Nationalitet | Belgium |
| Epoker | Renæssance |
| Genre | Porträt |
| Erhverv | Druckgrafiker, Kartograf, Maler, Kupferstecher, bildender Künstler, Verleger, Graveur |
| Familie | Søskende: Remigius Hogenberg |
| Kendte værker | Jerusalem, Lucerna M.CCC.XXXII. Lucern, DECEM ET TRIA LOCA CONFOEDERATORUM HELVETIAE, German troops leaving Antwerp (1579), Portrait of Gerardus Mercator |
| Museer | Staatliche Museen zu Berlin |
Franz Hogenberg, flamsk kobberstikker, raderer og kartograf, levede i 1572 som protestantisk trosflygtning i den strengt katolske rigsstad Köln. Her udgav han sammen med teologen Georg Braun det første bind af »Civitates Orbis Terrarum«, et værk om byer, der til sidst skulle omfatte seks bind og over 500 byprospekter fra Europa til Asien, Afrika og Latinamerika. Braun, bogprojektets drivkraft, stod for organisation, redaktion og tekster, mens Hogenberg var hovedstikker og medudgiver. Allerede i forordet gav Braun læserne et besynderligt løfte. Foran hver by havde man placeret figurer i landets dragter - også for at tyrkerne, hvis tro forbød dem at afbilde mennesker, aldrig skulle kunne bruge disse planer til erobringstogter. Selv udsmykningen af disse blade var politik.
Han stammede fra Mechelen i Flandern, hvor Franz Hogenberg blev født i 1535. Faderen, kobberstikkeren Nikolaus Hogenberg, døde tidligt, og i 1548 giftede moderen sig med bogtrykkeren og kartografen Hendrik Terbruggen. Sønnen voksede således op i et hjem, hvor kort og trykplader hørte til hverdagen. I 1560 rejste han gennem Frankrig, ved årsskiftet 1562/63 underskrev han som trosflygtning en luthersk bekendelse i Wesel ved Nedre Rhinen, og i 1568 forviste de spanske myndigheder under hertugen af Alba ham fra Antwerpen, formentlig på grund af protestantiske sympatier. Derefter graverede han i London titelbladet og hofportrætter til en engelsk bibeludgave af ærkebiskop Matthew Parker, heriblandt et medaljonportræt af Elizabeth 1. Hans bror Remigius, der ligeledes var kobberstikker, blev boende i England, mens Franz slog sig ned i Köln. Et livslangt venskab knyttede ham til Abraham Ortelius i Antwerpen, og fra midten af 1560'erne graverede han kort til dennes »Theatrum Orbis Terrarum«, det første moderne atlas. Fra 1572 blev Civitates skabt som et søsterværk om byerne.
Brauns løfte blev indfriet blad for blad. På »Plan over London fra 'Civitates Orbis Terrarum', vol. 1, 1572 (farvet indgravering på papir)« løber Themsen bredt gennem billedet, broen bærer huse, Tower står ved bredden, og forrest, på en grøn høj ved sydbredden, står fire londonere i deres tids dragter, som var de netop kommet over fra byen. »Byzans plan, omdøbt til Konstantinopel (Byzans, nu Konstantinopel) (det nuværende Istanbul)« breder sultanens by ud mellem dens vandveje. I forgrunden drager en flok ryttere med lanser forbi, og langs den nederste kant står medaljonportrætter af de osmanniske herskere på række - netop de tyrkere, som Brauns forord omtalte. Også »Palermo, Italien (gravering« følger dette mønster med galejer foran havnen og et tæt register over kirker, klostre og porte langs bladets nederste kant. Ved siden af mure og havne viser prospekterne vogne, skibe og retsscener. For Braun og Hogenberg omfattede portrættet af en by også dens økonomiske styrke.
Byprospekterne var værkstedets ene halvdel, nyhederne den anden. Fra 1558 skabte Hogenberg de såkaldte historieblade, omkring 470 kobberstik og raderinger om samtidens begivenheder - slag, belejringer og henrettelser fra de franske religionskrige og Nederlandenes opstand, ofte udsendt kort efter begivenhederne. Han regnes derfor for den tidligste store billedreporter fra disse krige. Samtidig betragter forskningen hans blade som visuel historieskrivning, der selv greb ind i striden om magt, tro og vold. Et blad fra de franske religionskrige, »Henrettelse af Amboise-sammensvorne, 25. marts«, bærer allerede datoen i titlen som en nyhedsmeddelelse. Foran slottet stimler publikum sammen, tilskuere står på murkronerne, de dømte hænger ved portbuen, og på skafottet svinger bøddelen sit sværd. Manden, der graverede sådanne scener, var selv flygtet fra troskonflikterne. Så sent som i 1589, et år før sin død, udgav han i Köln et flyveblad om henrettelsen af Peter Stump, som hans samtid kaldte varulven fra Bedburg.
Köln gjorde det aldrig let for ham. I 1570 blev han som ikke-katolik truet med udvisning, og i 1579 blev han og hans anden hustru, Agnes Lomar, arresteret, fordi de havde deltaget i hemmelige reformerte gudstjenester. Alligevel blev han, købte i 1585 et hus i Glockengasse og drev et værksted, der blev Rhinlandets vigtigste kobberstikkerværksted og centrum for en kartografisk skole i Köln, først og fremmest båret af nederlandske trosflygtninge som ham selv. Franz Hogenberg døde i 1590 og blev begravet på Geusenfriedhof, den protestantiske kirkegård uden for bymurene. Værkstedet fortsatte, først under hans enke og siden under sønnen Abraham. Det sidste bind af Civitates udkom i 1617 - mere end et kvart århundrede efter den fordrevne kunstners død, han, der havde givet Europas byer deres store portræt.