Frederick William Newton Whitehead

Frederick William Newton Whitehead var en stor elsker af det engelske landskab. Han levede i tæt forbindelse med naturen og forsøgte som observatør og maler at fastholde landskabets enestående karakter for eftertiden. Kærligheden til kunsten udviklede sig sent i den engelske kunstners liv. Frederick begyndte sin professionelle karriere med en læretid som restaurator, kunsthandler og forgylder. Hans værksted og forretningslokaler var indrettet i familiens hjem. Whitehead solgte værker af regionale kunstnere gennem sit atelier. Thomas Baker var en af de malere, der satte sin lid til kunsthandlerens salgsevner. Det var sandsynligvis den kunstneriske indflydelse fra Thomas Baker, der fik Frederick til at få lyst til selv at prøve at male. Whitehead tog privatundervisning hos berømte malere, der var bosat i hans hjemby. Malerens tidlige værker er kendetegnet ved de stilistiske midler, som Thomas Baker anvendte. Det var først efterhånden som hans kunstneriske udvikling modnedes, at Whitehead tog udgangspunkt i landskaberne fra John Constable og senere udviklede sin egen vision.

Whitehead havde et tæt bånd til sin familie. Især hans forhold til sin søster Elizabeth var tæt. Elizabeth havde samme kunstneriske ambitioner som sin bror. Den victorianske æra var en ugunstig tid for kvindelige malere. Privatundervisning var utænkeligt for unge kvinder. Kunstskolerne havde ikke blandede klasser, og der blev sjældent tilbudt særskilte kurser for kvinder. Fred og Elizabeth Whitehead tog sammen til udlandet for at studere kunst. De franske akademier gav den engelske kvinde en kunstnerisk uddannelse. Bror og søster vendte tilbage til England og indledte en intensiv kreativ rejse til Dorset. De rejste gennem landskabet i en campingvogn kaldet "The Rambler". Sammen med to hunde og et lille bærbart atelier kaldet "The Baby Elephant" levede de i naturen og malede. Frederick elskede at male under den åbne himmel med dens skiftende lys og atmosfærer.

Det var i Dorset, at Whitehead mødte forfatteren Thomas Hardy, og der udviklede sig et dybt venskab, som varede indtil slutningen af kunstnerens liv. Hardys skrifter havde stor indflydelse på maleren og ændrede hans opfattelse af naturen. Maleren begyndte at se på landskaberne gennem forfatterens øjne. Whitehead tog dette skridt bevidst. Oftere og oftere blev hans malerier ledsaget af citater fra Thomas Hardys værker. Kunstkritikere beskrev Whitehead som den første impressionist, der udstillede kunst, der specifikt refererede til Hardys Wessex. Whiteheads tætte forbindelse med Hardy gik så vidt, at han om aftenen læste sin vens beskrivelse af landskabet og lavede et landskabsmaleri den næste dag. De offentliggjorte værker blev udgivet efter en tæt aftale mellem de to venner. Den venskabelige symbiose mellem kunst og litteratur var en kommerciel succes. En så tæt forbindelse mellem de virkelige steder, Hardys ord og Whiteheads malerier er sandsynligvis enestående i den engelske kunsthistorie.