Johann Friedrich Overbecks far var Christoph Adolph Overbeck, senator og mangeårig borgmester i byen Lübeck og en meget from mand. Den unge Friedrich var interesseret i at tegne fra en tidlig alder og blev undervist i malerkunsten af en gammel sergent ved navn Mau. Selv om hans far ikke rigtig brød sig om det, lykkedes det Friedrich som 15-årig at komme i lære hos den kendte maler Joseph Nikolaus Peroux, der på det tidspunkt boede i Lübeck. Som 17-årig forlod han sit forældrehjem og flyttede til Wien, hvor han fortsatte sine studier på Kunstakademiet. Overbeck tog derefter til Rom med to malervenner, Ludwig Vogel og Franz Pforr. De fik selskab af Philipp Veit og Peter von Cornelius. Vennerne levede sammen i en slags klostersamfund og grundlagde "Lukasbund", som var dedikeret til fornyelse af kunsten i den kristne religions forstand. De kaldte sig derfor også "Nazarenerne" og viste deres kristne holdning også gennem deres frisure - langt hår skilt på midten. Overbeck er afbildet med denne frisure i en blyantstegning af Carl Philipp Fohr. Den såkaldte nazaræerkunst var inspireret af renæssancemalere som Albrecht Dürer, Giotto og Fra Angelico og beskæftigede sig hovedsagelig med religiøse motiver.
Friedrich Overbeck fik sit store kunstneriske gennembrud i 1817, da han sammen med malerne Veit, Cornelius og von Schadow udførte freskomalerier af den preussiske ambassadørs residens i Rom og senere også af Casino Massimo, som bl.a. fortalte legenden om Sankt Josef. Meget kendt er også maleriet "Religionens triumf i kunsten", litografiet "Kristi indtog i Jerusalem", "Lazarus' genopstandelse" og portrættet af pave Pius IX. Kunstneren blev 80 år gammel og efterlod sig sin hustru Anna og sine to døtre, som døde som spæde, samt sin eneste søn. Han blev begravet i kirken San Bernardo delle Terme i Rom. Hans værker kan ses på forskellige museer. En stor samling malerier af Johann Friedrich Overbeck findes sammen med malerier af andre "nazaræere" i Behnhaus-museet i Lübeck.
Johann Friedrich Overbecks far var Christoph Adolph Overbeck, senator og mangeårig borgmester i byen Lübeck og en meget from mand. Den unge Friedrich var interesseret i at tegne fra en tidlig alder og blev undervist i malerkunsten af en gammel sergent ved navn Mau. Selv om hans far ikke rigtig brød sig om det, lykkedes det Friedrich som 15-årig at komme i lære hos den kendte maler Joseph Nikolaus Peroux, der på det tidspunkt boede i Lübeck. Som 17-årig forlod han sit forældrehjem og flyttede til Wien, hvor han fortsatte sine studier på Kunstakademiet. Overbeck tog derefter til Rom med to malervenner, Ludwig Vogel og Franz Pforr. De fik selskab af Philipp Veit og Peter von Cornelius. Vennerne levede sammen i en slags klostersamfund og grundlagde "Lukasbund", som var dedikeret til fornyelse af kunsten i den kristne religions forstand. De kaldte sig derfor også "Nazarenerne" og viste deres kristne holdning også gennem deres frisure - langt hår skilt på midten. Overbeck er afbildet med denne frisure i en blyantstegning af Carl Philipp Fohr. Den såkaldte nazaræerkunst var inspireret af renæssancemalere som Albrecht Dürer, Giotto og Fra Angelico og beskæftigede sig hovedsagelig med religiøse motiver.
Friedrich Overbeck fik sit store kunstneriske gennembrud i 1817, da han sammen med malerne Veit, Cornelius og von Schadow udførte freskomalerier af den preussiske ambassadørs residens i Rom og senere også af Casino Massimo, som bl.a. fortalte legenden om Sankt Josef. Meget kendt er også maleriet "Religionens triumf i kunsten", litografiet "Kristi indtog i Jerusalem", "Lazarus' genopstandelse" og portrættet af pave Pius IX. Kunstneren blev 80 år gammel og efterlod sig sin hustru Anna og sine to døtre, som døde som spæde, samt sin eneste søn. Han blev begravet i kirken San Bernardo delle Terme i Rom. Hans værker kan ses på forskellige museer. En stor samling malerier af Johann Friedrich Overbeck findes sammen med malerier af andre "nazaræere" i Behnhaus-museet i Lübeck.
Side 1 / 1