I den virkelige middelalder er der ikke meget af den generelle idé om glorværdige riddere og smukke prinsesser. Snarere var samfundet opdelt i et hierarki. Stænderne var alt fra præstestanden i toppen til adelen, og i bunden af fødekæden var bønderne. De blev gjort til slaver og skaffede adelen dens rigdom. Det var næsten umuligt at komme videre mellem stænderne. Opdelingen blev anset for at være af Gud bestemt og derfor uforanderlig. Det er netop det, der er det spændende ved historien om Georg Matthäus Vischer, præst, topograf og graver.
Kunstnerens liv, der blev født i 1628, virker som om det var sprunget ud af en bog. En succeshistorie med en hurtig opstigning fra bondedreng til en respekteret kunstner, men også et endegyldigt fald i fattigdommens kløer. Ingen ville have troet, at han, som var født i den laveste klasse, ville få en imponerende karriere som topograf og graver. Især efter hans mislykkede forsøg på at undervise som præst. Hans oprindelige livsplan blev i første omgang ødelagt, da han forlod Stamser klosterskole for tidligt på grund af familiens økonomiske problemer og droppede ud af novitiatet. Selv om han faktisk arbejdede som sognepræst i et par år, var hans kald at arbejde som "freelance kartograf". Hans succesfulde karriere som topograf er lidt af et mysterium, da ingen ved præcis, hvor og hvornår han erhvervede sig ekspertisen, dvs. opmålings- og kortlægningsfærdighederne. Generelt kunne hans CV kun afdækkes ufuldstændigt og viste, at hans liv var meget ustabilt. Kunstværkerne fra hans hånd har deres styrker og svagheder. På den ene side fordrejede han landskaber og floder eller afbildede dem i et forkert perspektiv. På den anden side har han omhyggeligt graveret bygninger som f.eks. slotte og paladser og har lagt stor vægt på detaljerne. Han var berømt inden for sit felt, især fordi han brugte det mest moderne landmålingsudstyr og instrumenter og rejste rundt i hele landet. Desuden er han bogstaveligt talt gået over i historien, da hans graveringer i dag ofte er de ældste bevarede illustrationer af østrigsk topografi. Derfor har han stadig en enorm relevans i moderne tider. Han arbejdede på vegne af godserne og i adelens tjeneste. Hans første værk var den såkaldte "Topographia Austriae superioris modernae". Med denne kunst henvendte han sig til politik og militær samt til rejsende.
Slutningen af hans liv mistede sin spektakulære pragt. På trods af sin succes blev kunstneren mere og mere fattig, og i sit sidste leveår måtte han endda sælge sine bøger, materialer og instrumenter, som havde givet ham så stor berømmelse. I 1696 døde han. Hans gravsted er imidlertid ukendt.
I den virkelige middelalder er der ikke meget af den generelle idé om glorværdige riddere og smukke prinsesser. Snarere var samfundet opdelt i et hierarki. Stænderne var alt fra præstestanden i toppen til adelen, og i bunden af fødekæden var bønderne. De blev gjort til slaver og skaffede adelen dens rigdom. Det var næsten umuligt at komme videre mellem stænderne. Opdelingen blev anset for at være af Gud bestemt og derfor uforanderlig. Det er netop det, der er det spændende ved historien om Georg Matthäus Vischer, præst, topograf og graver.
Kunstnerens liv, der blev født i 1628, virker som om det var sprunget ud af en bog. En succeshistorie med en hurtig opstigning fra bondedreng til en respekteret kunstner, men også et endegyldigt fald i fattigdommens kløer. Ingen ville have troet, at han, som var født i den laveste klasse, ville få en imponerende karriere som topograf og graver. Især efter hans mislykkede forsøg på at undervise som præst. Hans oprindelige livsplan blev i første omgang ødelagt, da han forlod Stamser klosterskole for tidligt på grund af familiens økonomiske problemer og droppede ud af novitiatet. Selv om han faktisk arbejdede som sognepræst i et par år, var hans kald at arbejde som "freelance kartograf". Hans succesfulde karriere som topograf er lidt af et mysterium, da ingen ved præcis, hvor og hvornår han erhvervede sig ekspertisen, dvs. opmålings- og kortlægningsfærdighederne. Generelt kunne hans CV kun afdækkes ufuldstændigt og viste, at hans liv var meget ustabilt. Kunstværkerne fra hans hånd har deres styrker og svagheder. På den ene side fordrejede han landskaber og floder eller afbildede dem i et forkert perspektiv. På den anden side har han omhyggeligt graveret bygninger som f.eks. slotte og paladser og har lagt stor vægt på detaljerne. Han var berømt inden for sit felt, især fordi han brugte det mest moderne landmålingsudstyr og instrumenter og rejste rundt i hele landet. Desuden er han bogstaveligt talt gået over i historien, da hans graveringer i dag ofte er de ældste bevarede illustrationer af østrigsk topografi. Derfor har han stadig en enorm relevans i moderne tider. Han arbejdede på vegne af godserne og i adelens tjeneste. Hans første værk var den såkaldte "Topographia Austriae superioris modernae". Med denne kunst henvendte han sig til politik og militær samt til rejsende.
Slutningen af hans liv mistede sin spektakulære pragt. På trods af sin succes blev kunstneren mere og mere fattig, og i sit sidste leveår måtte han endda sælge sine bøger, materialer og instrumenter, som havde givet ham så stor berømmelse. I 1696 døde han. Hans gravsted er imidlertid ukendt.
Side 1 / 1